Til Klimafolkemødet 2024 – som løb af stablen d. 29.-31. august i Middelfart – havde VedvarendeEnergi i år pakket en stak “Atomkraft? Nej Tak”-t-shirts i tasken. De seneste år er debatten om atomkraft nemlig blusset op igen. I den anledning stod Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi, og Henning Bo Madsen, formand i den lokale Vestjyllands Energi- og Miljøforening samt bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi, klar til en god debat i VedvarendeEnergis bod på Klimafolkemødet. Her blev deltagerne mødt af fakta og argumenter for, hvorfor atomkraft ikke er løsningen på at nå vores klimamål.
Af Katrine Busk
Det er en solrig og lun sensommerdag. Den lette brise løfter op i ens hår, når man kigger ud over Lillebælt fra KulturØen i Middelfart. August-solens stråler reflekteres i det rolige, blanke hav, mens lystbåde driver rundt under Lillebæltsbroen.
Vender man sig om og kigger ind mod Havnegade, bliver man mødt af en stærk kontrast til det idylliske scenarie over Lillebælt. Her er der gang i gaden, som er fyldt med hvide pavilloner, boder og foodtrucks. Et hav af mennesker bevæger sig igennem den, og mange stikker hovederne ind i pavillonerne eller går hen imod de opstillede scener. Her beriger talks og debatter de besøgende med viden om alt fra bæredygtigt byggeri til klimavenlig kost og fremtidens landbrug. De mikrofon-forstærkede stemmer fra pavillonerne og scenerne blander sig med den konstante summen fra menneskemængden og mågeskrig fra oven. Årets Klimafolkemøde er i fuld gang.
Sætter atomkraft en stopper for en grøn fremtid?
På én af de mange scener – Rød scene – er der fredag eftermiddag en energi-politisk debat i gang. Deltagerne diskuterer emner som udfasning af naturgas, mindre brug af biomasse og mere geotermi som mulige, grønne energiløsninger. Krydser man gaden, og går hen til boderne, kan man se at endnu en energiform er på dagsordenen til Klimafolkemødet: Atomkraft.
Udenfor VedvarendeEnergis bod vajer den for mange velkendte, smilende røde sol på det solgule “Atomkraft? Nej Tak”-flag. I år smiler den om kap med den blå sol på Foreningen Atomkraft Ja Taks flag, som også er repræsenteret på Klimafolkemødet. Debatten for og imod atomkraft foregår altså stadig – på trods af at atomkraften for længst er taget ud af de danske energiplaner.
Inde i VedvarendeEnergis telt står Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi og Henning Bo Madsen fra Vestjyllands Energi- og Miljøforening – og de er begge klar til en god debat eller snak med de forbipasserende om, hvorfor det smilende solmærke fra 70’erne stadig er yderst aktuelt.
“Der er stadig en masse misinformation om atomkraft i dag,” fortæller Gunnar, og fortsætter:
“For det første; at der næsten ikke er noget affald. Det er forkert: Der er rigtigt nok ikke så meget høj-risiko affald, men der er virkelig meget lav-risiko affald, som vi skal afskaffe. Affald, som vi endnu ikke har helt styr på, hvordan vi skal deponere i de ca. 100.000 år, det tager for atomaffald at henfalde. For vi har simpelthen ikke sikre teknologier til at opbevare noget som helst så længe. Med atomkraft tager vi værdifulde ressourcer ud af den cirkulære økonomi, og skaber bare nye problemer for fremtidens generationer, som skal håndtere de risici, der er ved radioaktivt affald.”
Henning Bo supplerer: “Her på Klimafolkemødet kommer der også mange unge og spørger ind til atomkraft, fordi de skal bruge det til en skoleopgave. Det er mit indtryk, at atomkraft bliver præsenteret som et godt alternativ til fossil energi, når de lærer om klima og grøn omstilling. Det er vores mål at oplyse dem om de problemer, der er ved atomkraft, så de kan blive i stand til at gennemskue misinformation fra de politiske partier, der fremfører atomkraft som en bedre løsning end vind- og solenergi. For atomkraft er slet ikke så stabil og billig, som de bliver fortalt at den er.”
Atomkraft får os ikke i mål med 2030-målsætninger
Træder man nærmere indenfor i VedvarendeEnergis pavillon, kan man læse mere om atomkraft på to infotavler. Den ene har overskriften “Atomkraft er ikke en klimaløsning,” og afbilder en graf, der viser byggeperioderne på hhv. atomkraftværker, havvindmøller, landvindmøller og solcelleparker. Her kan man se, at atomkraftværker tager 8-18 år at bygge, mens en solcelle- eller havvindmøllepark kan bygges på mellem få måneder og et par år.
“Atomkraft er ikke løsningen til at nå vores klimamål. Energiprisen pr. kWh vil langt overstige prisen på sol- og vindenergi på grund af den omfattende byggeproces og de mange sikkerhedssystemer, atomkraftværker kræver. Og hvem skal betale den ekstra pris – forbrugerne?” spørger Gunnar retorisk, og fortsætter:
“Derudover er der også spørgsmålet om forsyningssikkerhed og værdikæder: Langt det meste atombrændsel bliver produceret i Rusland, som vi jo gerne vil gøre os uafhængige af. Så kan vi vælge at købe brændsel fra lande som Australien, USA og Canada, men her er der problemer med, at minerne ofte ligger på oprindelige befolkningers områder, som vi så bidrager til at ødelægge.”
Ifølge Gunnar og Henning Bo er atomkraft altså på ingen måde en ren og sikker energiform. Vi skal i stedet satse på de energiformer, som allerede har vist sig som effektive alternativer til fossil energi – nemlig sol- og vindkraft. Heldigvis kan vi også dække størstedelen af Danmarks el-behov i 2030 udelukkende med sol- og vindenergi, hvis udbygningen forsætter som planlagt.
Snakken om grønne energiformer afbrydes af Bedsteforældrenes Klimaktion, der – iklædt grønne veste og grisetryner og -ører – går gennem Havnegade, mens de synger om mere klimahandling og en bedre fremtid for deres børnebørn. Forhåbentlig bliver den fremtid også uden atomkraft.
Henning Bo i VedvarendeEnergis telt på Klimafolkemødet 2024.


