Skip to content
Tesla Cybertruck moderne el-bil

Er der fremtid i el-biler?

Print Friendly, PDF & Email

Opfindelsen af elbilen er langtfra ny. Allerede for 40 år siden skrev forskningsleder på Kemisk Institut ved SDU, Johannes Jensen, om elbilens historie og potentiale i VEs daværende medlemsmagasin.

”Er der fremtid i El-biler?” lyder overskriften. I 1980 var det ikke åbenlyst, men i dag er der ikke meget tvivl om elbilens fremtid: Selvom den stadig har udfordringer, er elbilen et mere klimavenligt alternativ til benzin- og dieselbiler, når den kører på grøn strøm. Udover det er el-bilen også mere økonomisk: Den har et mindre værditab og er langt billigere at køre rundt i end benzin- og dieselbilerne. Læs artiklen nedenfor, og bliv klogere på elbilen og dens udfordringer anno 1980.  

Af Charlotte Elisabeth Christiansen 

 

Er der fremtid i el-biler?

Af Johs. Jensen, 1980

 

Afprøvningen af de første primitive elektriske køretøjer kan dateres tilbage til tiden før opfindelsen af forbrændingsmotoren. En brugelig jævnstrømsmotor forelå allerede omkring 1840, og med en forbedret udgave af blybatteriet udviklet omkring 1860 af franskmanden Planté var det i 1870 muligt for Sir Davis Salomon at demonstrere det første batteridrevne køretøj.  

 

Historie  

El-bilens historie falder i to epoker. 1900-1915 var disse køretøjers glansperiode ikke alene i USA, men også i Europa og udviklingen i 1970’erne kan med rette betegnes som el-bilens ”come-back”.  

 

.                  Produktionen af passagerbiler i USA.

 

El-bilens første epoke sluttede lige efter første verdenskrig og så at sige alle el-køretøjer fremstillet siden anvendes til intern transport og til post- og mælkebiler.  

 

Aktionsradius 

El-biler har, med de energitætheder (energimængde pr. kg), der gælder for blybatterier, en aktionsradius på op til 100 km. pr. opladninger.  

Selv om over 95% af alle køreture med personbil er kortere end 80 km, duer el-bil ikke, hvis man kun har en bil og en gang imellem skal ud på en tur på 400 km. Væksten i personbilparken skyldes imidlertid for en stor del, at folk får bil nr. 2 og der er her tale om et marked for el-personbiler. Et eksempel på en sådan ”nr. 2 el-bil” er vist på billedet (nederst).  

  

Varetransport 

Et eksempel på en varebil, hvor man ved hjælp af ekstra energilager med høj effekttæthed (effekt pr. kg) har udnyttet bremseenergien er vist på figuren. Den forestiller en japansk hybrid varebil fremstillet af Nissan Motor Co. Aktionsradius ved transport er over 300 km pr. opladning. Bremseenergien udnyttes i et specielt konstrueret blybatteri med høj effekttæthed og hovedbatteriet er af zink-luft typen.  

  

Kollektiv trafik  

Den kollektive nærtransport udgør også et potentielt marked for el-køretøjer og på dette område er der opnået gode resultater fra langtidsafprøvning af batteridrevne busser i Düsseldorf og i forstaden Mönchen-Gladbach [sic]. Batteriet, som kan udskiftes semiautomatisk på 3 min., er anbragt i en anhænger til bussen og med dette arrangement er der rent faktisk ikke nogen batterimæssig begrænsning af den daglige kørestrækning.  

Teknisk set er der behov for batterier med større energitæthed, et større antal op- og afladninger og mindre vedligeholdelse end gældende for blybatterierne. Økonomisk set er priser af samme størrelse som prisen på blybatterierne acceptable.  

  

Johs. Jensen er forskningsleder på Kemisk Institut ved Odense Universitet. Artiklen er et uddrag af en artikel fra tidsskriftet ”Gamma” nr. 42, januar 1980 

Er der fremtid i el-biler? Råstof anno 1980
Den originale artikel: "Er der fremtid i el-biler?", RÅSTOF, 1980.
VedvarendeEnergi
Scroll To Top