Forslag fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi vedrørende energibesparelser i energiforlig 2018

Forslag fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi vedrørende energibesparelser i energiforlig 2018

26/4 2018

Behov for ambitiøse mål for energibesparelser

Læs også vores samlede kritik af energiforliget 2018. Læs det her

Der er behov for ambitiøse klima-og energiaftaler i lyset af den stigende klimaudfordring. De skal sikre væsentlige reduktioner af drivhusgasudledninger, Det er derfor vigtigt, at energiforliget viderefører en ambitiøs energispareindsats, herunder at vi får en ny energispareordning.

Selvom vedvarende energi bliver billigere og billigere, kan vi ikke realisere en hurtig udfasning af fossil energi, hvis reduktionen af energiforbruget ikke fortsætter. Og uden en fortsat, ambitiøs energispareindsats, kan vi forvente, at energiforbruget begynder at stige, som vi ser i Energistyrelsens energi-basisfremskrivning fra 2017. I VedvarendeEnergi mener vi, at der er behov for en fortsat energispareindsats på linje med den hidtidige målsætning,[1] hvor energiselskaberne skal realisere energibesparelser på 12 PJ/år i boliger og erhverv, hvilket er omtrent det dobbelte af det i EU-aftalte minimumskrav om en årlig besparelsesindsats på 1,5% af slutforbruget (EU-målet svarer for Danmark til 5-6 PJ/år). VedvarendeEnergi foreslår en ny energispareordning for boliger og små og mellemstore virksomheder(SMV’er). ), der er billigere og mere effektiv end den nuværende. For større virksomheder foreslår vi at den eksisterende indsats blot justeres. Den samlede omkostning pr. år kan begrænses til 1. milliard kr. pr. år mod den nuværende omkostning på omkring 1,5 milliard.

Forskellige sektorer kræver forskellige indsatser

Der er både behov for en fortsat indsats for energibesparelser i boliger og erhverv, og for en indsats inden for transporten, hvor det fossile energiforbrug er steget meget gennem en årrække. Der er behov for meget forskellige indsatser inden for større industri og institutioner, indenfor SMV’er og boliger, og inden for transporten:

  • For større industri og institutioner har den hidtidige energispareordning vist sig effektiv og bør fortsætte med mindre justeringer.
  • For SMV’er og boliger har den nuværende energispareordning en række udfordringer, og vi mener derfor fra VedvarendeEnergi, at der er behov for en gentænkning af indsatsen. Dert er behov for en ny energispareordning for SMV’er og boliger.
  • For transporten er der behov for en helt anden form for energispareindsats, der sigter mod en ændring i typerne af køretøjer, bl.a. med meget mere elektrisk drift, mere kollektiv transport og mere cykling.

Fokus på SMV’er, boliger og folkelig deltagelse

I dette forslag er fokus på en ny energispareordning for SMV’er og boliger til erstatning for den nuværende ordning, der slutter i 2020. Både for boliger og SMV’er er der store potentialer, som er svære at nå med den nuværende indsats, men som vi mener kan nås med en ny indsats rettet mod små energiforbrugere.

 For at sikre folkelig støtte til omstillingen til vedvarende energi og for at få den bedst mulige omstilling er det vigtigt, at omstillingen sker med bredest mulige folkelige deltagelse.

Energibesparelser, ikke mindst i boliger, må nødvendigvis inddrage borgerne som beboere. Det gælder udover indsatsen i egen bolig om at få energibesparelser prioriteret i fællesskaber som boligforeninger, andelsboliger, vejlaug m.m.

Behov for flerstrenget indsats

VedvarendeEnergi mener at energispareindsatsen for SMV’er og boliger skal fortsætte med en flerstrenget indsats. Vi foreslår at de vigtigste indsatser frem til 2030 bliver:

  • En ny, energispareordning, VedvarendeEnergis forslag er beskrevet i det følgende
  • Energimækningsordningen, hvor der forventes forslag til en mindre revision i 2018
  • Løbende opdatering af energikrav til bygninger og apparater med bygningsreglement og EU Ecodesign regler, samt
  • BedreBolig ordningen, som supplerer de øvrige ordninger uden omkostninger for stat eller samfund

Udover de direkte energispareindsatser kan andre ordninger målrettes energibesparelser, f.eks. BoligJob ordningen, der giver mulighed for skattefradrag for bl.a. en række energisparetiltag. En målretning mod energibesparelser kan f.eks. ske med kampagner og gratis rådgivning.

Det er også vigtigt, at der ikke bliver huller i indsatsen, og det er derfor vigtigt, at en ny energispareordning er klar, når den gamle ophører i 2020.

