Det begynder i køkkenhaven: I Siaya hænger mad, klima og børns sundhed sammen

I Siaya i det vestlige Kenya er adgangen til sund og næringsrig mad tæt forbundet med jorden, klimaet og viden om ernæring. Samtidig er mange lokale familier presset af klimaforandringer, fattigdom og stigende fødevarepriser. Derfor har VedvarendeEnergi og vores kenyanske partner AGRISS arbejdet for at give små børn en sundere start på livet – og styrke familiernes modstandskraft – i et projekt med støtte fra Erik Thunes Legat. Her har køkkenhaver, agroøkologiske dyrkningsmetoder, sundhedsopfølgning og ny viden om mad i hverdagen skabt forandring for børnene – og for familierne omkring dem.

Af Charlotte Elisabeth Christiansen

I juni 2025 tog livet en drejning for Beatrice og hendes to børnebørn. Den var ikke brat, stor eller pludselig – men langsomt blev livet for den lille familie bedre. Forandringen kom fra Beatrice selv og de mennesker, der støttede hende, da hun blev en del af projektet “Sunde fødevarer til fattige og sårbare børn i Siaya, Kenya.” Her fik hun ny viden om landbrug, klima og ernæring, frø til at så i sin køkkenhave, lokal støtte og en tættere opfølgning på sine børnebørns sundhed.

Indtil da var livet svært for Beatrices familie. Hun er bedstemor og omsorgsperson for et tvillingepar på under fem år, som begge led under fejlernæring: Drengen var alvorligt underernæret, og pigen var moderat underernæret. Det påvirkede børnenes helbred, fortæller Beatrice:

“Før projektet var mine børn ofte svage. De spiste ikke ordentligt, og de blev ofte syge. Nogle gange havde vi endda ikke nok mad i huset.”

Som mange andre omsorgspersoner og forældre i Siaya var Beatrice afhængig af sit eget lille landbrug. Men uforudsigeligt vejr, udpint jord og begrænset viden betød, at høsten var lille, og at der ikke var stor variation i maden. Det gjorde det svært at sikre næringsrige måltider til børnene – især i en hverdag, hvor klimaforandringer, fattigdom og stigende fødevarepriser i forvejen presser familiernes muligheder.

Med støtte fra projektet anlagde Beatrice en køkkenhave tæt ved sit hjem – og det satte skub i forandringen i den lille familie. I dag dyrker hun blandt andet grønne bladgrøntsager, bønner, gulerødder, rodfrugter og andre næringsrige afgrøder i køkkenhaven, som alt sammen bruges i børnenes daglige måltider.

“Den mad, jeg dyrker, er nu det, mine børnebørn spiser. Jeg behøver ikke at vente eller bekymre mig lige så meget længere,” siger Beatrice.

Mad, klima og børns sundhed hænger sammen

Beatrices historie står ikke alene. For i Siaya lever mange familier af småskala-landbrug på mindre jordlodder, hvor de dyrker en stor del af den mad, de spiser. Når klimaforandringerne skaber længere tørkeperioder, hyppigere oversvømmelser og mere uforudsigelige vilkår for at dyrke afgrøder, påvirker det altså hvilken mad, der havner på familiernes tallerkener.

Og når høsten svigter eller pengene ikke rækker, og familierne ikke har adgang til tilstrækkeligt varieret og næringsrig mad, går det især ud over de mindste børn. I Siaya er underernæring derfor ikke kun et spørgsmål om sundhed. Det hænger også tæt sammen med klima, fattigdom, den lokale fødevareproduktion, viden om ernæring og familiernes muligheder for at handle i hverdagen. Det er netop den sammenhæng, som AGRISS og VedvarendeEnergi har arbejdet med:

“Projektet viser meget tydeligt, at forebyggelse af underernæring kræver mere end én indsats ad gangen. Det handler både om jordens sundhed, familiens madvaner, adgang til sundhedsopfølgning og stærke lokale relationer,” fortæller Laura Balle Svendsen, international projektmedarbejder og programkoordinator i VedvarendeEnergi.

Fra jord til tallerken til sundhed

I projektet har AGRISS arbejdet med 80 sårbare husstande og familier i fire forskellige områder i Siaya. Her har mødre, bedstemødre og andre omsorgspersoner modtaget undervisning og praktisk vejledning i agroøkologiske dyrkningsmetoder, børns ernæringsbehov, kostdiversitet og landbrug som en mulig indtægtskilde.

Familierne har blandt andet lært at forbedre deres jord med kompost og naturlig gødning, dyrke flere typer afgrøder sammen, beskytte jorden efter høst og bruge vand mere effektivt. Samtidig har de lært, hvordan lokale fødevarer som grøntsager, bælgfrugter, søde kartofler, æg og andre proteinkilder kan bruges til at sammensætte mere næringsrige måltider for børnene. Al den nye viden er blevet omsat til praksis gennem løbende opfølgning hjemme hos familierne.

Projektmedarbejder Luddy Zeni fra AGRISS har stået i front i det daglige arbejde i Siaya. Hun beskriver projektets tilgang som en kobling mellem landbrug og sundhed, viden og praksis:

“Vi sammenkobler sundhed og landbrug med fokus på agroøkologi. Omsorgspersonerne lærer, hvordan de kan dyrke næringsrig mad – og hvordan de skal tilberede maden og sammensætte måltider, så børnene får den næring, de har brug for.”

Derfor handler undervisningen og træningen ikke kun om, hvilken mad der skal dyrkes. Den handler også om, hvordan maden bruges i hverdagen: At børn har brug for både grøntsager, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler; at æg, bønner og grøntsager ikke kun kan sælges på markedet, men også indgå som en vigtig del af børnenes måltider – og at små ændringer i husholdningens planlægning kan gøre en stor forskel for deres sundhed.

