Hjem > Også eksportkreditter skal investeres ansvarligt

Også eksportkreditter skal investeres ansvarligt

Når det kommer til udfasning af fossile brændsler og opfyldelsen af målene i Paris-aftalen har der længe været fokus på den private sektor og investeringer. Men også det offentlige investerer i forretninger for eksempel igennem de såkaldte eksportkreditagenturer, der støtter firmaer økonomisk, så de kan sælge varer og ydelser i udlandet. Vanessa Buth, campaigner for ansvarlige investeringer hos VedvarendeEnergi, har i sit arbejde fokus på de internationale eksportkreditagenturer og hvordan de kan lave ansvarlige investeringer. 

Af Charlotte Elisabeth Christiansen 

I 2018 udstedte OECD-landene, som EU’s medlemslande også er en del af, samlet set eksportkreditter for over 352 milliarder kroner. En del af de penge er blevet investeret i grønne projekter som for eksempel vindenergi. Men en endnu større del er gået til projekter, der direkte eller indirekte støtter fossilindustrien. Faktisk bruger alle verdens eksportkreditagenturer over 14 gange så stort et beløb på at investere i fossile brændsler som i grøn energi. 

Vanessa har netop fokus på hvordan eksportkreditagenturerne investerer deres penge, på hvilken baggrund og hvilke ændringer, der skal til for at sikre at deres investeringer er grønne. Hun er blandt andet i gang med at udarbejde en analyse af, hvorvidt agenturernes investeringer er i overensstemmelse med de mål, der er opsat i Paris-aftalen.  

FN’s medlemslande har forpligtet sig til at opfylde målene i Paris-aftalen – og den forpligtigelse gælder også for eksportkreditagenturerne.  Derfor er det vigtigt at vi ved, hvordan de bruger deres penge, og at vi kan se, at de bliver brugt på en måde, der stemmer overens med Paris-aftalens mål. Der skal altså være transparens,” forklarer Vanessa. 

Manglende åbenhed er et problem 

Hendes analyser bliver snart udgivet i en rapport og i den er konklusionen klar: Der er et stykke vej endnu, før der er klarhed over i hvilket omfang eksportkreditagenturerne investerer grønt – og før der er tilstrækkeligt med gennemsigtighed til at offentligheden kan få indblik i, om deres investeringer er afstemt med Paris-aftalens mål. 

”Generelt er der et problem med åbenhed i forhold til de investeringer, som agenturerne laver. Der er også et problem med de standarder, der eksisterer, som skal sikre at der bliver taget hensyn til miljø og klimapåvirkninger. Det, der findes lige nu, er nogle grundlæggende, basale standarder som OECD-landenes ”Common Approaches,fortæller Vanessa Buth og fortsætter: 

Problemet er også, at det er vanskeligt at få information fra eksportkreditagenturerne om, hvordan de laver miljø- og klimavurderinger – og der er ikke nogen offentlig kontrol af, hvorvidt agenturerne overholder de udstedte retningslinjer. Når der ikke er det, ved vi ikke om de bliver overholdt.”  

Der er brug for bedre reguleringer og højere standarder 

De gældende retningslinjer for OECD-landene, de såkaldte ”Common Approaches”, anviser nogle standarder for, hvordan eksportkreditagenturerne skal screene projekter og hvordan de skal udføre vurderinger af projekternes påvirkning af miljø, klima og mennesker.  

I EU er retningslinjerne skrevet ind i lovgivningen, og derfor er retningslinjerne indenfor EU bindende – modsat i de øvrige OECD-lande. I EU-lovgivningen lægges der op til at projekter støttet af eksportkreditter skal tage hensyn til både menneskerettigheder og kampen mod klimaforandringerne. I EU er der ingen nedre grænse for, hvornår reglerne gælder men det er der i de øvrige OECD-lande, hvor der kun er krav om at foretage en miljøvurdering, hvis eksportkreditagenturerne støtter et projekt med 84 millioner kroner eller mere. Og det er problematisk, understreger Vanessa: 

”OECD-standarderne er simpelthen for lave, hvis man kun følger dem. En stor del af de projekter, som agenturerne udsteder eksportkreditter til, undergår så ingen form for miljøvurdering. Så er det ikke muligt at kontrollere om de er på linje med Paris-aftalen. Vi har brug for højere standarder, og vi har brug for nogle klare EU-reguleringer for de europæiske eksportkreditagenturer, der agerer inden- og udenfor EU.” 

Dekarboniseringsstrategier og øjeblikkelig udfasning 

Udover højere standarder har Vanessa også andre anbefalinger til hvordan eksportkreditagenturerne kan afstemme deres investeringer med Paris-aftalens mål. 

”Der skal være en holistisk dekarboniseringsstrategi, og der skal også være en ny åbenhedspolitik for agenturerne. Der er behov for at alle projekter bliver screenet, og at det offentliggøres at de er screenet, og hvordan det er blevet gjort. Beslutningsgrundlaget skal være transparent, og det samme skal de sociale, klima- og miljømæssige påvirkninger for de enkelte projekter,” forklarer hun. 

I EU er man netop i gang med at udvikle en ny skabelon for hvordan man kan forbedre Europakommissionens monitorering af hvorvidt medlemslandene efterlever EU’s målsætninger om klima – også når det kommer til eksportkreditter. Derudover går et land som Storbritannien lige nu forrest i kampen for udfasning af fossile brændsler – de har nemlig taget et stort skridt, der forhåbentligt kan få andre til også at følge trop: 

Storbritannien har siden 31. martsmed øjeblikkelig virkningudfaset al international finansiel støtte til projekter med fossile brændsler – dog med enkelte undtagelser. På den måde kan man sige, at der er en udvikling i gang, når man også ser på de hensigter, erklæringer osv., der kommer fra lande som Sverige, USA og Frankrig, afslutter Vanessa. 

Scroll til toppen