Ny energispareordning for SMV’er og boliger

For energispareordningens indsats over for boliger og SMV’er mener vi simpelthen ikke at den nuværende metode med optælling af enkelte, små besparelser egner sig til en stor del af energisparepotentialet inden for disse sektorer. Derfor foreslår vi en ny energispareordning for SMV’er og boliger. Målet er at få gennemført flere energibesparelser i disse områder til markant lavere omkostninger end i dag. Vi foreslår en særlig indsats for lejeboliger, hvor der er den særlige ejer-lejer problemstilling, og som også har andre udfordringer, f.eks. kan lejere ikke få så meget glæde af Bolig-Job ordningen til energirenoveringer. Vi foreslår også en særlig indsats for yderområder, som har svært ved at få attraktive lån til energirenoveringer. Generelt for boliger og SMV’er foreslår vi en indsats med kampagner og gratis, uafhængig rådgivning for alle. Og for SMV´erne foreslår vi en særlig indsats målrettet de forskellige SMV brancher, som hidtil har fået væsentligt mindre glæde af Energispareordningen end de større virksomheder. Endelig skal en ny indsats have mere fokus på større tiltag i de enkelte boliger som gennemgribende (dybe) enrgirenoveringer og udskiftning af varmesystemer.

Vi skal bruge de bedste erfaringer fra tidligere ordninger, bl.a. Elsparefonden. Og vi skal evaluere indsatsen, som man evaluerer kampagner og informationsindsatser, ikke kun ved optælling af enkelte, ofte små investeringer. En evaluering af en tidligere rådgivningsindsats af Energitjenesten i lejeboliger viste, at indsatsen kun kostede 6 øre pr. kWh realiserede energibesparelser[2]. Det er langt billigere end den nuværende energispareordnings omkostninger på 40-50 øre pr. sparet kWh. Selvom den lave pris realiseret af Energitjenesten i et enkelt tilfælde ikke kan gentages for alle tiltag, viser eksemplet, at der med en ny energispareordning er mulighed for at realisere energibesparelser med væsentligt lavere omkostninger end i dag.

I det følgende er VedvarendeEnergis forslag gennemgået i detaljer, og herefter er et forslag til afsnit i energiforligsaftale om ny energispareordning. Forslagene udgør et hele: Generel informationsindsatser inklusive kampagner har synergi med mere specifikke indsatser som rådgivning, og forslaget om en ændret evaluering er en forudsætning for de øvrige forslag. Til gengæld kan mange af de enkelte elementer fjernes og nye kan tilføjes uden skade den øvrige indsats.

Lejeboliger: En særlig indsats for lejeboliger skal tage fat på de særlige udfordringer for denne sektor, hvor ejerne investerer, mens det er lejerne, der får reduceret omkostningerne med lavere el-og varmeregninger. Ejerne kan derved kun hente investeringerne hjem via lejeforhøjelser. Den usikkerhed, der kan være forbundet med om energibesparelsen står mål med lejeforhøjelsen, bæres alene af lejerne, og det er erfaringsmæssigt en barriere også for meget rentable tiltag.Samtidig er der tale om organiserede boligformer, som har været lidt oversete i den nuværende energispareordning, og som kun i begrænset omfang kan udnytte bolig-job fradragene. Derfor foreslår vi en indsats bestående af:

  • Kampagner baseret på gode eksempler og information om, hvordan man kan løse lejeboligernes særlige udfordringer som fordeling af omkostninger mellem ejer og lejer. Vi mener, kampagner for lejeboliger er vigtige for at øge opmærksomheden inden for denne ejerfom, hvor der hidtil har været mindre opmærksomhed om energibesparelser. Kampagnen skal målrette regionale forskelle og de forskellige lejeformer: privat udleje, almennyttige boliger osv.
  • Tilskud til at dække omkostninger til energirådgivning udover lovpligtige energimærkninger. Rådgivningen skal omfatte udarbejdelse af forslag til energirenoveringer, både som selvstændige investeringer og som del af anden bygningsrenovering. En række erfaringer, bl.a. ovenstående eksempel fra Energitjenesten, viser, at den type rådgivning ofte er en effektiv måde at overvinde barrieren for at komme i gang med energibesparelser.
  • Tilskud til lokal demonstration med f.eks. energirenovering af en enkelt lejlighed. I større byggerier kan denne type aktiviteter være med til at overbevise lejerne om fordelene ved en energispareindsats.
  • Tilskud til forsøg med nye organisationsformer, f.eks. at en 3.part investerer og får betaling i form af sparede energiudgifter. Dette er en mulighed for at omgå ejer – lejer problemstillingen. Der er et stort potentiale, men 3.partsinvestering, f.eks. ESCO-modeller, bruges ikke meget i dag i Danmark.
  • Forbedrede retningslinjer for fordeling af omkostninger mellem ejer og lejer, så ejerne fortsat betaler almindelige vedligeholdelse, mens lejerne betaler ekstraomkostninger til energisparetiltag, der ikke er lovpligtige. For tiltag, som giver energibesparelser, men samtidig er lovpligtige (f.eks. ud fra reglen om at renovering skal ske med gældende bygningsreglement incl. energikrav) fordeles omkostningerne mellem ejere og lejer, så op til halvdelen af den realiserede energibesparelser tilfalder ejeren. Lejeres bidrag til investeringer afdrages over investeringernes levetid, dog højst over 10 år, og med en forretning svarende til almindelig kreditforeningsrente til boliger. Herefter skal lejen reduceres igen. Lejernes samlede omkostninger til leje + energi må ikke stige i det enkelte år pga., som følge af tiltagene, medmindre der er tale om væsentlige komfortforbedringer.

