GRØNT VÆRKSTED: Sådan blev en idé til lokale fællesskaber over hele landet

Hvordan opstår lokale fællesskaber omkring grøn omstilling – og hvad skal der til for at få dem til at leve videre? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for VedvarendeEnergis projekt GRØNT VÆRKSTED, hvor der gennem de sidste syv år er vokset lokale reparationsværksteder frem rundt omkring i landet. Her mødes frivillige om at reparere ting, dele viden og skabe nye fællesskaber i deres lokalsamfund.

Nilas Bay-Foged, projektleder hos VedvarendeEnergi, ser tilbage på erfaringerne fra projektets første faser – og fortæller om læringerne fra arbejdet med frivillige, partnerskaber og lokale initiativer. Og så peger han på, hvad næste fase kan bringe for de grønne værksteder.

Af Gustav Ebbesen

Efter mere end syv års arbejde og to projektfaser med GRØNT VÆRKSTED – tidligere kendt som Aktive Grønne Borgergrupper – har VedvarendeEnergi fået værdifuld indsigt i, hvordan man skaber og mobiliserer lokale fællesskaber. Det gælder ikke mindst i forhold til hvordan man bedst mobiliserer på tværs af de forskelle, der er mellem de frivillige ildsjæle fra sted til sted; at partnerskaberne ser ud på forskellige måder, og at de fysiske rammer for de grønne værksteder aldrig er helt ens. De grønne værksteder findes nemlig rundt omkring i hele landet – i dag er der 15 værksteder – og de er alle lokale, frivilligt drevne værksteder, hvor borgere kan komme og få deres defekte ting repareret gratis – eller deltage i andre lokale, grønne aktiviteter sammen med andre.

Det er oftest mænd over 60, som har forladt arbejdsmarkedet, der mødes og i fællesskab står for drift, reparationer og andre aktiviteter i værkstederne – men alle kan være med som frivillige. Nilas Bay-Foged har været projektleder for GRØNT VÆRKSTED siden 2019. Han beskriver hvorfor værkstederne er et vigtigt projekt for VedvarendeEnergi:

”Det primære greb i de grønne værksteder er at det er lokalt forankrede fællesskaber. Og det er noget, som er helt centralt i måden, vi arbejder på i VedvarendeEnergi: Vi går altid ud og arbejder med lokale partnere, og vi går altid ud og laver noget, hvor det er lokale folk, der skal drive det videre.”

Nu er de første to faser af projektet afsluttede – den første fase som handlede om at få målgruppen, mænd på 60 plus, mobiliseret, og den anden fase som handlede om at udbrede projektet – og Nilas har lært meget under hele forløbet. GRØNT VÆRKSTED har nemlig indeholdt løbende læring, hvor Nilas og alle andre med tilknytning til projektet har kastet sig ud i arbejdet uden forventninger, og undervejs har set hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Det var netop den tilgang og metode, som gjorde at projektet, der oprindeligt hed Aktive Grønne Borgergrupper, i den første fase formede sig til at blive til grønne værksteder.

Selvkørende fællesskaber blev til reparationsværksteder

Da projektet startede, var det bestemt ikke planen at det skulle blive til reparationsværksteder – målet var blot at mobilisere en bestemt gruppe af borgere omkring grøn omstilling.

”Målet var at gå ud og snakke med mænd over 60 i et landsbysamfund, hvor der var noget liv, men hvor der ikke var så mange aktiviteter for den her målgruppe. Det er typisk for pensionister at der er nogle aktiviteter for kvinder, og de mænd, der er aktive, de er i høj grad aktive sammen med kvinderne. Så det gav mening at gå ind og inspirere dem og sige, ’I kan lave hvad I har lyst til. Vi har noget metode og vi har nogle penge med, som I kan få, hvis I laver en gruppe.’ De kastede sig alle sammen over at lave et reparationsværksted,” fortæller Nilas om starten på projektet.

I de grønne værksteder er der stort fokus på, at de frivillige selv har ejerskab over værkstederne og selv sætter ord på, hvad de får ud af at deltage. VedvarendeEnergi kommer stadig med forslag og støtte, men uden på forhånd at definere hvilke aktiviteter, der skal være og hvad målet er med dem. Nilas uddyber:

”Vi ved, at der er nogle ting, vi ikke skal sætte ord på. Der er for eksempel en masse trivsel og fællesskab i det, men vi kommer ikke og spørger, ’Vil I være med i den her gruppe for fællesskabets skyld?’ Det kan de sætte ord på. Det har vi lært at have meget stor respekt for.”

