En blå himmel, hvide telte og grønne ambitioner indtog Middelfart Centrum til Klimafolkemødet i begyndelsen af september. Næsten 100 aktører var med under temaet ”Klimahandling sammen” – og VedvarendeEnergi var én af dem. Ved hjælp af bl.a. farvet pasta, garnrester og genbrugspap skabte VE rum for dialog om ansvarligt forbrug og cirkulær økonomi med klimafolkemødets gæster – og gav dem mulighed for at udveksle gode råd og erfaringer om, hvordan vi hver især kan handle mere bæredygtigt.
Af Dea Dalbjerg
På et lille bord foran et hvidt telt står fire høje glasflasker med hvert sit mærkat. På mærkaterne står der “Under 1 år”, “1-2 år”, “3-4 år” og “+4 år.” Foran står en skål med indfarvet, tørret pasta i blå, røde, gule og grønne nuancer. Bagved troner en stor mobiltelefon af pap frem med spørgsmålet: “Hvor længe levede din seneste telefon?” En lille pige får øje på opstillingen, stopper op og tænker sig om et øjeblik. Så tager hun et blåt stykke pasta, og putter det i den flaske, hvor der står “3-4 år.”
Langs teltetdugen hænger der guirlander lavet af papirstykker med nedskrevne tips til at spare på elforbruget. Indeni teltet summer det af liv. Her står medarbejdere fra VE, frivillige fra UngEnergi og ansatte fra EnergiTjenesten. De er alle i snak med de interesserede gæster, der – ligesom den lille pige – stopper op ved teltet.
Det kræver gode vaner at spare på ressourcerne
Én af de gæster er Inge på 77 år. I frisk trav kommer hun spankulerende ind i teltet. Målrettet trækker hun en stol ud, sætter sig ned, og stiller stokken for at hvile benene. Inge bor selv i Middelfart og fortæller, at hun er stolt af at have klimafolkemøde i byen. Hun forklarer, at hun altid selv har forsøgt at forbruge så lidt energi i hverdagen som muligt.
”Jeg er jo fra en generation, der har levet efter alle de gode råd, siden jeg var barn. Jeg skal i virkeligheden ikke ændre nogle vaner. Dengang var det dog mest pga. af penge og ikke så meget pga. klimaet,” fortæller Inge og fortsætter:
”Jeg er opvokset med at slukke for lyset, spare på vandet og for guds skyld ikke smide noget mad ud. De vaner har jeg holdt fast i, og det kommer mig til gavn nu.”
Viden om klimaftryk og reparationer er med til at skabe et bæredygtigt forbrug
Fredag formiddag er det lange bord, som står midt i teltet, forvandlet til et kreativt arbejdsbord. Rundt om bordet sidder fem unge mennesker og nørkler med garn, lim og ståltråd. Koncentrationen er stor og hyggesnakken går. Midt på bordet står tre syltetøjsglas med blomster; ét med roser, ét med vilde markblomster og ét med pompon-blomster af garn. “Se lige her!”, siger én af drengene ved bordet begejstret, mens han stolt holder en grøn pompon-blomst, han selv har lavet af garnrester, frem i strakt arm.
De unge kommer fra FGU FYN Kerteminde, og er inviteret på besøg i VE’s telt til en snak om bæredygtighed og forbrug. Mens flere af samtalerne med de gæster, der kigger forbi teltet handler om at spare på elforbruget – som mange af gæsterne er optaget af i en tid med stigende elpriser – er der i samtalen med FGU-eleverne fokus på klimaaftrykket af vores forbrug. F.eks. klimaaftrykket fra importerede blomster i forhold til alternativer som markblomster og såkaldte evighedsblomster, der ikke visner.
Fredag eftermiddag bliver det lange bord igen transformeret – denne gang fra kreabord til værkstedsbord. Med sin værktøjskasse under armen kommer Ebbe, en frivillig fra Grønt Værksted Langå, og slår sig ned. Som frivillig i værkstedet har han stor erfaring med at reparere defekte ting og dermed give dem et længere liv. I løbet af dagen bidrager Ebbe derfor også til mange gode dialoger om et mere bæredygtigt forbrug, mens han både reparerer et vækkeur og giver råd om, hvordan alt fra irrede batterier til skæve sengeben kan udbedres.
Ansvarligt forbrug handler også om at passe på tingene
Både torsdag og fredag summer folkemødet af grin, snak og gadedrengehop, da mange folkeskoleklasser og efterskoler lægger vejen forbi. I VE’s telt er det særligt de farvede pastastykker, der tiltrækker opmærksomhed fra klimafolkemødets yngste gæster. Optællingen vækker børnenes nysgerrighed, og får flere til at bidrage i samtaler om brug-og-smid-væk-kultur og hvordan man kan passe på sine ting.
Et par piger fra 3. klasse på Lillebæltskolen i Middelfart fortæller om deres mobiltelefoner, og hvordan de passer på dem i det daglige:
”Vi har begge to overtaget vores forældres gamle telefoner. De virker stadig helt fint, så der er jo ingen grund til at smide dem ud,” forklarer de og tilføjer:
”For at passe på dem har vi panserglas på skærmen. Det er nemlig tit, at skærmen går i stykker, hvis man nu f.eks. taber den ud af lommen.”
Efter at have delt deres tips til hvordan mobiltelefoner kan holde længere, stopper pigerne op ved opstillingen med glasflaskerne, de tørrede pastastykker og den store mobiltelefon af pap. Efter lidt overvejelse tager de hver især et grønt og et gult stykke pasta. Begge stykker ender i flasken med mærkatet “+4 år.”
