Af Charlotte Elisabeth Christiansen
I debatten om grøn omstilling fylder den teoretiske tilgang meget - derfor er gymnasieelever og universitetsstuderende også velrepræsenterede i den grønne ungdomsbevægelse. Men der er også brug for andre perspektiver, hvis vi skal have alle med i den grønne omstilling. Steffen Elsborg Nygaard, projektudvikler hos VedvarendeEnergi, fortæller at andre, praktiske vinkler netop er i fokus på et igangværende projekt med de østjyske FGU-skoler.
Forestil dig din stue. Dine møbler står som de plejer. Men lysestagerne fra vindueskarmen og koppen med kaffe, der stod på sofabordet, er væltet ned på gulvet og knust. Dit fjernsyn virker heller ikke. Hele rummet står under vand - og det gør resten af dit hjem også, og alle husene ved siden af dit, så langt øjet rækker. Det scenarie forestillede eleverne sig på FGU-skolen i Grenaa sidste sommer, da UngEnergi besøgte skolen og deltog i et arrangement med titlen "Waterworld." Her skulle eleverne simulere en oversvømmet verden, og hvordan man kan manøvrere i den - blandt andet ved at bygge tømmerflåder som alternativ til de oversvømmede huse.
Det blev starten på et projekt, som involverer i alt seks FGU-skoler i Østjylland. Her samler VedvarendeEnergi både lærere og elever igennem workshops og projektarbejde, hvor fokus er på grøn omstilling. At arbejdet er projektbaseret, er ikke tilfældigt:
"Vi bruger projekterne til at lade de unge få idéerne, i stedet for at pådutte dem nogle. På den måde kan de få mere ejerskab over deres egne idéer," fortæller Steffen Elsborg Nygaard.
Passion for det grønne
Målet med projektet på FGU-skolerne er netop at inspirere til flere tanker om grøn omstilling hos FGU-eleverne. "Med inspirationen tænker vi, at der er et godt udgangspunkt for, at grøn omstilling kommer til at fylde mere i elevernes liv, end det ellers havde gjort. Så vi håber på, at nogle af dem får en passion for grøn omstilling, og at de i sidste ende kommer til at handle anderledes," forklarer Steffen.
Eleverne får blandt andet mulighed for at udarbejde en kort ansøgning, hvor de beskriver en idé til et projekt, der handler om grøn omstilling. Herefter kan de få et beløb af en vis størrelse fra en elevstyret pulje, til at føre idéen ud i livet.
"Vi håber, at der kommer nogle spændende projekter ud af det, som viser at de har noget på hjerte og lyst til noget, der har med grøn omstilling at gøre," siger Steffen.
Projektet er også en måde at få en gruppe af unge, som ikke er de mest fremtrædende i spil omkring den grønne omstilling - FGU-eleverne er nemlig ikke nødvendigvis dem, der udgør den største del af den grønne ungdomsbevægelse herhjemme. "Det vil vi gerne se, om vi ikke kan gøre noget ved. Fordi vi helt grundlæggende mener, at vi skal have alle med på den grønne omstilling," forklarer Steffen.
Grøn omstilling handler også om perspektiv
At få alle med på den grønne omstilling handler også om at have andre perspektiver på den, og det kan FGU-eleverne være med til at levere, mener Steffen:
"Der er en tilgang til den grønne omstilling, som er anderledes end for eksempel i gymnasierne. Her kan tilgangen nogle gange være langhåret og teoretisk. Vi synes, det er spændende at have en mere praktisk vinkel på grøn omstilling. Det er også efterspurgt af mange mennesker: Vi snakker og snakker, men hvad kan vi i virkeligheden gøre ved klimaproblematikkerne?"
Han fortsætter: "Der tror vi på, at ved at vise at der findes praktiske handlemuligheder, kan grøn omstilling appellere bredere. Og her har FGU-eleverne nogle ressourcer, som gymnasieeleverne traditionelt ikke har."
Den praktiske tilgang kan både gavne FGU-elevernes mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet og samfundet i det hele taget, efterhånden som flere arbejdspladser søger grønne profiler. Steffen afslutter: "Hvis vi kan få den praktiske vinkel til at handle om grøn omstilling, er det jo en ressource, der er tale om."
