38 år efter Tjernobyl: Lad os tale om atomkraft

Debatten om atomkraft er de senere år igen blusset op – både i Danmark og internationalt – og herhjemme er flere og flere positivt stemte, når de taler om atomkraft. Emnet bliver også diskuteret mere og mere politisk, men i debatten glemmer alt for mange at forholde sig til og diskutere de væsentligste spørgsmål om atomkraft og de udfordringer og problemer, der følger med, når man bruger atomkraft som energikilde. I dag – d. 26. april 2024 – er det Tjernobyl-dag, og nu er det præcis 38 år siden atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 eksploderede og spredte radioaktivitet over store dele af Europa. I den anledning præsenterer vi 12 spørgsmål, man bør forholde sig til og undersøge, når man taler om atomkraft.

Af Gunnar Boye Olesen

12 spørgsmål om atomkraft, vi bør tale om – og drøfte i debatter om atomkraft:

  1. Hvorfor er atomkraft 2-3 gange så dyr som vedvarende energi?
  2. Hvorfor tager det 8-18 år at bygge et atomkraftværk?
  3. Hvorfor kan vi omstille hurtigt til vedvarende energi, men ikke til atomkraft?
  4. Hvorfor er atomkraft ikke en løsning på klimakrisen?
  5. Hvorfor bliver der ikke bygget små modulære atomkraftværker selvom flere firmaer advokerer for dem?
  6. Hvorfor findes der ikke thorium-atomkraftværker?
  7. Hvorfor får naboer til atomkraftværker mere kræft?
  8. Hvorfor er atomkraftens affaldsproblem ikke løst?
  9. Hvorfor får vi mere PFAS med atomkraft?
  10. Hvorfor er europæisk atomkraft afhængig af Rusland?
  11. Hvorfor har atomkraftværker ikke ansvar ved større atomulykker?
  12. Hvorfor er der så meget lobbyvirksomhed for atomkraft?

 

1. Hvorfor er atomkraft 2-3 gange så dyr som vedvarende energi?

Fakta: Atomkraft giver omkring 3 gange så dyr strøm som vindkraft. Selv hvis man omregner til prisen for permanent el ved at medtage prisen for back-up, er atomkraft i USA 1,4-2,3 gange så dyr som vindkraft og i Danmark er forskellen større. Og i prisen er ikke medregnet ansvarsforsikring for større skader uden for atomkraftværket, mens vind-og solkraftpriser omfatter fuld ansvarsforsikring.

Det senest åbnede atomkraftværk i Europa, ved Olkiluoto i Finland, kostede 11 milliarder € at bygge [1], svarende til 52.000 kr./kW. Til sammenligning koster vindkraft omkring 10.000 kr./kW og havvindmøller omkring 16.000 kr./kW [2]. Selv når der medregnes, at atomkraftværket forventes at producere mere per kW (det har den nye reaktor ved Olkiluoto dog ikke gjort i 2023, da der har været en række problemer i forbindelse med opstarten [3]), og at atomkraftværket har en længere forventet levetid, er elprisen væsentligt højere for atomkraft. Ifølge det uafhængige analysefirma Lazard koster atomkraft 86 øre/kWh at producere, mens strøm fra større landvindmøller koster 28 øre/kWh begge dele ved lån med 5% rente [4], dvs. en forskel på en faktor 3.

I et elsystem domineret af hhv. vindkraft eller atomkraft er der behov for back-up når hhv. vindkraften eller atomkraften ikke leverer. For atomkraften er der behov for en kapacitet, der hurtigt kan sættes ind ved driftsfejl på atomkraftværket. For vindkraft har Lazard beregnet omkostningen hertil på 13-50 øre/kWh i forskellige områder af USA [5]. Hvis man bruger den samme omkostning per kW til back-up for atomkraft fås en omkostning på 9-20 øre/kWh [6]. Derved bliver vindkraftprisen 41-78 øre/kWh og atomkraftprisen 95-106 øre/kWh. Med denne beregning er atomkraften 1,4 – 2,3 gange så dyr som vindkraft som del af permanent elforsyning. Hvis man har meget vandkraft, som i det nordiske elsystem, eller tilpasser forbrug til produktion, f.eks. med varmepumper, er merprisen for permanent el mindre end ovenfor angivet.

