Hvordan skaber vi en grøn omstilling, som folk ikke bare accepterer – men aktivt bakker op om?
Det spørgsmål er i centrum, når VedvarendeEnergi inviterer til landsmøde 2026 lørdag d. 25. april i hjertet af Aarhus.
I de kommende år skal Danmark udbygge energisystemet markant med flere solceller og vindmøller. Behovet er klart – men det er den lokale modstand også. Derfor sætter vi i år fokus på, hvordan vi skaber en grøn omstilling med lokal forankring og opbakning.
Hvordan får vi lokalsamfund og energiprojekter til at gå hånd i hånd?
Og hvad kræver det egentlig at lykkes med god borgerinddragelse i praksis?
Det dykker vi ned i gennem oplæg og debat med både forskere og praktikere, der arbejder med feltet til daglig. Du kan bl.a. møde:
- Miriam Holst Jensen, forsker i borgerinddragelse og konflikthåndtering i energiprojekter (Aalborg Universitet)
- Allan Dahl Larsen, senior projektudvikler i NRGi Renewables
- Theis Lausen, chefkonsulent i Andel
Debatten modereres af Kathrine Olldag, forperson i VedvarendeEnergi.
Sammen stiller vi skarpt på, hvad der skal til for at skabe projekter, der ikke kun bliver gennemført – men også forankret i de lokalsamfund, de er en del af.
Udover oplæg og debat byder dagen også på generalforsamling og fællesspisning om aftenen – med god tid til samtaler og nye forbindelser på tværs.
Landsmødet er for dig, der er medlem, frivillig – eller bare nysgerrig på, hvordan vi styrker den folkelige grønne omstilling i praksis.
KORT OG GODT
HVAD: Landsmøde 2026
TEMA: Fælles handling – lokal forankring
HVOR: Klosterport 4X, 8000 Aarhus C
HVORNÅR: 25. april kl. 10.30–17 (fællesspisning og hygge herefter)
Tilmelding: Send en mail til ve@ve.dk
Deltagelse er gratis – og det samme er den veganske mad og drikke, hvis du er medlem af VedvarendeEnergi (eller melder dig ind inden landsmødet). Du kan melde dig ind her.
Se det fulde program herunder:
Landsmøde 2026 – Program
Sted: CISU, Aarhus
Tema: Fælles handling – lokal forankring
For alle i VedvarendeEnergi – og andre interesserede
Kl. 10:00
Ankomst og kaffe
Kl. 10:30
Velkomst til landsmøde 2026 v/ Bjarke Rambøll, Kathrine Olldag og Tobias Nørkjær Holmgaard
Kl. 10:40
Debat: Grøn omstilling med opbakning – hvordan får vi lokalsamfundet med?
Deltagere:
- Miriam Holst Jensen, forsker på Aalborg Universitet
- Allan Dahl Larsen, senior projektudvikler i NRGi Renewables
- Theis Lausen, chefkonsulent i Andel
Debatten bliver modereret at Kathrine Olldag – forperson for VE
VedvarendeEnergis generalforsamling – del 1
Kl. 11:45
- Valg af dirigent og referent
- Beretning fra bestyrelsen
- Overordnede linjer v/ forperson Kathrine Olldag
Kl. 12:00
Frokost
Kl. 12:45
Beretningen fortsat – stationer med dialog:
- Politik
- Internationalt
- DK-projekter
- Grøn Geist
- EnergiTjenesten.
Fælles opsamling v/ Kathrine Olldag
Kl. 13:45
Kaffepause
Kl. 14:00
Fremlæggelse og vedtagelse af VedvarendeEnergis strategi 2026-2029
Kl. 14:45
Kaffepause
VedvarendeEnergis generalforsamling – del 2
Kl. 15:00
- Regnskab og budget
- Fastlæggelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse, forperson, næstforperson, suppleanter og intern revisor
- Eventuelt
Kl. 16:45
Afslutning på generalforsamlingen
Kl. 18:00
Middag og hygge
Vi ses!



