Hvordan kan vi inddrage alle i den grønne omstilling? 

Print Friendly, PDF & Email

Årets landsmøde i VedvarendeEnergi stod i fællesskabets og civilsamfundets tegn. Det overordnede mål for organisationens arbejde – at mobilisere alle i den grønne omstilling – blev slået fast af bestyrelsesformand Jonathan Riis. Men at finde frem til svaret på, hvordan man bedst gør lige netop det, var en fælles opgave. 

 

Af Charlotte Elisabeth Christiansen 

I lokalet står små flasker håndsprit placeret side om side med dampende kaffekopper på alle borde. Mellem bordene er der masser af luft, på trods af at alle stole er optaget. Jonathan Riis, bestyrelsesformand for VedvarendeEnergi, rejser sig fra en af stolene, og stiller sig op foran et hvidt lærred ved endevæggen, som projektoren kaster sit farvede lys henover.  

Mens han står der, slår han VedvarendeEnergis to overordnede mål fast: Grøn omstilling i en bæredygtig verden og mobilisering af civilsamfundet. I sin tale om året der gik i VedvarendeEnergis regi, taler han om, at det både kræver faglig ballast og engagement at nå målene. Det kræver også, at politikerne bevæger sig udenfor Christiansborgs og rådhusenes mure, og at VedvarendeEnergi viser dem det arbejde, organisationen laver og hvad det betyder ude i den virkelige verden. 

”Civilsamfundets rolle er ekstremt vigtig. Vi skal vise med vores projekter, at vi faktisk kan gøre en forskel – og at det er vigtigt at gøre det,” fortæller Jonathan Riis.  

Han fortsætter: ”Vi skal demokratisere den grønne omstilling og det skal gøres både lokalt, nationalt og internationalt.” 

Men hvordan demokratiserer man bedst den grønne omstilling? Hvordan får vi alle med? 

Cyklen med i bussen 

For at forsøge at besvare det spørgsmål, spreder deltagerne til årets landsmøde sig ud i lokalet. De spritter hænder og fylder kopper med kaffe, inden alle fordeler sig ud i grupper ved fire forskellige borde. 

På ét bord ligger et stort stykke papir, hvor der står ”Indkøb.” På et andet står der ”Daglig transport”, og på et tredje ”Reparationer.” På det sidste bord ligger en seddel, hvor der står ”Energi og forbrug i hjemmet.” 

Med de fire emner på plads, starter en diskussion rundt om hvert bord. ”Man kan gøre det muligt at tage cyklen med i bussen,” foreslår en deltager, som sidder ved det bord, hvor de diskuterer hvordan vi får folk med i den grønne omstilling indenfor transportområdet. En anden deltager påpeger, at der ikke skal skabes mere infrastruktur til biler: ”Vi skal ikke lægge mere jord om til asfalt og beton.” 

De rette betingelser og handlemuligheder 

I gruppen, hvor de diskuterer energi, taler de om, at det kunne være en god idé at give forbrugerne ret til producere deres egen energi, for eksempel el i et solcelleanlæg, og dele den med andre.  

 

Ved det bord, hvor de taler om grøn omstilling og indkøb, tager samtalen en drejning hen imod den politiske magt, som forbrugere har, og at bevidstheden om den er vigtig. ”Der findes mange eksempler på, at forbrugerne har påvirket noget rent politisk,” mener en deltager, mens en anden supplerer: ”Måske er prisen på økologi faldet, fordi folk køber mere økologisk.” 

I gruppen, hvor deltagerne diskuterer forbrug i hjemmet, kommer der også flere forslag på bordet: ”Reklamer skal være noget, man aktivt vælger til, fremfor at de skal fravælges,” mener en deltager. 

Selvom både emner og løsninger varierer i de forskellige diskussioner, er der alligevel fællestræk. Det bliver også italesat ved den fælles opsamling for eftermiddagens samtaler: Det handler i høj grad om at skabe de rette betingelser for, at der er handlemuligheder for borgerne – det skal ikke være vanskeligt eller op til den enkelte at træffe grønne valg. Derimod skal de bæredygtige løsninger gøres til normalen. Hvis det grønne valg er det mest enkle og tilgængelige, bliver det også nemmere at få alle med.