At lade folk være selvdefinerende og have ejerskab over deres aktiviteter og projekter giver VedvarendeEnergi mulighed for at se, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Nilas fandt hurtigt ud af, at dem, der fungerer som tovholdere i frivilliggrupperne, er afgørende for gruppens evne til at være selvkørende. De personer har løftet grupperne år efter år, og har sørget for at grupperne kunne blive selvkørende – hvilket nogle steder skete overraskende hurtigt.

Efter den første fase af projektet stod VedvarendeEnergi med mange gode erfaringer om, hvordan man mobiliserer mænd på 60 plus i et lokalsamfund – og de havde også fået god erfaring med hvordan man arbejder med både frivillige og tovholdere. Skulle projektet drives videre var der dog behov for at tænke større, mente Nilas:

”Det skulle spredes ud til flere og andre steder i landet – og med flere og andre partnere. Derfor blev næste skridt at udbrede de erfaringer, vi havde gjort os – og at gøre anden fase til et spredningsprojekt.”

GRØNT VÆRKSTED arbejder udenom nye udfordringer

I GRØNT VÆRKSTEDs næste fase blev der lavet grønne værksteder sammen med en række nye partnere som kommuner og biblioteker – og Nilas forsøgte også at lave partnerskaber med flere genbrugspladser. Der blev også startet sideløbende og mere enkeltstående aktiviteter som Danmarks første Repair Festival og Reparationsbilen – et grønt værksted på hjul. En af de store læringer fra den anden projektperiode har handlet om betydningen af kontekst i partnerskaber, fortæller Nilas:

”De objektivt største udfordringer har været med nogle partnerskaber, som vi gerne ville, men hvor det ikke har kunnet lade sig gøre. For eksempel med genbrugspladser. Det har vist sig ikke at kunne lade sig gøre bare lige at etablere reparationsværksteder derude.”

Nilas mødte mange udfordringer i arbejdet med at etablere et partnerskab med genbrugspladserne. Blandt andet at det er en farlig arbejdsplads, hvor frivillige ikke bare kan gå rundt, hvilket betød at der ikke kunne åbnes et grønt værksted på en genbrugsplads uden at det er tænkt ind fra start. Alligevel fortsætter arbejdet med genbrugspladser: Nilas har fundet andre måder at samarbejde med dem på – og de er blandt andet med som partnere på Repair Festival.

Til gengæld gik partnerskabet nemmere med bibliotekerne og kommunerne. Nilas fortæller om, hvordan rammerne de steder giver plads til at reparationsværkstederne lettere kan udfolde sig:

”Hvis du møder et grønt værksted inde på biblioteket eller i et kulturhus, så er din mentalitet anderledes end hvis du er på en genbrugsplads. Der er også bare nogle faciliteter, der gør det lidt nemmere. En sjov læring vi fik derfra var, at når biblioteket er tilknyttet, kan der også være en supersej bibliotekar, som er engageret i projektet, og som gør at gruppen kan have nogen at spille tæt op ad.”

På den måde har anden faset af projektet givet Nilas og VedvarendeEnergi mere erfaring med, hvordan de kan arbejde med partnere og spredningsprojekter – og hvad der virker og ikke virker i den forbindelse. En vigtig læring har også været at have en åben tilgang til samarbejde, hvis der er udfordringer. I stedet for at lukke samarbejdet ned, har Nilas arbejdet med at se på hvad der kan virke i stedet for, som det skete med genbrugspladserne.

Struktur giver plads til at hjælpe værkstederne i gang og videre

Også internt i VedvarendeEnergi har erfaringerne fra begge faser af GRØNT VÆRKSTED givet anledning til læring.  Blandt andet er der områder hvor der er plads til forbedring for at kunne hjælpe de grønne værksteder endnu bedre. Nilas mener, at nu hvor VedvarendeEnergi har mange erfaringer med at arbejde med målgruppen, at opstarte værksteder med forskellige slags partnere og personer, og med at hjælpe reparationsværkstederne med at blive selvkørende – så kan de skabe en optimeret intern struktur for bedre at imødekomme og vejlede værkstederne, uanset hvor de er i processen.

