Hvordan får man beboere i udsatte boligområder til at engagere sig i den grønne omstilling? Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for projektet Grønt Lys i Finlandsparken, hvor VedvarendeEnergi sammen med AAB Vejle og Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan grønne aktiviteter kan skabe både engagement, fællesskab og nye hverdagsvaner. Erfaringerne peger på, at vejen til grøn omstilling ikke nødvendigvis går gennem store ord om klima og bæredygtighed. Steffen Elsborg Nygaard, projektudvikler i VedvarendeEnergi, fortæller om hvad der i stedet skal til.
Af Lea Maria Schierenberg
Når det gælder grøn omstilling, er det ikke nok at udvikle nye teknologier og løsninger. Hvis omstillingen skal lykkes, skal mennesker også have mulighed for at deltage og være en del af forandringen. Men hvordan skaber man engagement blandt mennesker, som måske ikke i forvejen ser sig selv som en del af den grønne omstilling?
Det har VedvarendeEnergi undersøgt i projektet Grønt Lys i Finlandsparken. Projektet blev gennemført over seks måneder i Finlandsparken i Vejle i samarbejde med AAB Vejle og Aalborg Universitet (BUILD) og med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Den grønne omstilling skal kunne mærkes i hverdagen
En af projektets vigtigste erfaringer er, at grøn omstilling ikke nødvendigvis er det, der får folk til at møde op. Begreber som klima, bæredygtighed og grøn omstilling kan opleves som meget uoverskuelige. Til gengæld kan konkrete og hverdagsnære aktiviteter skabe større interesse og engagement.
Steffen Elsborg Nygaard, projektudvikler i VedvarendeEnergi og i projektet, mener at det skyldes at klima og bæredygtighed er meget abstrakte begreber.
”Hvis man i stedet siger ’Kom og lær at reparere din cykel’ eller ’Kom ud og vær med i køkkenhaven’, så kan man med det samme se, hvad man skal, og hvad man får ud af det. Det bliver mere konkret.”
Det betyder ikke, at den grønne omstilling bliver mindre vigtig. Tværtimod. I projektet er grøn omstilling det overordnede mål – men det er ikke nødvendigvis den primære motivation for at deltage i selvsamme omstilling.
Fællesskabet kommer før forandringen
Også relationer og tillid spiller en central rolle. Det blev tydeligt i projektet: Beboere deltager oftere, hvis de allerede kender nogen, der deltager. Personlige anbefalinger og invitationer fra naboer, familie eller andre lokale nøglepersoner kan derfor være mere effektive end et opslag på sociale medier.
Steffen fortæller, at det vigtigste VedvarendeEnergi lærte i projektet er, at den grønne omstilling ikke kun handler om selve de grønne aktiviteter:
”Det handler mindst lige så meget om de relationer og fællesskaber, der bliver skabt omkring den. Hvis folk føler sig trygge, kan se meningen med aktiviteten og får mulighed for at lære noget sammen med andre, så bliver det lettere at engagere sig.”
Finlandsparken er et udsat boligområde, der først for få år siden blev taget af parallelsamfundslisten. Projektet har derfor ikke kun haft fokus på selve de grønne aktiviteter, men også på de sociale og praktiske forhold, der enten hindrer eller fremmer beboernes deltagelse. Og netop det sociale har her stor betydning: Når beboere mødes om en aktivitet, kan de nemlig samtidig lære hinanden bedre at kende og skabe nye relationer. Og det øger deres lyst til at deltage.
I et lokalt reparationsværksted i boligområdet handler det for eksempel ikke kun om at forlænge levetiden på de ting, der repareres. Det er også et sted, der giver mennesker mulighed for at lære noget sammen, hjælpe hinanden og mødes omkring en fælles opgave. Det samme gælder aktiviteter omkring køkkenhaver, natur, håndværk eller upcycling. Fællesskabet bliver altså en vigtig del af det, der skaber engagement.
Børn kan få familier med i den grønne omstilling
En anden central erfaring fra Finlandsparken er betydningen af børn og familier. Igennem projektet har VedvarendeEnergi erfaret, at aktiviteter med og for børn kan være en vigtig drivkraft for deltagelse. Børn kan samtidig fungere som brobyggere mellem forskellige grupper i boligområdet.
