For langsom omstilling til vedvarende energi: VedvarendeEnergis kommentar til energiforlig 2018

Med dagens energiforlig er både omstillingen til vedvarende energi og
energispareindsatsen sat ned i gear. Og mens fjernvarmekunderne bliver
tilgodeset, er der ikke hjælp til energibesparelser for de mindst privilegerede:
lejere, samt husejere i yderområder uden mulighed for friværdi.

Med kun 2400 MW nye havmøller frem 2024-2030 og en begrænsning af
landmøllerne til 1850 stk, vil der næppe komme mære end 10.000 MW vindkraft i
2030. Dermed begrænses vindkraftens vækst til 2/3 af hvad vi aktuelt har i årene
2012-2020, på baggrund af det tidligere energiforlig i 2012.

Energispareindsatsen begrænses til 550 mill. kr/år, fra nuværende knapt 1500 mill. kr/år. Selvom det
skulle lykkes at gøre energispareordningen væsentligt mere effektiv end i dag, er
det svært at tro at det begrænsede budget ikke leder til færre energibesparelser.

Da også indsatsen for biogas bliver begrænset, er det svært at se hvordan
regeringen vil nå målet om 55% vedvarende energi, som er et af højdepunkterne i
det nye energiforlig, medmindre vi skal importere mere og mere biomasse.
Importeret biomasse er ikke en langsigtet bæredygtig løsning.

Et positivt træk ved forliget er at varmepumperne for alvor kommer ind i varmen.
Både i fjernvarmen og individuelt kan vi med de lave afgifter og tilskud til
oliefyrsudskiftning forvente en kraftig udbygning med varmepumper. De mange
eldrevne varmepumper vil spare meget CO2 lokalt, men de vil kræve mere el, og
dermed behov for mere vindkraft, hvis det skal produceres bæredygtigt.

Et lille lyspunkt er her at energiforliget indeholder en undersøgelse af mulighederne for en
dynamisk elafgift, der kan gøre det billigere at bruge el når vind-og solkraften
producerer mest. Hvis det bliver til virkelighed, vil det være med til at sikre at alle
de nye varmepumper m.m. bruger mest mulig vedvarende energi.
Et andet positivt træk er, at der med tiden igen kommer 1 milliard kr/år til
forskning, udvikling og demonstration af bæredygtig energi og andre
klimaløsninger, dog først i 2024.
Det mest positive ved aftalen er dog nok en lidt kryptisk sætning på side 19 om at
partierne står frit på en række områder når den nødvendige lovgivning er vedtaget.
Dermed kan et kommende Folketing øge klimaambitionerne og sætte mere fokus
på de mindre privilegerede, der også skal med i omstillingen. Der er håb forude.

VedvarendeEnergi