blue arrow
Hjem > Food Festival
blue arrow

Food Festival

 

Food Festival 2014 og 2015

UngEnergi var inviteret til at deltage på Food Festival i Aarhus for at fortælle mere om blandt andet deres koncept kål frem for kød.

Kål frem for kød er et koncept, som UngEnergi har udviklet, og som sætter fokus på, at hvis vi vil være bæredygtige, er det ikke nok at tage cyklen frem for bilen eller slukke for lyset. Vi skal også overveje vores madvaner.

Skært oksekød udleder eksempelvis 27 kg. CO2 pr. kg. kød. Det er godt 90 procent mere CO2 end for eksempel kartofler. Så det gør faktisk en forskel, om man erstatter koteletten med falafel eller grøntsagscurry. Kød er så stor en CO2‐synder, at selv en lille ændring i kosten betyder mere, end hvis man sparer 10 procent på både benzin, el og varme?

Kål frem for kød på Food Festival i Aarhus

Vi har afprøvet vores koncept kål frem for kød mange gange, blandt andet på Folkemødet på Bornholm hvor det var en stor succes. En vigtig del af vores koncept er at vise, at det er sjovt at være bæredygtig – og at helt almindelige mennesker som vores frivillige godt kan lave vegetarmad, der smager godt!

10 frivillige deltog begge år på Food Festival, og lavede forskellige lækre kødfrie retter. De havde det sjovt med det og ifølge gæsterne blev det vellykket. Du kan få inspiration fra vores opskrifter til også at indføre kødfrie dage i dit hjem.

Food Festival får hvert år besøg af 30.000 madglade mennesker henover weekenden, og vi møder en masse spændende mennesker og får os en god snak om bæredygtig madlavning. En ideel festival for UngEnergi.

Konceptet kål frem for kød

Som alt andet i UngEnergi er kål frem for kød serveret med en vis portion humor, og vi har det derfor sjovt med at sætte fokus på bæredygtige madvaner. Vi har blandt andet i samarbejde med unge mediestuderende fået lavet 5 fede film, der hver især fortæller historien om hvordan man kan leve mere bæredygtigt.

blue arrowSe vores film om kål frem for kød konceptet

Du kan også læse om de andre fede råd vi giver til unge. Der er blandt andet flere sjove videoer, som kort og godt fortæller hvordan man kan blive mere bæredygtig i sin hverdag.

 

Scroll til toppen