”Vi er et sted nu, hvor vi godt kan lave nogle procedurer, som vi kan rulle ud uanset hvem der kontakter os. Og så sætter vi det i gang. Så det er vi godt i gang med, og der kan vi faktisk forbedre os. Så vi gør det mere systematisk ved at sige: ’Vi kan se, at når der er en kontakt, så gør vi sådan her og så laver vi et tip, og så er der de her skridt,’” fortæller Nilas om den interne udvikling.

På den måde er og har der været løbende læring for måden værkstederne bliver vejledt og opstartet på. Jo flere erfaringer med værkstederne, jo bedre bliver forståelsen for hvordan VedvarendeEnergi bedst hjælper med forankringen af et værksted.

En del af den struktur er også at skabe en faseinddeling for hvor de forskellige værksteder er i deres proces. At skabe nogle proceskategorier til dem kan gøre både vejledningen og beslutningstagen om en gruppe lettere for både VedvarendeEnergi og de potentielle værksteder.

”Vi er faktisk klar til at inddele arbejdet med værkstederne i faser. Det betyder at vi kan sige, at vi har en gruppe her, som stadigvæk er i fase 1. Skal gruppen hjælpes videre, skal den lukkes eller skal den bare vente lidt? Okay, så starter vi fase 2 op. Nu har vi fået så meget erfaring, at nu kan vi faktisk se, hvordan vi kan rumme at folk kommer ind med meget forskellig energi og tempo – og med forskellige lokale partnere. Så vi har nok erfaring til at kunne støtte den type organisation, som er lokalt forankret,” fortæller Nilas, og tilføjer at den viden også bliver taget med videre, nu hvor GRØNT VÆRKSTED går ind i sin næste fase.

Hvad skal der ske nu?

I 2026 kommer det primære fokus i det, der bliver tredje fase af GRØNT VÆRKSTED, til at være på boligforeninger – og måske også i mindre grad på kollegier. Nilas fortæller, at VedvarendeEnergi indtil videre har indgået partnerskab med én boligforening, AAB, og med Kredsløb i Aarhus, hvor de allerede er gået i gang med arbejdet:

”Boligforeningen og Kredsløb kan blive rigtig gode til driftsdelen af arbejdet med grøn omstilling med genbrug og affald. Men det med aktiviteter har de brug for hjælp til, og det er her vi kommer ind og hjælper med at mobilisere borgere – både i boligforeningen og i lokalområdet omkring boligforeningen.”

Boligforeningerne bliver et udforskningsområde, hvor Nilas håber at kunne få erfaring med hvordan man bedst mobiliserer sådan et sted, da boligforeninger er noget helt specielt: de er både mange, fordi de bor mange på samme sted, men de er også få i forhold til en hel landsby, som tidligere har været omdrejningspunktet for GRØNT VÆRKSTED.

Med udforskningen af boligforeninger, mener Nilas at det også er værd at se på mulighederne for at samarbejde med kollegier. Her er der stor mulighed for udvikling, da et samarbejde her vil kræve et mere fleksibelt format.

”Der er relativt stor udskiftning på kollegier, men folk er der i hvert fald et halvt år og mange er der også halvandet eller to. Hvis man kan lave en aktivitet, hvor det er så nemt som ’Hey, nu starter vi op i januar eller august, kom og vær med – start en aktivitetsgruppe. Hvis der ikke er nogen der vil det, så er det fint nok.’ Så lidt mere plug and play og ikke noget med at de skal indrette et helt værksted i første omgang,” forklarer Nilas.

Udover fokusset på boligforeninger, fortsætter også videreudviklingen af både Repair Festival samt de igangværende partnerskaber og værksteder. Og ligesom det krævede erfaring at få forståelse for hvordan man bedst forankrer et reparationsværksted, så vil det også kræve erfaring og løbende læring at finde frem til, hvordan man bedst kan samarbejde med boligforeningerne – og hvordan Repair Festival og alle partnerskaberne skal se ud i fremtiden.

”For mig handler grønne værksteder i sidste ende om mere end at fikse en brødrister eller en cykel. Reparation bliver en indgang til noget større. Når mennesker mødes om at reparere ting, opstår der også fællesskab, vidensdeling og en stærkere følelse af ejerskab, både over tingene og over lokalsamfundet. Samtidig kan det gøre en konkret forskel i hverdagen, især for mennesker med få ressourcer, når ting kan vedligeholdes og bruges længere. På den måde rækker arbejdet med reparation langt ud over klima og CO₂-besparelser: det handler også om fællesskab, fattigdom og mobilisering,” slutter Nilas af.