Hjem > Hvordan når vi klimaneutralitet?

Hvordan når vi klimaneutralitet?

I december 2019 fremlagde Europakommissionen et forslag til EU’s nye klimaplan. Det blev til The European Green Deal – eller den europæiske grønne pagt, som den hedder på dansk. Vanessa Buth, politisk medarbejder hos VedvarendeEnergi, har siden foråret 2020 beskæftiget sig med pagten, som hun har været med til at udbrede kendskabet til og samtidigt sat skub i debatten om den grønne omstilling rundt omkring i landet. 

Af Charlotte Elisabeth Christiansen 

Med den grønne pagt fik EU fastlagt to store og ambitiøse grønne mål: At opnå en 55 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030 og at vise vejen mod en klimaneutral økonomi i 2050. Pagten er en slags omfattende køreplan for, hvordan vi skal opnå klimaneutralitetsmålet og målsætningerne på vejen dertil på tværs af medlemslandene, forklarer Vanessa 

Et af planens grundlæggende principper er at skabe en cirkulær økonomi. Det handler om generelt at forbedre produkter og materialers holdbarhed, genanvendelighed og muligheden for at opgradere dem. Derudover indeholder planen målsætninger indenfor områder som fødevaresystemer, energi, transport og byggeri. Det er blandt andet særligt de områder, som Vanessa har beskæftiget sig med i hendes arbejde med pagten 

Bæredygtig debat og CO2-besparelser 

Igennem en række events med fokus på den grønne pagt og udvalgte områder i planen har Vanessa i samarbejde med lokale NGO’er og bæredygtige virksomheder sat fokus på den grønne omstilling. Målet har været at inddrage borgerne i arbejdet med den grønne omstilling, og at skabe debat på tværs af borgere og politikere – og det lykkedes: 

De lokale NGO’er har været med til at arrangere de forskellige events, som er foregået over hele landet – fra Stevns til Roskilde. Et af de mindre arrangementer i Stevns blev til i samarbejde med Klima- og Energigruppen Stevns, og handlede om byggeri, hvor den lokale forretning KALK, der specialiserer sig i bæredygtigt byggeri, holdt et oplæg om hvordan man kan bruge mere bæredygtige materialer i bygninger. Alle var meget interesseret i emnet, og der var en rigtig god debat der,” fortæller Vanessa.  

Bygningssektoren er netop et område, hvor der er brug for nytænkning. I Europa er det et af de områder med størst energiforbrug, hvor det står for mere end en tredjedel af alle emissioner. Samtidigt er omkring 75 procent af bygningerne ikke energieffektive, og i øjeblikket gennemgår kun 1 procent af bygningerne energieffektiv renovering hvert år. I den grønne pagt er der lagt op til at EU igangsætter en renoveringsbølge, så det ændrer sig. Og der er mange CO2-besparelser at hente: Op til 80 procent af emissionerne kan spares ved ressourceeffektivitet og genbrug.  

Hvordan kan vi nå det? 

Den grønne pagt er politisk et stort og vigtigt skridt, hvor der er skruet op for ambitionerne, understreger Vanessa, men påpeger samtidigt at der også er problemer med pagten: 

Dele af den her plan er desværre baseret på forskning og teknologier som CO2-neutral produktion og CO2-lagring, og ingen af delene findes i stor skala endnu. Så meget af det her kræver en stor indsats, også når man skal bygge den infrastruktur, der er tale om til grøn elektricitet, CO2-neutral transport og alt det andet. 

Hvis vi skal nå større CO2-besparelser og i sidste ende klimaneutralitet, skal vi derfor være mere drastiske, forklarer Vanessa: 

Vi skal ændre vores forbrugs– og produktionskultur. Planen er stadig meget i det gamle spor, hvor det handler om vækst. Idéen om grøn vækst er dybt problematisk, for det afhænger jo af at man kan afkoble CO2-udledninger og økonomisk vækst. Men det har historisk set ikke været muligt. Jeg tror, at man bliver nødt til at anskue vækst og økonomi på en anden måde.” 

Samtidigt er der forskning, der tyder på, at vi skal handle endnu hurtigere end den grønne pagt lægger op til: Klimaforsker Kevin Anderson peger på, at CO2-reduktioner i EU-gennemsnit skal være op mod 75 procent i 2030 og at vi skal opnå klimaneutralitet allerede i 2035, hvis vi skal nå målene i Parisaftalen. Derfor er det afgørende at vi handler nu, og at der også er en stor folkelig deltagelse, mener Vanessa. Her kan den grønne pagt trods alt være en hjælp: 

Den er allerede i gang med at skubbe til forandring flere steder, og der er også afsat penge til den grønne omstilling med pagten,” afslutter Vanessa. 

Scroll til toppen