Ovenstående beskrivelse er med data fra et uafhængigt analysefirma. Danske og svenske forskere kommer til samme konklusion om, at elforsyning bliver langt dyrere med atomkraft end med vedvarende energi suppleret med energibesparelser [7] [8]

Der er en række forklaringer på den store prisforskel mellem vind- og solkraft og atomkraft, bl.a.:

  • Prisen for vindmøller og solceller er faldet markant de seneste år, i perioden 2009-2023 er vindkraft faldet 63 % i pris, og solkraft er faldet 83 % i pris – begge i faste priser [9].
  • Atomkraftværker kræver mange sikkerhedssystemer grundet den grundlæggende farlige proces.

Det er interessant at diskutere hvem, der skal betale de høje omkostninger til strøm fra atomkraft, hvis der skal opføres nye værker? Skal det fordeles på alle, der ønsker atomkraft? Skal skatteyderne eller elforbrugerne betale, også dem, der ikke ønsker atomkraft? Skal industrien betale? I England er det alle elforbrugere, der skal betale, uanset holdning til atomkraft [10], mens det i Sverige er staten, som med en underskudsgaranti kan lægge omkostningerne over på skatteyderne [11].

 

2. Hvorfor tager det 8-18 år at bygge et atomkraftværk?

Fakta: Olkiluoto atomkraftværket tog fra 2005 til 2023 fra byggestart til kommerciel drift, i alt 18 år. I USA tog Vogtle atomkraftværket 10 år at bygge og de kommende engelske og franske Hinkley Point and Flamanville forventes begge at tage 14 år at bygge. I De Forenede Arabiske Emirater tog opførslen af Barakah atomkraftværket 8 år. Før selve byggeperioden, er der behov for en længere planlægningsperiode med blandt miljøvurdering, høring af nabolande m.m. For Olkiluoto 3 gik der 5 år fra det finske elselskab TVO ansøgte om tilladelse til opførelse af reaktoren til byggeriet startede, fra år 2000 til 2005.

Det tager lang tid, at få tilladelse til og derefter bygge atomkraftværker [12]. Det skyldes, at et atomkraftværk er et meget komplekst system, der samtidig skal overholde strenge sikkerhedskrav. Begge dele betyder, at opførelsen tager lang tid. Da der ikke bygges så mange atomkraftværker, er der også begrænset ekspertise. Derfor er atomkraftværker generelt ramt af store forsinkelser i forhold til planerne, f.eks. var byggetiden for Olkiluoto planlagt til 5 år (2005-2010), men tog 3½ gang så lang tid.

Det er interessant at diskutere om, hvor meget atomkraft kan bidrage med til en hurtig reduktion af elproduktionens CO2-udledninger, hvis vi skal holde klimamålene om, at den globale temperatur højst må stige 1,5oC, hvilket kræve mindst 42% reduktion af drivhusgasudledningerne frem til 2030 [13].

 

3. Hvorfor kan vi omstille hurtigt til vedvarende energi, men ikke til atomkraft?

Fakta: Vi kan udfase den fossile energi og reducere drivhusgasudledningerne, med en 65 % reduktion af drivhusgasser i 2030 i EU i forhold til 1990 og klimaneutralitet i 2040. Det kan nås med en kombination af vedvarende energi og energibesparelser suppleret med politikker for mere bæredygtig levevis. Som nævnt ovenfor tager etablering af atomkraftværker 8-18 år, så selvom vi startede nu, ville vi ikke kunne have nogen værker færdige i 2030. Når der også medregnes planlægning og opbygning af produktionskapacitet, hvilket allerede eksisterer for vedvarende energi, vil det i praksis være langt senere end 2030, at der kan være en væsentlig atomkraftkapacitet klar. Atomkraftindustrien har et mål om at tredoble atomkraftkapaciteten i 2050, hvilket er alt for langsomt i forhold til den klimakrise, vi står overfor.

Hvordan vi kan gennemføre en hurtig omstilling til klimaneutrale samfund er vist med en række scenarier, inkl. CLEVER [14] og PAC [15] scenarierne, som en række miljøorganisationer og forskere står bag. Det kræver en kraftig indsats for vedvarende energi, som det også er den danske regerings plan; kombineret med en kraftigere indsats for energibesparelser og udfasning af fossil energi, ikke mindst indenfor transportsektoren, og at vi supplerer klimapolitikken med politikker for at fremme en mere bæredygtig levevis.

Udfordringerne med at ekspandere atomkraften er dels den lange byggetid, som nævnt ovenfor, og dels at der mangler kapacitet i atomkraft-industrien og problemer med at skaffe beriget uran til en væsentlig ekspansion [16] Det er baggrunden for den lange tidshorisont for nye atomkraftværker [17] og at atomkraft lobbyens ønskede mål kun er en tredobling frem til 2050 [18], et mål som mange mener er urealistisk [19] . Forslag om at ekspandere med nye teknologier som små, modulære atomkraftværker er ikke realistiske, da teknologien tidligst er klar til kommerciel drift om et årti [20]. Herefter vil en kommerciel produktion skulle opskaleres, hvilket vil tage yderligere en årrække.

