BWXC oliekraftværk med finansiering fra EKF

VedvarendeEnergi og 8 andre organisationer opfordrer staten til grønnere eksportkredit

Print Friendly, PDF & Email

VedvarendeEnergi har nu sammen med 8 andre organisationer i 92-gruppen opfordret den danske stats eksportkredit, EKF, til sammen med andre landes eksportkreditter samt udviklingsbanker at tage klimaansvar. Konkret opfordrer vi EKF til at stoppe fossil energi investeringer, følge Paris Aftalen i sin låne-og kreditpolitik så støttede investeringer bliver forenelige med en hurtig udfasning af fossil energi m.m., samt at investeringer støtter en retfærdig omstilling til vedvarende energi og følger lokalbefolkningens ønsker.

EKF giver allerede kredit til mange grønne investeringer, f.eks. med vindmøller; men med klimakrisen er det også nødvendigt at undgå støtte til virksomheder og projekter hvis forretninger forlænger brugen af fossile brændsler.

VedvarendeEnergi har i over et år i samarbejdet med andre organisationer i 92-gruppen og internationalt for grønnere investeringer, også for retningslinjer i EKF. Nu håber vi at EKF vil tage opfordringen op og følge hvad områdets minister, erhvervsminister Simon Kollerup, allerede har lovet Folketinget.

Læs vor henvendelse til EKF: Invitation til EKF til Finance in Common

Læs Simon Kollerups svar til Folketinget

Kontakt: Gunnar Boye Olesen

Foto: Nyt oliekraftværk åbnet på Bermuda i marts 2020 med kredit fra EKF. Foto af BWSC (Burmeister & Wain Scandinavian Contractors)