COP24: VedvarendeEnergi gør status

Efter 14 dages forhandling, det sidste døgn på overtid, sluttede COP24 i Katowice i Polen lørdag den 15. december kort før midnat med enighed mellem verdens lande. I korte træk blev landene enige om en række regler for gennemførsel af Paris-aftalen, der skal forestå afviklingen af verdens drivhusgasudledninger, samt en opfordring til at landene skal revidere og styrke deres klimaplaner frem til 2020.

De nye regler for gennemførsel af Paris Aftalen omfatter:

  • Retningslinjer for de nationale klimaplaner, NDC’erne, som alle lande udarbejder, og som tilsammen skal sikre, at den menneskeskabte drivhuseffekt ikke får temperaturen til at stige væsentlig mindre end 2’C og så vidt muligt mindre end 1’C. Reglerne betyder bl.a. at landene skal angive
    • hvordan de har beregnet de drivhusgasreduktioner, som planerne forventes at give,
    • hvordan en plan er et lands rimelige andel (fair share) af den globale indsats,
    • planlægningsprocessers relationer til bæredygtig udvikling og reduktion af fattigdom, samt om de omfatter folkelig deltagelse, hensyn til oprindelige folk, kvinders rettigheder m.m.

Desværre røg der i sidste øjeblik sætninger ud, der skulle have sikret, at planerne også indeholder oplysninger om nogle af landets reduktioner skal bruges til kompensation for andre landes reduktioner eller for international flyvning (begge dele mod betaling). Det giver risiko for at reduktioner dobbelttælles: Både som en del af landets egne reduktioner og som kompensation for udledninger andre steder. Et spørgsmål om NDC´erne skal være 5-årige eller 10-årige blev heller ikke løst, så indtil videre kan landene selv vælge. Desuden er der ikke henvisninger til menneskerettigheder; men her er dog en temmelig indirekte henvisning med, idet der henvises til Paris-aftalen, hvor hensyn til menneskerettigheder er nævnt.

Nationale tilpasningsplaner. Landene opfordres til at lave sådanne planer og rapportere dem efter et fastlagt skema, hvor de bl.a. skal angive planer, fremskridt, barrierer, behov for ekstern støtte, samt hensyn til bl.a. oprindelige forhold og kvinder. Tilpasningsplaner og indsatser skal gerne rapporteres med NDC’erne.

  • For Ilandenes støtte til udviklingslandenes klimaindsats er det aftalt, at Ilandene skal angive, hvor meget de fremover forventer at støtte med offentlige midler, teknologi m.m. Det skal rapporteres hvert andet år, herunder hvordan støtten er ny (new and additionel) og hvordan den fordeler sig mellem støtte til reduktion af udledninger, klimatilpasning o.a. Desværre blev det ikke besluttet at opgøre klimafinansieringen efter dens reelle værdi som støtte, så I-landene f.eks. kan medregne lån fuldt ud, selvom de har langt mindre reel værdi end direkte bistand. Det blev også slået fast, at Klimakonventionens Tilpasningsfond skal fortsætte under Paris-aftalen, idet den ellers skulle lukkes, når Kyoto Protokollen ophører. Og i 2020 skal landene diskutere det fremtidige niveau fra klimabistand, der i dag er aftalt til 100 milliarder $/år i 2020.
  • Teknologimekanismen med et rådgivende organ (Technology Executive Committee) og Klimateknologicenter-og netværk med hovedsæde i København fortsætter. Udover overførsel af teknologi og kapacitetsopbygning af udviklingslandene skal indsatsen fremover også omfatte støtte til udviklingslandenes egen innovation.
  • Regler for transparens af landenes klimaindsatser med regler for rapporteringer hvert andet år, dog for nogle emner hver år for industrilandene. Hvert land skal bl.a. rapportere indsats for at reducere drivhusgasudledninger, reduktionsindsatser, klimatilpasning, støtte til U-landenes klimaindsats, både med penge og med teknologi o.a., samt klimaskader i landet (loss and damage). Der er detaljerede regler for rapporteringen, bl.a. skal brug af reduktionsindsatser til at kompensere for andres udledninger, f.eks. fra fly, rapporteres; men reglerne ser desværre ud til at give mulighed for at undgå dette og også undgå at justere de opgjorte udledninger. Et andet problem er, at reglerne for opgørelse af udledninger fra land og skove giver mulighed for at overdrive reduktionerne. Det er ikke et gammelt problem, men det lykkedes ikke at forbedre reglerne. Første samlede landerapporter skal være klar i 2024.
  • Global evaluering af klimaindsatsen (stocktake). Hver femte år skal indsatserne vurderes i forhold til målene om begrænsning af drivhuseffekten, støtte til udviklingslandenes klimaindsatser m.m. Den første vurdering skal foregå 2022-23, hvorefter landene skal fremlægge eller opdatere NDC’er for perioden 2026-30.