Den særlige indsats for lejeboliger bør omfatte både privat udleje, almennyttige boliger og andelsboliger, der har nogle af de samme begrænsninger i lånemuligheder som lejeboliger (f.eks. kan renter for lån med sikkerhed i boligen kan ikke trækkes fra i skat for andelsboliger).

Der blev med energiforliget af 22/3 2012. aftalt en særlig indsats for lejeboliger. Evaluering af denne indsats bør bruges til at fastlægger detaljer for den her foreslåede særlige indsats for lejeboliger.

Yderområder: Den særlige indsats for yderområder skal målrettes områder, hvor det er svært at få lån til energiomstilling og energirenovering. Mange af de dårligst isolerede huse og en stor del af de resterende oliefyr er i disse yderområder. Her foreslår vi en kombination af:

  • Generel informationsindsats og kampagner om energisparemuligheder i yderområder. Denne indsats er vigtig for at øge opmærksomheden inden for dette område, hvor der er særlige problemer med at gennemføre energispareindsatser. Indsatsen skal være tilpasset regionale forskelle.
  • Gratis og borgernær rådgivning af velkvalificerede rådgivere med lokalkendskab. Borgernær rådgivning til interesserede husejere har vist sig at være en effektiv måde at få husejere til at starte energispareindsatser, som bl.a. evalueringer af Energitjenestens indsats viser[3]. Rådgivningen skal kunne omfatte forslag til energibesparelser og forslag for mulig omstilling til varmepumper eller fjernvarme.
  • Lånegarantier til omstilling til varmepumper, omstilling til fjernvarme og større energirenoveringer. Garantierne skal gives til husejere, som ud fra objektive kriterier har gode mulighed for at lånene betales tilbage og skal give mulighed for lån efter husejerens eget valg, f.eks. realkreditlån. Garantien skal målrettes boligerejere, der har behov. Det kan f.eks. indebære at der beregnes et bidrag på ½ procent pr. år af energisparelånets restgæld for at sikre, at garantien kun bruges af husejere, der her behovet.
  • Kampagne for oliefyrsomstilling. Selvom mange oliefyr allerede er omstillet, bør den resterende indsats for oliefyrsomstilling målrettes yderområder, hvor en stor del af de resterende oliefyr er.

SMV’er: Mens der hidtil mest har været fokus på boliger og større virksomheder, bør der fremover være tilsvarende stor fokus på SMV’ers energibesparelser, hvor der også er store potentialer, som ikke bliver nået med den nuværende energispareordning. Der bør derfor være en særlig SMV-indsats med gratis, kvalificeret rådgivning af rådgivere med branchekendskab og lokalkendskab. Desuden skal den særlige indsats for yderområder også være tilgængelig for SMV’er med særlig, målrettet rådgivning og med mulighed for lånegarantier svarende til den foreslåede ordning for lånegarantier til boliger i yderområder.