Derfor anbefaler VedvarendeEnergi i den afsluttende rapport fra projektet blandt andet at tænke børn og familier ind, når grønne aktiviteter planlægges. Det kan for eksempel være naturture, insektjagter, bygning af fuglehuse, køkkenhaver, affaldsindsamlinger, aktiviteter omkring bål og madlavning – eller hvad der ellers interesserer beboerne i området.
”For os har det været vigtigt at se på grøn omstilling fra beboernes perspektiv. Hvad giver mening i deres hverdag, og hvad giver dem lyst til at være med?” uddyber Steffen, når han skal svare på hvilke aktiviteter, det konkret giver mening at lave.
Når aktiviteterne samtidig er gratis eller billige og ikke kræver særlige forudsætninger for at deltage, bliver det lettere for endnu flere at deltage. Projektet peger derfor på, at det er vigtigt at have lave deltagelsesbarrierer hvis man ønsker bredere deltagelse.
Det handler også om, hvordan man inviterer
Selv den bedste aktivitet gør dog ikke nødvendigvis en forskel, hvis de mennesker, man gerne vil have med, ikke føler sig inviteret. I Finlandsparken viste projektet, at mund-til-mund, personlige invitationer, naboer, familie og lokale frivillige spiller en vigtig rolle. Samtidig kan sproglige barriere betyde at nogle beboere har svært ved at deltage.
Derfor er kommunikation, på flere sprog, også en vigtig del af den grønne omstilling i udsatte boligområder. Projektet anbefaler blandt andet at kombinere digitale og fysiske kommunikationskanaler og bruge flersproget kommunikation, når det er relevant.
Det handler samtidig om at skabe trygge og tydelige rammer. Hvis man ikke ved, hvad man skal, hvem der kommer, eller hvad der forventes af en, kan det være en barriere i sig selv. Derfor peger projektet også på værdien af guidede aktiviteter, hvor en facilitator eller underviser hjælper deltagerne i gang.
”Det vigtigste er ikke nødvendigvis, at folk kommer for den grønne omstilling. Det vigtigste er, at de kommer,” tilføjer Steffen.
En ny model for lokal grøn omstilling
På baggrund af erfaringerne fra Finlandsparken har VedvarendeEnergi udviklet en praksisbaseret model for, hvordan grøn omstilling kan understøttes gennem sociale og relationelle processer i udsatte boligområder.
”Vi har prøvet at samle erfaringerne i en model og nogle konkrete anbefalinger, så man ikke behøver starte helt fra bunden, hvis man vil lave noget lignende et andet sted,” siger Steffen.
Modellen skal ikke forstås som en opskrift, hvor man først gør en ting og derefter den næste. De forskellige elementer kan kombineres og tilpasses den lokale kontekst.
Pointen er, at grøn omstilling i høj grad kan vokse frem gennem sociale processer. Når mennesker mødes, lærer noget sammen og får mulighed for at deltage på deres egne præmisser, kan det skabe basis for nye vaner, nye relationer og nye former for lokalt engagement.
Fra Finlandsparken til andre boligområder
Grønt Lys i Finlandsparken var et pilotprojekt. Erfaringerne fra Finlandsparken skal derfor ikke ses som en færdig opskrift, der bare kan kopieres direkte. Til gengæld giver projektet et grundlag for at tænke over, hvordan grønne aktiviteter kan planlægges og gennemføres i andre lignende sammenhænge.
”Jeg håber selvfølgelig, at erfaringerne kan bruges af andre boligorganisationer, kommuner og organisationer, som gerne vil arbejde med grøn omstilling sammen med beboere – og at vi kan bruge dem til nye projekter i fremtiden,” afslutter Steffen.
På den måde kan erfaringerne fra Finlandsparken være med til at flytte fokus fra spørgsmålet om, hvordan man får mennesker til at interessere sig for den grønne omstilling, til spørgsmålet om, hvordan man skaber rammer, hvor grønne handlinger giver mening i menneskers hverdag.
For måske behøver vejen til den grønne omstilling ikke altid at begynde med klimaet. Den kan også begynde med naboen, børnene, køkkenhaven, det gamle møbel, der kan repareres – eller noget så enkelt som at mødes og lære noget nyt sammen.