Til sammenligning kan solceller installeres på mindre end en måned, landvindmøller på 3 måneder og havvindmøller på et par år efter tilladelser er på plads, når forsyningskæden kan levere, hvilket aktuelt ikke er et problem.

Det er interessant at diskutere, hvor hurtigt vi kan omstille til hhv. vedvarende energi og til atomkraft med ovenstående byggetider?

 

4. Hvorfor er atomkraft ikke en løsning på klimakrisen?

Fakta: Hvis vi skal løse klimakrisen, skal vi helst holde den globale temperaturstigning på 1,5 o C og i hvert fald væsentligt under 2 o C. Det er nødvendigt for at forhindre, at vi får så mange klimakatastrofer, at vi får svært ved at opretholde vores civilisation. Det er også, hvad verdens lande har lovet hinanden med Paris-aftalen. Det vil kræve, at vi globalt reducerer udledningerne 28-42% allerede i 2030 og opnår klimaneutralitet 2040 - 2050. Som nævnt ovenfor er det muligt i Europa med en kombination af vedvarende energi, energibesparelser og politikker for en mere bæredygtig levevis, inkl. udfasning af fossil energi i elproduktionen. Med atomkraft er det ikke muligt, da der som nævnt ikke vil være nye atomkraftværker klar i 2030, og de kan derfor ikke bidrage til reduktion drivhusgasser før efter 2030 og kun i begrænset omfang i de følgende årtier. Den høje pris for atomkraft gør det også svært med en storstilet indsats for atomkraft.

Klimakrisen kræver hurtig handling med kraftige reduktioner inden 2030 [21] med en meget kraftig reduktion af fossil energi i elproduktionen indtil 2030. Som nævnt ovenfor tager det 8-18 år at bygge et atomkraftværk. En satsning på nye typer atomkraftværker kan yderligere forsinke udviklingen, da de ikke er kommercielt klar endnu, så der skal lægges udviklingstid til.

En anden udfordring er prisen. Når energi fra atomkraft er dyrere end vedvarende energi og som regel også dyrere end fossil energi, kræver en omstilling til atomkraft, at de fleste er villige til at betale mere for energien. Det kan man ikke forvente uden for lande, hvor staten pålægger elforbrugerne at betale ekstra for atomkraft, som det f.eks. er tilfældet i Storbritannien. [22]

Det er interessant at diskutere:

  • Hvordan vi kan nå klimamålene inkl.en meget kraftig reduktion af fossil energi elproduktionen frem til 2030?
  • Om staten skal tvinge nogen til at betale ekstra for at få atomkraft i stedet for vedvarende energi?

 

5. Hvorfor bliver der ikke bygget små modulære atomkraftværker, selvom flere firmaer advokerer for dem?

Fakta: Der er globalt over 50 firmaer, der oplyser, at de arbejder med små atomkraftværker i størrelser mellem 6 MW og 500 MW. De betegnes som små modulære reaktorer, forkortet SMR. Det modulære henviser til, at de er designet til at kunne serieproduceres. Af de små reaktorer er der dog kun en i drift i Rusland og en i Kina, så nogen serieproduktion er der ikke aktuelt tale om. Det russiske atomkraftværk er bygget på en pram og var oprindeligt tænkt som den første af en serie; men siden dets start i 2020 er der ikke påbegyndt andre af samme type. Det er måske, fordi værket blev langt dyrere end planlagt. Der er dog forberedelser i gang til yderligere 4 af en lidt anden type.  Den kinesiske reaktor er en speciel type, som startede i 2021, og som også var planlagt til serieproduktion; men der er dog endnu ikke flere under opførelse. Der er tre andre små reaktorer under bygning: en i Rusland og en i Kina, samt en i Argentina. Den russiske reaktor er en del af et demonstrationsprojekt (’a pilot demonstration energy complex’), mens reaktoren i Argentina har været under konstruktion siden 2015 og forventes færdig i 2027, langt senere end planlagt. Den kinesiske reaktor under opførelse er meget anderledes end den eksisterende lille kinesiske reaktor og er tænkt til at kunne danne basis for en serieproduktion. Så af de mange projekter med små, modulære reaktorer, er ingen faktisk i serieproduktion, mens de nærmeste er en kinesisk og en russisk.