General indsats: For alle husejere og SMV’er foreslår vi en generel energispareindsats med kampagner og gratis, uvildig, borgernær og velkvalificeret rådgivning om muligheder for energibesparelser og om mulig skift af varmeforsyning. Vi foreslår at den omfatter:

  • Kampagner, som er rettet mod muligheder for energibesparelser med god økonomi og mod nye muligheder. Der er mange uudnyttede muligheder for energibesparelser med god økonomi, som ikke bliver udnyttet. En del af disse vil blive udnyttet ved større viden om mulighederne, hvilket kampagner kan være med til at bibringe. En anden problemstilling er, at med den tekniske udvikling og med ændrede rammevilkår (f.eks. lavere elafgifter til varmepumper), kommer der løbende nye muligheder for at spare på energien; men også for at bruge mere energi til nye tekniske indretninger. Der er derfor behov for en løbende informationsindsats om nye muligheder for energibesparelser og om risici for stort energiforbrug med nye typer energiforbrugende udstyr og installationer. I EnergiTjenesten ser man fx eksempler på husejere, der installerer el-gulvvarme eller opsætter laveffektive luft-luft varmepumper selvom de har vandbåret opvarmning i boligen. Kampagnernes temaer kan være:

o    potentialer for økonomiske energibesparelser ved energirenovering,

o   potentialer for energibesparelser ved gode vaner (mange ny huse har højere energiforbrug end beregnet grundet beboernes manglende kendskab til energioptimal brug),

o   det økonomiske potentiale for varmepumper med lavere elafgifter,

o   ny teknik til energibesparelser, f.eks. inden for belysning og energistyring, samt

o   muligheder for dybe energirenoveringer.

Kampagnerne skal ikke begrænses til central information online, men skal kombinere centrale og lokale, borgernære indsatser for at nå ud til så mange boligejere som muligt i samarbejde med kommuner, grundejer-og beboerforeninger, byggeudstillinger m.m.

  • Uvildig, velkvalificeret, borgernær rådgivning med rådgivere, der både har fagligt kendskab til alle relevante løsninger, kender potentielle problemer ved de forskellige løsninger og har lokalkendskab. Dette har vist sig at være en effektiv måde at få flere til at gennemføre energibesparelser, som ovenstående eksempel fra Energitjenesten viser Rådgiverne skal kunne give en effektiv energisparerådgivning for alle, uanset bopæl.

Ny opgørelse af energispareindsatsen

Den hidtidige opgørelse af effekten af energispareindsatsen med optælling af enkelttiltag for boliger og SMV’er både en dyr og begrænsende måde at vurdere effekten af indsatsen. Det betyder bl.a. at kampagner og gratis rådgivning i praksis ikke kan gennemføres inden for ordningen. Derfor skal der en indføres en ny opgørelse af indsatsen. Den kan omfatte:

  • Evaluering af kampagners effekt med telefon-og spørgeskemabaserede undersøgelser, omfattende en repræsentativ andel af kampagnens målgruppe, specielt personer, der har reageret på kampagnen
  • Evaluering af gratis rådgivning med telefon-og spørgeskemabaseret undersøgelse, omfattende en repræsentativ andel af borgere, der har henvendt sit til rådgivningen.
  • Optælling af økonomiske energibesparelser identificeret i forslag til energibesparelser for lejeboliger, yderområder m.m., samt en erfaringsbaseret vurdering af, hvor mange af forslagene, der realiseres
  • Optælling af energibesparelser, der finansieres med statsgaranti
  • Samlet evaluering af indsatserne, der tager højde for at nogle tiltag kan være med i flere af del-evalueringerne.

Inden for de enkelte sektorer skal de mest omkostningseffektive indsatser opprioriteres, baseret på en årlig vurdering af indsatserne.

Forslag til ny energiaftale

Baseret på ovenstående analyse og forslag har VedvarendeEnergi følgende forslag til en ny energispareaftales energispareindsats for boliger og erhverv:

 Fortsat indsats for et energieffektivt samfund med mindre energispild

Realisering af målet om en energiforsyning dækket af vedvarende energi forudsætter fortsat en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget, både for at modvirke den stigning i energiforbruget, der kan forventes uden en energispareindsats, og for at få realiseret flest mulige økonomisk rentable energibesparelser. Parterne er derfor enige om følgende:

Den danske energieffektiviseringsindsats for boliger og erhverv består fortsat af:

–        Energispareordningen, som revideres, som angivet i det følgende.

–        Energimærkningsordningen, som revideres efter behov i samarbejde med relevante aktører

–        Løbende opdatering af energikrav til bygninger og apparater med bygningsreglement og med EU Ecodesign regler, samt

–        BedreBolig ordningen, som supplerer de øvrige ordninger uden omkostninger for stat eller samfund.

Energispareordningen med energiselskabernes besparelsesforpligtelser fortsætter efter 2020 som indsatsen 2012-2020 med et samlet energisparemål på 12 PJ/år for indsatser i bygninger og erhverv. Der gennemføres en omlægning af indsatsen for boliger og for små-og mellemstore virksomheder (SMV’er) mens indsatsen for større erhverv, inkl. industri og større institutioner, fortsætter indenfor nuværende rammer; med løbende forbedringer baseret på evalueringer af indsatsen.

