Øget støtte til fossile brændstofsprojekter går udover klimaet, skriver tre NGO’er i et åbent brev til erhvervsministeren Simon Kollerup
Kære erhvervsminister Simon Kollerup,
Vi skriver dette åbne brev, fordi Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til december skal opdatere sin klimastrategi og vedtage en Climate Roadmap. Ved Bankens energi-lånepolitik (2019) blev det vedtaget, at udlån til olie- og gasprojekter skal udfases ved udgangen af 2021 – dog med visse problematiske undtagelser.
Danmark har også et ansvar
Danmark skal ifølge regeringens globale klimastrategi arbejde for, at udviklingsbanker stopper finansiering af fossil energi. Erhvervsminister Simon Kollerup har udtalt, ”Mit ønske er, at EIB stopper med at finansiere energiprojekter, der er knyttet op på fossile brændsler, hurtigst muligt” i forbindelse med forhandlingerne af EIB’s energilånepolitik.
Derfor bør Danmark arbejde for, at smuthullerne i EIB’s klimastrategi og ”Climate Roadmap” lukkes ved bestyrelsens beslutning i december for at sikre, at EIB’s operationer kan blive kompatible med Parisaftalen.
Overordnet, vil vi gerne pointere, at det er meget positivt, at EIB er gået foran mange andre med klimastrategien, samt at der i bankens udkast til ”Climate Roadmap” lægges op til en udnyttelse af EU-taxonomien, især med vedtagelsen af kriteriet “Do No Significant Harm” som et fundament. Derudover åbner EIB op for muligheden for at opstille strengere standarder, hvor berettiget, f.eks. stop for finansiering af udvidelse af lufthavne.
Stop investeringer til fossile brændstofsprojekter:
Vi opfordrer EIB til at adressere de problematiske undtagelser i klimastrategien ved en opdatering af klimastrategien og med den kommende ”Climate Roadmap”. På den måde vil EIB reelt kunne følge Parisaftalens mål. Overordnet drejer det som at foretage ændringer på følgende områder:
- EIB’s lånepolitik vil tillade godkendelser af gasprojekter indtil udgangen af 2021, hvilket bør begrænses
- Virksomheder, der har hovedparten af deres forretning indenfor fossile brændstoffer, kvalificere sig til udlån fra EIB, blot lånene ikke går direkte til specifikke projekter. Det bør begrænses.
- Et tredje punkt er at EIB gennem udkastet til ”Climate Roadmap” kan beslutte en ’overgangsaftale’, som vil give bestyrelsen tilladelse til at godkende projekter, der muligvis ikke betragtes som værende tilpasset Parisaftalen, hvis de allerede er under vurdering – indtil udgangen af 2022.[1]
- Endelig foreslår vi, at EIB også udelukker en række yderligere sektorer med stor klimabelastning, f.eks. motorveje og havne, specielt i områder med gode vejforbindelser.
Vores specifikke forslag indenfor de enkelte områder er beskrevet nedenfor.
Reduceringsmål skal være en betingelse:
Udkastet til ”Climate Roadmap” er svagt med hensyn til EIB’s fokus på virksomheder, da der ikke er nogen specifikke krav om dekarbonisering til EIB’s klienter. I praksis betyder dette f.eks., at EIB fortsat kan støtte fossile brændstofstunge virksomheder. ”Climate Roadmap” nævner, at en specifik plan for EIB’s klienter vil blive præsenteret for EIB’s bestyrelse i 2021.
Vi mener at den specifikke plan bør introduceres med det samme, så følgende betingelser i Climate ”Climate Roadmap” konkretiseres:
- Stop for enhver støtte til CO2-intensive virksomheder, der ikke hurtigt vedtager og implementerer dels dekarboniseringsmål i overensstemmelse med 1,5°-grader, dels planer om at tilpasse deres forretningsmodel til Parisaftalen.
- At finansieringen gøres betinget af klimavidenskabsbaserede mål på virksomhedsniveau, samt tidsbundne planer for dekarbonisering af aktiver på et niveau tilpasset Parisaftalen inden godkendelse af låneprojekter; til gengæld bør EIB støtte disse mål og dekarboniseringsplaner.
