Det meste af VedvarendeEnergis internationale arbejde foregår gennem partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, som har lokalt kendskab til de områder, hvor de arbejder og de problemstillinger, som befolkningen står overfor. Sådan er det også i Mozambique, hvor VedvarendeEnergi blandt andet samarbejder med Livaningo. Olinda Cuna, programkoordinator i Livaningo, fortæller om et af de projektprogrammmer, som Livaningo har været en del af i de sidste fem år. Her arbejder de på at styrke små lokalsamfund i skovområder i det centrale Mozambique.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Som programkoordinator i miljø- og civilsamfundsorganisationen Livaningo arbejder Olinda med projektprogrammet “Natural Resource Management Committees in Sofala – Governance, Rights and Climate Change.”
I programmet, som VedvarendeEnergi har været med til at opstarte i 2017, samarbejder Olinda og resten af Livaningo med fem andre civilsamfundsorganisationer i et konsortium, hvor de støtter og styrker 25 landsbybaserede naturressource-grupper i Sofala-provinsen. Formålet er at gøre grupperne og det lokalsamfund, de er en del af, opmærksomme på deres rettigheder. Lokalsamfundene befinder sig alle i skovområder, og mange er fattige – derfor er de dybt afhængige af skovens og andre af naturens ressourcer, og af den indtægt, som skoven kan give dem.
“Vi har en lov, som siger, at alle lokalsamfund i skovområder har ret til at modtage 20 procent af statens provenu på kontrakter indgået med eksterne firmaer, som har fået tilladelse til at fælde træer og udnytte skovens ressourcer i området. Men det vi ser, er at de her lokalsamfund ikke modtager de 20 procent. Og ofte ved de heller ikke, at de har krav på dem eller hvordan de skal organisere sig for at få dem. Så vi oplyser og træner de her mennesker, så de kan gøre krav på deres rettigheder,” forklarer Olinda, og fortsætter:
“Derudover laver vi advocacy arbejde – vi holder møder med regeringen og viser dem de beviser, som vi har indsamlet i felten, på at loven, som ellers er god, ikke bliver implementeret. Sammen forsøger vi at løse problemet. Samtidigt arbejder vi med at få vores budskab ud i medierne. Her fortæller vi positive historier med eksempler fra provinser, hvor regeringen aktivt implementerer lovgivningen. På den måde kan vi inspirere myndighederne i andre områder til at gøre det samme.”
Den positive og samarbejdende tilgang har vist sig at være en styrke, som i Mozambique er unik for Livaningo og det konsortium de arbejder i. Det har ført til at de modtager invitationer fra myndighederne til at deltage i ellers lukkede møder, hvor lovgivningen omkring landsbysamfundene i skovområder bliver diskuteret. Og så har deres tilgang ikke mindst medført positive resultater for naturressource-grupperne:
“I de fem år programmet har været i gang, er myndighederne blevet mere åbne for at diskutere problemer i civilsamfundet, og de er begyndt at anerkende den lovgivning, der eksisterer omkring skovsamfund. Der er kommet mere transparens og mange steder, hvor naturressourcegrupperne har en aktiv bankkonto, bliver de 20 procent af statens provenu rent faktisk afsat til naturressource-grupperne,” afslutter Olinda.