Reglerne for gennemførsel af Paris-aftalen indeholder en lang række detaljerede regler, bl.a. om forskellige komiteer og om et forum for ”response measures” (efter ønske fra olielandene m.m.) om de problemer som klimaindsatsen kan give, f.eks. for olielandene, der ikke kan sælge så meget olie.

En række elementer kom ikke med i aftalerne i Katowice, bl.a.:

  • Der er en artikel 6 i Paris-aftalen om at landene kan samarbejde om reduktioner, så et land kan betale for reduktioner i et andet land og medregne det andet lands reduktioner i egen indsats. Det lykkedes ikke at aftale regler for dette, der sikrer mod snyd. Der skal forhandles videre i 2019.
  • De små østater oa. Ønskede, at klimaskader (loss and damage) fik et konkret afsnit og der blev mulighed for kompensation. Det ville en række Ilande ikke være med til.

Øgede ambitioner
Med reglerne for gennemførsel af Paris-aftalen er der bedre rammer for at landene øger klimaindsatserne; men hvad der nu sker, er helt op til landene. Efter USA, Rusland m.fl. midt under COP24 gik imod at byde den nye IPCC-rapport velkommen om at begrænse drivhuseffekten til 1,5’C, var det svært at få enighed om en kraftig opfordring til alle lande om at begrænse udledningerne. Det blev dog til en generel opfordring til at øge både egne ambitioner på klimaområdet og at øge klimafinansieringen til udviklingslandene. Der blev også en gentagelse af en opfordring til at revidere NDC’er i 2020 og samtidig udarbejde langsigtede klimaplaner. Konkret bød landene FN´s Generalsekretærs kommende klimatopmøde i september 2019 velkommen, og de opfordrede hinanden til at brug den lejlighed til her at fremlægge øgede klimaambitioner. Og mht. IPCC-rapporten blev landene bl.a. enige om at anerkende, at den var blevet færdig til tiden.

VedvarendeEnergis indsats
VedvarendeEnergi præsenterede sammen med International Network for Sustainable Energy (INFORSE) og de vestafrikanske partnere ENDA (Senegal) og CEAS (Burkina Faso) forslag til, hvordan det kan sikres at store vedvarende energi anlæg både giver lokal udvikling og ikke skaber problemer for lokalbefolkningen i de områder, hvor de installeres. Med de stadigt lavere priser på solceller er store solcelleanlæg en meget økonomisk elforsyning i mange afrikanske lande, og der er en række store anlæg på vej. Det er derfor meget relevant at sikre, at de nye anlæg gavner lokalt og dermed bydes velkommen af lokalbefolkningen. Det kan vores forslag til retningslinjer være med til at sikre.

Jeg fulgte COP24 forhandlingerne om retningslinjer for de nationale klimaplaner (NDC’erne) og arbejdede bl.a. for at sikre, at der i retningslinjerne bliver henvisninger til bæredygtig udvikling, reduktion af fattigdom og inddragelse af lokalsamfund. Det er nu kommet med i de vedtagne retningslinjer. Forslaget til retningslinjer for store vedvarende energianlæg er et konkret forslag, der kan være med til at sikre disse hensyn.

VedvarendeEnergis indsats var en af de sidste aktiviteter i klimaprojektet ”Accelerating Renewable Energy and Energy Efficiency Implementation i West Africa” (ACE) med støtte fra CISU. Udover ovennævnte partnere deltager Mali Folkecenter i projektet.

Læs mere om resultaterne fra COP24 på www.unfccc.int

Læs mere om ACE projektet på www.inforse.org

VedvarendeEnergi