I 2004 drev EU-landene den vedvarende energi frem – og i dag er de stadig med til at drive den grønne omstilling

Af Charlotte Elisabeth Christiansen

For 20 år siden – i 2004 – endte FN’s 10. klimatopmøde i frustrationer – og med beskedne resultater: Det blev kun til et støtteprogram for udviklingslandene og et ekspertseminar om klodens tilstand i 2005, som EU fik gennemtrumfet. Men allerede inden årets klimatopmøde blev afviklet, var EU med til at drive den grønne omstilling frem med en konference om europæisk vedvarende energi, som har bragt resultater med sig næsten 20 år senere.

I VedvarendeEnergis – dengang OVE – daværende medlemsmagasin, Råstof, skrev Gunnar Boye Olesen, som i dag stadig er politisk koordinator hos VE, en artikel om netop den europæiske konference om vedvarende energi. Den blev afholdt som afslutning på en kampagne, der skulle fremme indsatsen for at nå EU’s daværende mål om at 12 procent af energiforbruget fra EU-landene skulle komme fra vedvarende energikilder i 2010 – og i 2020 skulle det være 20 procent.

I artiklen gør Gunnar opmærksom på, at det kræver arbejde at nå målene, og at der er udfordringer på vejen, men hans tone er positiv og håbefuld. Og det skulle der vise sig at være god grund til: I 2020 overgik EU målet, og i gennemsnit kom 22 procent af EU-landenes energiforbrug fra vedvarende energikilder.

Siden har EU vedtaget et nyt direktiv om vedvarende energi som en del af den europæiske Green Deal: Andelen af vedvarende energi i EU's samlede energiforbrug skal øges til 42,5 procent senest i 2030. Og et tillæg til direktivet skaber mulighed for at tallet kommer op på 45 procent.

Hvad der kom ud af konferencen for 20 år siden, som bl.a. har lagt kimen til det nyeste EU-direktiv om mere vedvarende energi, kan du læse i artiklen ”EU-landene driver den vedvarende energi.”

Artiklen er bragt i Råstof, Vedvarende Energi & Miljø, nr. 1, februar 2004. Læs den her – enten i renskrevet form, eller på fotoet af den originale artikel fra 2004:

 

EU-landene driver den vedvarende energi

Hvad skal den fremtidige strategi være for udviklingen af VE i Europa? Berlin-konferencen gav en del af svaret.

Af Gunnar Boye Olesen

Mandag d. 19. januar sluttede EU’s ”Campaign for Take-Off” med en konference i Berlin for europæisk vedvarende energi. Kampagnen var en del af EU’s indsats for at fremme vedvarende energi og nå målet om 12 procent vedvarende energi i de 15 EU-lande tilsammen. På konferencen blev indsatsen vurderet, og der blev diskuteret strategier for fremtiden og nye målsætninger.

”Campaign for Take-Off” har involveret en lang række kommuner, regioner og andre aktører; men nåede ikke så langt ud, som den vel egentlig burde. På konferencen blev bl.a. fremhævet Barcelona, der med en regel om at alt nybyggeri skal have solvarme, har skabt en succes for solvarme. Også Samsø som VE-ø og mange andre lokale og regionale initiativer blev fremhævet. Før kampagnen blev opstillet en række målsætninger for udbygning med vedvarende energi i EU-landene, og de er jævnt hen blevet nået.

Noget sværere ser det ud med at nå målsætningen om 12 procent vedvarende energi i 2010. Enkelte lande er godt på vej, som f.eks. Tyskland og Danmark, selvom det for Danmarks vedkommende langt fra er sikkert, at vi når vores andel af målet med den nuværende energipolitik. I en række andre lande er der ved at komme godt gang i udbygningen med vedvarende energi, men det går ikke så hurtigt som forventet, og det kan blive svært at nå målene i 2010. Det gælder bl.a. England og Frankrig. Samlet set er der dog ingen tvivl om, at vedvarende energi er i kraftig vækst i EU-landene. Og som vi har set i Danmark og Tyskland, så kan det jo gå hurtigt, når man først kommer i gang.