Resultater, der kan mærkes i hverdagen

Ved projektets afslutning viser resultaterne, at familierne ikke kun har taget den nye viden til sig – de har også taget nye metoder i brug. De deltagende småbønder bruger nu i gennemsnit næsten dobbelt så mange agroøkologiske dyrkningsmetoder som de gjorde, da projektet startede. Brugen af kemisk kunstgødning er faldet markant, flere har lært at konservere vand, og mange beskytter nu jorden bedre efter høst, så næringsstofferne bevares, og jorden bliver mindre sårbar over for tørke.

Samtidig har markant flere familier – næsten halvdelen – fået et lille overskud af afgrøder, som kan sælges eller deles med andre. Og 71 ud af de 80 omsorgspersoner, der var en del af projektet, vurderer, at deres levevilkår er bedre end året før. Flere familier producerer nu også selv endnu mere af den mad, de spiser, og kosten er blevet mere varieret med flere typer basisfødevarer, grøntsager og proteinholdige fødevarer.

Det kan også ses i opfølgningen på børnene. Antallet af akut underernærede børn under fem år er faldet fra 23 til 6 i løbet af projektperioden. Samlet er antallet af akut og moderat underernærede børn faldet fra 54 til 41. Det er en vigtig forbedring. Men det viser også, at arbejdet ikke er færdigt.

“Det er meget positivt, at færre børn befinder sig i den mest kritiske kategori. Men resultaterne viser også, at børns ernæring kræver en stabil og længerevarende indsats. Mange børn er stadig i risiko for underernæring, og derfor er det afgørende, at familierne får redskaber, viden og lokale støttestrukturer, der kan holde fast i udviklingen over tid,” siger Laura.

Når ernæring bliver et familieprojekt og lokal forankring gør en forskel

Selvom projektet især har haft fokus på kvinder, mødre og andre omsorgspersoner for børnene, har en af de vigtige erfaringer været, at flere mænd, ældre børn og andre familiemedlemmer også er begyndt at være en del af arbejdet omkring familiens mad og ernæring.

Det er vigtigt, fordi beslutninger om familiens jord, økonomi og måltider i mange husholdninger ikke træffes af én person alene. Når flere i familien får viden om børns ernæring og om sammenhængen mellem afgrøder, madplanlægning og sundhed, bliver det lettere for hele familien at trække i samme retning. Luddy fremhæver netop mændenes deltagelse som en positiv erfaring fra projektet:

“Ernæring er blevet noget familien er fælles om. Når den mandlige omsorgsperson deltager i træninger, undervisning eller opfølgninger, ændrer hele husholdningen sig. De planlægger landbruget bedre, de støtter op om at måltiderne er næringsrige – og man ser en stor forskel i de familier. Resultaterne er fantastiske!”

Samtidig har det at omsorgspersonerne og familierne har været organiseret i grupper været vigtigt: Det har skabt rum for erfaringsudveksling, frødeling, fælles problemløsning og gensidig motivation. Når én familie lykkes med en køkkenhave, en ny dyrkningsmetode eller en ny måde at sammensætte måltider på, har andre lært af erfaringen.

Derudover er en række lokale blevet udpeget som mentor mothers og peer farmer educators, og de er blevet styrket som lokale ressourcepersoner. Deres rolle har været vigtig i forhold til hjemmebesøg, rådgivning og opfølgning – og de er med til at sikre, at viden og støtte ikke forsvinder, nu hvor projektperioden slutter.

“Det lokale ejerskab er helt centralt. AGRISS er til stede i området og kan tilpasse løsningerne til familiernes virkelighed, som de også har gjort. Det er den slags samarbejde, der gør, at projektets resultater ikke kun findes i en rapport, men kan mærkes i hverdagen hos de familier, det handler om – også på sigt,” forklarer Laura.

Forandringen er mærkbar – så arbejdet fortsætter

Og netop for Beatrice og hendes børnebørn har forandringen været mærkbar. Hendes køkkenhave har givet mere og mere varieret mad i hjemmet. Børnene spiser bedre, leger mere og bliver ikke syge så ofte som før. Samtidig har køkkenhaven lettet familiens økonomi, fordi Beatrice ikke længere skal købe lige så mange grøntsager – og nogle gange kan dele eller sælge ud af overskuddet. For hende har projektet haft stor personlig betydning.

“Det her projekt har hjulpet mine børn med at overleve,” siger Beatrice, og fortsætter: “Før var de svage og sultne. Nu – på grund af haven, sundhedsstøtten og besøgene – spiser mine børn godt og er sunde. Jeg er ikke længere bange for deres fremtid.”

Og som projektets resultater viser, er Beatrice og børnene langt fra de eneste, der har fået bedre levevilkår. Derfor fortsætter arbejdet også: VedvarendeEnergi og AGRISS har fået endnu en bevilling fra Erik Thunes Legat til at arbejde videre med samme målgruppe og i samme område af Kenya fra frem til næste forår.

I den nye fase af projektet bliver der bygget videre på erfaringerne fra det første år og fokus vil blandt andet være på søde kartofler som en næringsrig afgrøde, opsparingsgrupper, positivt forældreskab og fortsat støtte til de familier, der allerede har været en del af projektet.

Målet er at nå endnu flere børn og familier, og samtidig sikre, at de resultater, der allerede er skabt, ikke forsvinder, når næste del af projektet slutter – så Beatrice, hendes børnebørn og alle de andre familier fortsat kan sørge for god, sund og næringsrig mad til børnene og resten af familien.