- Finansielle formidlere (’financial intermediaries’) skal også dækkes af disse krav. Alle de finansielle formidlere bør have dekarboniseringsplaner, hvis de vil drage fordel af EIB-gruppens finansiering. EIB bør sikre sig at have menneskelige ressourcer og have metoder til at sikre dette.
- Detaljerne i gennemførelsen af disse forpligtelser bør efterfølgende specificeres i en dedikeret handlingsplan, som bør udvikles i 2021 og sidenhen bliver monitoreret.
- I 2020 bør støtten ophøre til virksomheder, der planlægger eller i øjeblikket bygger nye kulkraftværker, udvider eller eftermonterer kulanlæg, udvikler eller opgraderer kulinfrastruktur eller opretter/udvider kulminer.
- I 2020 bør et krav være, at virksomheder, der modtager finansiering fra EIB (nye eller eksisterende kunder), skal have en aftalt dekarboniseringsplan, der udfaser kul inden 2030 og alle fossile brændstoffer inden 2040 og overgår til 100% vedvarende energi senest i 2040.
Et positivt element i ”Climate Roadmap” udkastet er det element, der udelukker aktiviteter med høj klimabelastning fra bankens fremtidige portefølje, såsom et forbud mod lufthavnes kapacitetsudvidelse. Det er vigtigt for den samlede klimaindsats at disse begrænsninger kommer med.
Udeluk CO2-intensive sektorer:
Der er dog stadig aktiviteter i klimabelastende sektorer, som vi mener skal udelukkes indenfor følgende fire områder:
Transport
Udvidelse af motorveje og havne (inklusive industrihavne, LNG-terminaler), især i områder hvor der er velfungerende vejsystemer. Vi opfordrer til, at nye by-ruter til cykling integreres i den nuværende infrastruktur. Ydermere bør det tydeliggøres, at finansiel støtte til den offentlige transportsektor hovedsagelig bør gå til elektrificering og 0-emissions udstyr.
Kulstof-intensive industrisektorer
EIB er aktiv indenfor kulstof-intensive industrisektorer såsom cement, aluminium, stål, osv. EIB bør ikke kun tilpasse sig EU-taksonomien, men også opstille mål for at udfase alle uholdbare udlån og kræve, at virksomhederne har troværdige planer for dekarbonisering.
Boligopvarmning og -køling
EIB burde arbejde sammen med lande, regioner og kommuner om at integrere programmer til bygningseffektivitet (med fokus på ”retrofits”) i kombination med udskiftning af brændstof fra både kul, gas og olie til elektricitet baseret på vedvarende energi, samt andre bæredygtige løsninger. Fokus bør være på at skifte kul- og gasbaserede fjernvarmeanlæg til vedvarende energiløsninger og på at undgå finansiering af ‘kul til gas’ – switch. Køreplanen bør udelukke støtte til gasfyr ved at vedtage en Emissions Performance Standard (EPS), der er lav nok til at udelukke gas og i stedet understøtte ikke-fossile alternativer.
Energiovergangspakken (’Just Transition’)
EIB bør fortsat bidrage til ’Just Transition´ og yde ekstra støtte til arbejdspladser i EU’s medlemslande, der er særligt udfordrede af den grønne omstilling, og det vil fortrinsvist sige arbejdspladser inden for den fossile sektor. Banken bør udvikle kapacitet til både finansielt og strukturelt at støtte regionale og lokale initiativer, der sigter mod styrkelsen af vedvarende energikilder og energieffektivisering.
Uden de ovennævnte udelukkelser eller implementeringer risikerer EIB med sit ”Climate Roadmap”, at banken ikke kan leve op til sine klimaambitioner og levere på positionen som EU’s klimabank.
Med venlig hilsen,
Gunnar Boye Olesen og Wawa Wang, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, gbo@ve.dk
Trine Glue Doan, WWF Danmark
Helene Hagel, Greenpeace i Danmark