Nye mål er mulige

Da vi nu hastigt nærmer os 2010, er der behov for nye mål for vedvarende energi. Det var derfor velkomment, at konferencen i Berlin foreslog en 20 procent målsætning for 2020 for VE i EU’s 25 nuværende og kommende lande. Der er ingen tvivl om, at det er muligt at nå målsætningen; men det sker ikke uden en indsats både fra landene og på EU-plan. F.eks. vil målsætningen betyde, at halvdelen af den kommende elværksudbygning skal være baseret på vedvarende energi. Til sammenligning var 22 procent af ny el-kapacitet VE-baseret i perioden 1995-2001 i EU-landene. Også VE til transport og opvarmning skal stige, f.eks. skal VE til opvarmning tredobles.

Selvom den relative vækst på varmeområdet forventes at blive størst inden for solvarme, er det sandsynligt at den største absolutte vækst bliver øget brug af biomasse: Over en fordobling af det nuværende forbrug er foreslået. På EU-plan er den manglende vækst i VE til opvarmning et væsentligt problem for at nå målene, både i 2010 og i 2020. Både solvarme og brug af biomasse er vokset langt mindre end forventet siden 1995, og der skal en væsentlig øget indsats til for at nå målene. Heldigvis er der ved at være skabt forståelse for problemet på EU-plan, og solvarmebranchen har med den nye europæiske organisation ”European Solar Thermal Industry Federation” (ESTIF) en aktiv europæisk organisation for sagen. Det kan man desværre ikke sige om biomasseområdet, som ikke er særlig godt organiseret på europæisk plan.

En række miljøorganisationer har fremlagt en målsætning om 25 procent VE i 2020 for EU. Den største forskel mellem de målsætninger på hhv. 20 procent og 25 procent er, at miljøorganisationerne også anbefaler energibesparelser, så vi fremover kan få et faldende energiforbrug i EU-landene.

VE-udviklingen forandrer sig

Hidtil har enkelte lande været afgørende for udviklingen af VE: Danmark med vindkraft, Østrig med solvarme, og Tyskland på det seneste med både vind, sol og biomasse. Det er en svaghed, som vi har set i Danmark, og som vi også ser lidt af i Tyskland, hvor udbygningen med vindkraft blev 25 procent mindre i 2003 end i 2002, og hvor der nu er foreslået en mindre reduktion af afregningsprisen for vindkraft. Vi kan så håbe at den fælles indsats på EU-plan trækker i den rigtige retning i de forskellige lande, og at flere lande kommer med.

En række direktiver, det nye ”Intelligent Energy for Europe” med bl.a. et nyt ALTENER-program og forhåbentligvis snart et initiativ for VE til opvarmning trækker alle i den rigtige retning. Modsat er de transeuropæiske netværk, åbningen af elmarkedet for import af billig el fra Østeuropa, og senest et direktivforslag for forsyningssikkerhed inden for elsystemet langt fra til fordel for VE. Tværtimod.

Læs mere om konferencen i Berlin på www.erec.renewables.org og om EU-politik på www.inforse.org/europe.

Gunnar Boye Olesen er OVE’s medarbejder på Europaforhold.

 

EU-projekt om lokal finansiering af vindmøller

OVE er nu sammen med partnere fra Frankrig, Tyskland og Spanien ved at færdiggøre et projekt om lokal finansiering af vindmøller. Projektet konkluderer at lokal deltagelse i ejerskabet af vindmøller er en væsentlig faktor for at få lokal opbakning til at rejse møllerne. Indtægterne fra møllerne kan også bidrage til den lokale økonomi. Dette gælder i lige så høj grad for Danmark som for f.eks. Frankrig, hvor der mange steder er stor lokal modstand mod møller, der generelt forsøges opstillet af store investorer uden lokal deltagelse. Projektet gennemgår også hvordan lokal finansiering af vindmøller kan gennemføres i de forskellige lande, bl.a. med forslag til hvordan barriererne for lokal finansiering af vindmøller i Frankrig og Spanien kan overvindes.

Projektet er støttet af EU’s ALTENER-program, og udover OVE deltager fra Danmark Nordvestjysk Folkecenter for VE.

Rekvirér CD-rom med projektets konklusioner og en guide for lokale investorer ved OVE-Europa, tlf. 86 22 70 00 / email ove@inforse.org eller læs mere på www.welfi.info.

Artikel fra arkivet - EU og VE_page-0001 (1)
Scroll to Top