ue godsbanen

Vil du have erfaring med rekruttering og ledelse af frivillige?

Vil du have erfaring med rekruttering og ledelse af frivillige?

Så er du måske den nye intro-ansvarlige i miljøorganisationen UngEnergi i Odense. Vi er ved at starte en UngEnergi afdeling op i Odense, og du har nu chancen for at være med helt fra starten.

ue godsbanen

Mener du, at vi skal arbejde for et mere bæredygtigt samfund og for at beskytte vores planet? Synes du det kunne være fedt at lave en masse fede aktiviteter sammen med andre unge? Og har du lyst til at arbejde med at rekruttere og motivere andre frivillige? Så er det dig vi søger!

Om UngEnergi

Som frivillig i UngEnergi bliver du en del af en ungdomsorganisation, der arbejder for en bedre og mere grøn verden. Hvis du ikke kender UngEnergi, så er vi en ungdomsafdeling i VedvarendeEnergi, og vi arbejder for at bremse klimaforandringerne og vise andre unge hvordan de kan leve mere bæredygtigt i deres hverdag. Vi sætter gang i en bæredygtig bevægelse blandt unge!

Derudover tilbyder vi kapacitetsopbygning og et lækkert indspark til CV’et. UngEnergi har afdelinger i København, Aarhus, Kolding og Aalborg, og starter nu op i Odense.

Ansvarsområder

Som UngEnergis intro-ansvarlige i Odense vil du få ansvaret for at sørge for at rekruttere og engagere de nye frivillige i UngEnergi. Du vil få ansvaret for at afholde infomøder med de frivillige, afdække deres interesser og behov, og hjælpe dem godt videre i gruppen. Erfaring eller interesse for HR, rekruttering og administration vil være en fordel. Det vil også være en fordel, men ikke et krav, hvis du har lidt erfaring med at arbejde med frivillige.

Konkrete opgaver:

  • Være kontaktperson for nye frivillige og tjekke UngEnergi-mail
  • Afholde introduktionsmøder med nye frivillige en gang i måneden
  • Deltage på UngEnergis månedsmøder og udtænke nye fede projekter og events
  • Guide de nye frivillige til mulige arbejdsopgaver
  • Opdatere kontaktoplysninger og sikre de nye frivillige får al nødvendig information

Du bliver en del af et team

Du får indflydelse på, hvordan UngEnergi Odense skal køre, og vil også få mulighed for at være med til at udvikle gruppen fra starten, sammen med resten af koordinatorteamet. I vil blive 3 koordinatorer, der vil står for hvert jeres område: En event-ansvarlig, en frivillig-ansvarlig og dig som intro-ansvarlig. I bliver derfor et team, der hjælpes ad hele vejen, og I bliver støttet af den ansatte koordinator fra UngEnergi.

Du bliver dermed en del af et fællesskab med andre unge der brænder for at gøre en forskel for en bæredygtig verden, både lokalt i Odense og nationalt i hele Danmark.

I det nationale netværk i UngEnergi får du løbende tilbud om workshops og seminarer der klæder dig på til arbejdet, og du vil også få hjælp fra koordinatoren til de første intromøder. Du får altså erfaring med at arbejde med rekruttering, arbejde med frivillige og arbejdet i en NGO, og selvfølgelig en udtalelse du kan bruge senere hen i dit CV.

Du skal forvente at deltage i et månedsmøde hver måned + forberedende og koordinerende arbejde med infomøder, i alt ca. 10-14 timer om måneden.

Lyder det interessant eller vil du høre mere? Så tag kontakt til Hjalte Andersen på og bliv frivillig i UngEnergi Odense. Vær med til at vise andre mennesker, at deres handlinger gør en forskel!

 

VedvarendeEnergi