NOAH Friends of the Earth Denmark og VedvarendeEnergi opfordrer til, at det kontaktforum og den ekspertgruppe, der snart bliver nedsat i forbindelse med udviklingen af et mellemlager for lav- og mellemradioaktivt affald, også kommer til at omfatte repræsentanter for kritiske internationale ekspertorganisationer.
I nylige svar på spørgsmål i Folketinget har Uddannelses- og Forskningsministeren præciseret, at kontaktforummet, der mødes fire gange i 2016, kommer til at bestå af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, miljøorganisationer i Danmark, Dansk Dekommissionering, GEUS, borgergrupper og andre repræsentanter for civilsamfundet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt eventuelt repræsentanter for de nukleare tilsynsmyndigheder. Ministeriet agter også at nedsætte en international ekspertgruppe, men heller ikke den kommer til at omfatte kritiske eksperter, kun enkelte repræsentanter for andre landes operatører af mellemlagerfaciliteter og landenes tilsynsmyndigheder.
”Efter pres bl.a. fra de berørte lokalsamfund og miljøorganisationer har den ansvarlige minister nu besluttet formelt at inddrage borgergrupper og civilsamfundet samt udenlandske tilsynsmyndigheder i atomaffaldsprocessen udover det, der allerede var planlagt”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH’s Urangruppe. ”Det er et fremskridt, men stadigvæk ikke godt nok. Kritikken fra uafhængige internationale eksperter har bidraget afgørende til, at planerne for den fremtidige håndtering af det radioaktive affald fra Risø er slået ind på en helt ny kurs, så ikke kun slutdeponering, men også mellemlagring af affaldet er på bordet. Men nu ønsker man at udelukke denne vigtige kritik fra processen”.
Et eksempel på kritikken er, at svenske og norske eksperter gennem længere tid har påpeget, at det planlagte slutdepot, som stadigvæk ikke definitivt er opgivet, ikke lever op til nabolandenes sikkerhedsstandarder. F.eks. konkluderede den svenske ekspertorganisation Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning, MKG, der har fulgt den danske atomaffaldsproces igennem adskillige år, at de ansvarlige myndigheder ikke satser på den bedst mulige teknik, og planerne bygger på en sikkerhedskultur, der er uacceptabel efter svensk lovgivning.
