På onsdag den 11. maj diskuterer Folketinget et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om støtte til forskning i atomkraft. Forslaget skal sikre, at forskning i thoriumbaseret atomkraft understøttes på linje med andre energiteknologier som f.eks. vedvarende energi. Hovedargumenterne for beslutningsforslaget er, at thoriumbaserede atomkraftreaktorer skulle være mere sikre og miljøvenlige end reaktorer, hvis brændstof er uran-235 [1]. Formelt er der ikke noget i vejen for, at private investorer og nogle offentlige instanser allerede kan finansiere thoriumforskning[2]. Imidlertid er denne type forskning så udsigtsløs, at ingen danske investorer vil bruge penge på den.
Da atomkraft ikke indgår i dansk energiplanlægning, vil beslutningsforslaget, hvis det vedtages, betyde, at dansk energiforskning bruges på emner, der er irrelevante for den danske energiforsyning.
“At atomkraft baseret på thorium er specielt mere sikker end uran, er en myte, der for længst er aflivet”, udtaler Gunnar Boye-Olesen fra organisationen VedvarendeEnergi. Thoriumbaseret atomkraft giver også langlivet, højradioaktivt affald. Og risikoen for ulykker og spredning af radioaktivt materiale forsvinder ikke. Påstanden om, at thorium ikke kan bruges til våbenformål er heller ikke korrekt. Både USA og Indien har gennemført prøvesprængninger med uran-233, som er det stof, der i virkeligheden driver et thoriumbaseret atomkraftværk, hhv. i 1960’erne og i 1998.
Samlet set er atomkraft baseret på thorium lige så udsigtsløst som anden atomkraft, og hvis der bruges danske energiforskningsmidler hertil, vil det blot gå ud over forskning og udvikling til den danske omstilling til vedvarende energi. Man kan spørge sig selv om det er det egentlige formål med forslaget? ”
I 2008 konkluderede en norsk regeringsrapport fra Statens strålevern, at der i princippet ikke er forskel på konventionelle thorium- og uranbaserede atomkraftreaktorer. Begge kan forårsage udslip af radioaktive stoffer til luft og vand og repræsenterer en ulykkesrisiko, specielt i forbindelse med potentielle, ukontrollerede kædereaktioner, der i værste fald kan føre til en nedsmeltning af reaktorkernen [3]. Herudover er en af hovedindvendingerne mod den kommercielle thoriumbaserede atomkraftteknologi – en af de såkaldte fjerdegenerationsreaktorteknologier – at det på trods af mange års forskning stadig er usikkert, om de teknisk kan realiseres. Desuden er det usandsynligt, at de bliver økonomisk konkurrencedygtige i forhold til andre energiteknologier, først og fremmest vedvarende energi.
”Beslutningsforslaget er ikke den bedste anvendelse af de folkevalgtes tid”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH Friends of the Earth’s Urangruppe. ”I Folketinget burde man i stedet diskutere, hvordan man bedst fremmer forskningen i vedvarende energi, fremfor at bruge tid på et meningsløst forslag om forskning i thorium. Forskning i nuklearteknologi har gennem mange år fået langt mere EU-støtte end bæredygtige energiteknologier. Hvis man i støtten til nuklearrelateret forskning i EU medregner finansieringen af det skandaleramte 100-milliarders kroner fusionsprojekt ITER, som Danmark også er en del af, får forskningen i nuklearteknologi i dag næsten ligeså mange penge som forskning i vedvarende energi, selvom der igennem årtier stort set ikke er bygget nye atomkraftværker i Europa”.
Om problemerne ved thoriumbaseret atomkraft, herunder det danske Seaborg-projekt. Se her
Noter
[1] B 135 – Forslag til folketingsbeslutning om at lade thoriumbaserede teknologier indgå i dansk forskning og udvikling
[2] Folketingsbeslutningen om atomkraft gælder planlægning, ikke forskning, jf. Beslutningsforslag nr. B 103 – Folketinget 1984-85 – Blad nr. 470
[3] Statens strålevern: Miljøkonsekvenser og regulering af potensiell thoriumrelatert industri i Norge, StrålevernRapport 2008:10, s. 31
Vores pressemeddelelse er udarbejdet i samarbejde med NOAH. For nærmere oplysninger, kontakt: Gunnar Boye Olesen, tlf.: 86 22 70 00, e-mail: olesen@ve.dk.
