Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

COP23: Resultater

COP23 er slut. Tidligt lørdag morgen blev landene enige om de sidste detaljer efter at have forhandlet hele natten.

Jeg opgav at følge med efter kl. 20.00, hvor de afsluttende, åbne plenarforsamlinger for tredje gang var blevet udskudt. I stedet brugte jeg aftenen på at sige farvel til vore partnere fra Indien, Sri Lanka og Uganda, samt møde de tilbageværende danske repræsentanter for folkelige organisationer.

Gunnar på vej hjem fra COP23 på en COP-dele- cykel med teksten: Save the Planet!

Paris Aftalens arbejdsprogram

En af de vigtigste resultater fra COP23 er, at man er kommet lidt videre med reglerne for at gennemføre Paris Aftalen. Det sker under forhandlinger om det, som nu hedder Paris Agreement Work Programme. Desværre blev man ikke enige om ret meget andet end notater, hvor man har samlet de forskellige landes holdninger for de forskellige dele af reglerne. Der er fx retningslinjer for nationale klimaplaner, planer for hvordan man vurderer om indsatsen er tilstrækkelig (global stocktake), regler for en komité, der skal følge med i, om landene følger deres klimaplaner m.m.

På et enkelt område var der mere fremgang, end vi havde ventet: Samarbejde om at opfylde klimamål. Ét af de samarbejder, der arbejdes med, er at et land kan betale et andet land for at reducere (reduktion af CO2-udledning), i stedet for selv at gøre det. Det er naturligvis meget vigtigt med sikre regler, så de samme reduktioner ikke bliver talt med flere gange, eller at der indgår projekter, som ikke i praksis reducerer så meget, som de angiver. Det sidste har der været store problemer med under den nuværende Kyoto Protokol, som dækker (en række) I-landes reduktioner frem til 2020.

Et punkt, der gav store problemer under forhandlingerne, og som var med til at holde forhandlingerne i gang det meste af natten til lørdag, var hvordan I-landene skal fortælle, hvad de planlægger at give i klimastøtte. Der står i Paris Aftalen, at I-landene hvert andet år skal angive, hvad de forventer at give i klimastøtte til U-landene. U-landene vil gerne have regler for, hvordan klimastøtten opgøres, mens I-landene helst vil undgå sådanne regler. De kom frem til et kompromis, som udskyder problemstillingen lidt; men det er uden tvivl et spørgsmål, der kommer op igen.

For at blive færdige med reglerne til COP24 i december 2018 blev det besluttet at holde et ekstra møde, så der i 2018 bliver to forberedelseskonferencer i stedet for en, som er normalen.

Talanoa Dialog om øgede ambitioner

En anden vigtig beslutning er en plan for den dialog, som i 2018 skal starte indsatsen for højere ambitioner og større reduktioner. Det er der stort behov for, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 – 2’C. Landene bød en plan velkommen fra Fiji, som har lederskabet af forhandlingerne.

Fiji foreslog at kalde den Talanoa Dialog; et Fiji ord for en traditionel form for dialog til at løse konflikter. Der er planlagt en proces startende med indlæg fra en lang rækker eksperter i foråret, dialoger mellem landene ved forberedelseskonferencen i foråret, en dialog i efteråret om Klimapanelet IPCC’s særlige rapport om, hvordan vi kan begrænse temperaturstigningerne til 1,5’C, og et møde mellem statsledere på COP24 i december 2018.

Selve planen blev fremlagt af Fiji fredag morgen, mens hele fredagen og en del af natten med gik med forhandlinger om, hvorvidt landene skal notere sig planen (take note of), godkende den (endorse) eller byde den velkommen. De blev så enige om at byde den særligt velkommen (Welcome with appreciation).

Klimaindsats op til 2020

Et punkt, der fyldte meget på COP23, handlede om indsatsen op til 2020. En række U-lande ønskede en dialog om, hvad I-landene gør frem til 2020, hvor Paris Aftalen overtager, dvs. i de sidste år af Kyoto Protokollens periode.

Selvom det kan virke lidt passé, havde U-landene faktisk en pointe med, at før Paris Aftalen blev aftalt, lovede I-landene en række tiltag i perioden frem til 2020. Og de lovede tiltag er ikke helt blevet realiserede. Ét af tiltagene er at ratificere nogle ændringer, der er aftalt for Kyoto Protokollen. EU-landene har ikke ratificeret ændringerne, idet EU ønsker, at alle EU-lande ratificerer samlet, og Polen ikke har ratificeret. Det ender nok med, at de øvrige EU-lande ratificerer indenfor de nærmeste måneder. Bl.a. Sverige og Tyskland gjorde det under COP23 for at vise deres gode vilje.

Et andet udestående spørgsmål er I-landenes klimastøtte. Vi har lovet at give jævnt stigende klimastøtte op til 100 milliarder $ i 2020, og U-landene kan ikke se den jævne stigning. Resultaterne af forhandlingerne blev dels en ny opfordring til at ratificere ændringerne til Kyoto Protokollen, dels en aftale om en række rapporter og møder om indsatsen frem til 2020.

Om oprindelige folk, kvinder, geo-engineering og meget mere

To positive resultater fra COP23 var, at der blev aftalt en platform for oprindelige folks rettigheder og en ”Gender Action Plan” for at styrke hensyn til kvinders rettigheder i klimaspørgsmål.

Der blev diskuteret mange andre sager på COP23, bl.a. en evaluering af det Klimateknologicenter, der ligger i København, og Congos ønske om at få en slags kreditter for bevarelse af sin regnskov.

Og udover de officielle forhandlinger var der hundreder af arrangementer som vores side-event torsdag 9/11. Mange af dem handlede om, hvordan vi kan begrænse temperaturstigningen til 1,5’C, om mulighederne for omstilling til vedvarende energi, forslag til at sikre bevarelse af skovene, involvering af ungdommen og andre gode initiativer. Der var også forslag til atomkraft fra en række a-kraft-organisationer og debat om vi skal holde temperaturen nede med såkaldt geo-engineering. Det kan fx være tiltag til at begrænse solindstrålingen ved at sprede svovlforbindelser i atmosfæren og på den måde øge skydannelsen, som bl.a. Bjørn Lomborg har foreslået. Grundet den utilstrækkelige indsats for at begrænse CO2 og andre klimagasser, kommer der nu flere forslag til geo-engineering, selvom det naturligvis stadig er meget kontroversielt.

USA på COP23

COP23 var det første klimamøde, efter at præsident Trump havde meddelt, at USA trækker sig ud af Paris Aftalen. Der var derfor mange overvejelser om, hvad det ville betyde for klimaforhandlingerne. I praksis kom det ikke til at betyde ret meget.

Nicaragua og Syrien tilsluttede sig Paris Aftalen for ikke at komme i bås med USA. USA holdt et side-event om, hvor herlig kul er, og blev buet ud af vrede COP-deltagere. Og Climate Action Network gav USA en ”Kolossal – fossil” pris som årets største klimasvin.

Under forhandlingerne holdt USA generelt en lav profil og fortsatte i de åbne forhandlinger den linje, som præsident Obama havde udstukket. Der var dog rygter om, at USA’s forhandlere var lidt mere besværlige i de lukkede forhandlinger, vi observatører ikke kunne deltage i.

VedvarendeEnergi