For boliger og SMV’er gennemføres i regi af energispareordningen en flerstrenget indsats, omfattende:

–        En særlig indsats for lejeboliger (privat udleje, almennyttigt byggeri, andelsboliger) med kampagner, gratis, uvildig og kvalificeret rådgivning, udarbejdelse af forslag til økonomiske energisparetiltag, forsøg med 3.partsinvesteringer og forbedrede regler for fordeling af omkostninger mellem ejere og lejere af energispareinvesteringer. Den detaljerede indsats for lejeboliger fastlægges efter evaluering af den indsats for lejeboliger, der blev aftalt med energiforliget af 22/3 2012.

–        En særlig indsats for yderområder med kampagner, gratis, uvildig og kvalificeret rådgivning, udarbejdelse af forslag til økonomiske energisparetiltag, og lånegarantier til større energirenoveringer og til skift til varmepumper eller fjernvarme.  Energispareordningen finansierer omkostninger til lånegarantien.

–        En særlig indsats for SMV’er med brancheopdelt informationsindsats med rådgivere med branche-og lokalkendskab. For SMV’er i yderområder skal der være mulighed for lånegaranti som for boliger i yderområder.

–        En generel indsats rettet mod boliger og SMV’er med gratis, borgernær rådgivning og kampagner om hvordan man realiserer økonomiske energibesparelser, både med investeringer og med bedre energivanger, samt om nye energisparemuligheder med ny teknologi og med nye rammevilkår som f.eks. reducerede elafgifter for varmepumper.

 Den nuværende optælling af besparelser erstattes for boliger og SMV’er af en opgørelse af realiserede energibesparelser baseret på evaluering af de enkelte indsatser og en samlet evaluering, hvor der korrigeres for, at de samme energibesparelser kan tælles med flere gange, hvis de omfattes af flere tiltag.

 Inden for hver af de prioriterede områder skal der stræbes mod den mest omkostningseffektive indsats, baseret på årlige evalueringer af indsatserne.

 Det forventes, at den nye energispareordning for boliger og SMV’er kan realisere energibesparelser med markant lavere omkostninger end den nuværende. Der fastlægges derfor et loft for omkostninger for energiforbrugerne på 1 milliard kr. pr. år for energiselskabernes samlede energispareindsats i boliger og erhverv.

 

Flere oplysninger: Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, att. Politisk koordinator Gunnar Boye Olesen, email gbo@ve.dk, tlf. 86227000 / 86760444

[1] Ved energiaftalen af 22. marts 2012 blev det aftalt at indsatsen øges i forhold til indsatsen i 2010-2012 med 75 pct. svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 pct. svarende til 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020. Målet blev 16/12 2016 reduceret til 10,1 PJ/år for perioden 2016-2020.

[2] Evaluering af indsatser I Furesø og Lyngby-Tårbæk Kommuner, hvor der i hver kommune var en indsats i 10 boligforeninger. Den gennemsnitlige besparelser pr. kommune var 2 millioner kWh varme og 235.000 kWh el, i alt i gennemsnit pr. boligforening en besparelse på 223.500 kWh. Rådgivningsindsatsen kostede 13.000 kr pr boligforening i gennemsnit, 130.000 kr pr. kommune, svarende til 5,8 øre pr. sparet kWh. Kilde: Potentialeundersøgelse for reduktion i borgernes energiforbrug i hjemmet, Rapport fra Energitjenesten Øst til Københavns Kommune, marts 2017, bilagsrapport side 4-5

[3] Et blandt flere eksempler er en evaluering af 59 boliger ud af de 700, hvor Energitjenesten har foretaget BedreBolig rådgivning. Den samlede årlige besparelser for de 59 huse, for tiltag som boligejerne enten havde gennemført på tidspunktet for evalueringen eller planlagde at gennemføre, var 350.000 kWh, svarende til 5900 kWh/bolig. Støtten til boligejerne var for de fleste boliger 1600 kr. pr. bolig, dog højere i enkelte tifælde. Det giver en omkostning på 27 øre/kWh for flertallet at boligerne. Kilde: Potentialeundersøgelse

for reduktion i borgernes energiforbrug i hjemmet, Rapport fra Energitjenesten Øst til Københavns Kommune, marts 2017, bilagsrapport side 6-7. Det skal bemærkes at der sammen med BedreBolig rådgivningen var en informationsindsats fra Energitjenesten og de deltagende kommuner, så resultaterne skabtes af reelt af flere samvirkende tiltag, som tilsammen havde lidt højere omkostninger end 27 øre/kWh.

 


 

VedvarendeEnergi