Så spørgsmålet hvorfor der ikke er sket mere ud over de russiske [23] [24]og kinesiske [25] enkelte reaktorer og planer samt det forsinkede værk i Argentina [26]? Hvad bliver der af de mange vestlige projekter m.m. [27] [28]? Et godt eksempel er det amerikanske NuScale, der stadig er med i listen over firmaer i gang med SMR-projekter. NuScale var af mange set som det mest fremskredne vestlige SMR-projekt indtil det i 2023 mistede sin første ordre, efter at have øget det planlagte atomkraftværks lovede elpriser fra 58 $/MWh (41 øre/kWh) til mindst 89 $/MWh (62 øre/kWh) [29],[30], hvilket er meget højere end elprisen fra f.eks. vind-og solkraft. Elprisen blev øget på trods af massiv støtte fra den amerikanske stat. Generelt forventes de små reaktorer at levere dyrere strøm end store reaktorer [31] [32], som i sig selv producerer væsentligt dyrere strøm end sol-og vindkraft.

En høj elpris er måske acceptabel på steder, hvor det er svært at skaffe strøm, som russiske polaregne; men det er ikke en økonomisk fornuftig investering i Europa. Påstande om billig strøm fra små reaktorer kommer fra projektudviklere, som med løfter om konkurrencedygtig elproduktion prøver at lokke investorer til deres projekter (hvilket indimellem lykkes).

Der er to danske firmaer, som arbejder med at udvikle SMR: Seaborg og Copenhagen Atomics. De har været i gang siden 2014; men har endnu ikke haft en test reaktor i drift. De angiver, at de vil have deres første test reaktorer klar i 2026-2029 [33], nogle år senere end tidligere planlagt [34]. Og da ingen af selskaberne har fået godkendt deres design til start, er det mere end tvivlsomt om de kan realisere deres planer inden for denne tidsfrist. Tilladelser til nye atomkraftværker tager som regel flere år, som vi f.eks. så med Olkliuoto værket, hvor det tog 5 år (år 2000 – 2005) fra ansøgningen om at bygge værket til tilladelsen blev givet [35].

Et andet problem er, at der er meget, der tyder på, at der vil komme mere radioaktivt affald fra små end fra store reaktorer per kWh el produceret. Det er, fordi de med deres mindre dimensioner har større areal reaktorvægge i forhold deres kærne end større reaktorer [36]. Reaktorvæggene bliver radioaktive under drift og bliver efter reaktorens levetid til radioaktivt affald.

Det er interessant at diskutere, om vi skal investere i små atomkraftværker eller i vedvarende energi?

 

6. Hvorfor findes der ikke thorium-atomkraftværker?

Fakta: Thorium (Th) er grundstof nr. 92 og det er ganske svag radioaktivt. Den mest stabile og mest almindelige thorium isotop, Th-232, har en halveringstid på 14 milliarder år. Modsat uran og plutonium kan Thorium ikke i sig selv spaltes ved afgivelse af energi, det er med andre ord ikke fissilt. Man kan derfor ikke udvinde energi med en kærnereaktion med thorium og dermed ikke lave et thorium-atomkraftværk. Når nogle advokerer for thorium-atomkraft, skyldes det, at thorium ved radioaktiv bestråling kan omdannes til uran, hvoraf den største del bliver til den kraftigt radioaktive uran-isotop U-233, som kan afgive energi ved spaltning, og som derfor kan bruges i både atombomber og atomkraftværker.

Thorium kan omdannes til uran-233 i en reaktor, hvor der er tilstrækkeligt med neutronstråling. Bedst er en formeringsreaktor, hvor der ikke bruges vand som kølemiddel, da vand optager mange af neutronerne fra kerneprocessen. I stedet kan f.eks. bruges et smeltet metal eller et smeltet salt. Alternativt kan omdannelsen fra thorium til uran-233 ske med neutroner fra en accelerator med el som energikilde. En accelerator bruger en del energi, og er et komplicerende element i processen.

Ved processen, hvor thorium bestråles med neutroner, produceres en lille del uran-232, som er meget radioaktivt, hvilket komplicerer behandlingen af den producerede uran og stiller væsentligt øgede krav til sikkerhed. Generelt skal uran-233 oparbejdes ved at reducere mængden af uran-232, før det kan bruges i f.eks. en reaktor. Det skal gøres i en isotop adskillelsesproces ligesom i de berigningsanlæg, der anvendes til at øge andelen af uran-235 i atombrændsel i naturligt uran, hvor den største del er uran-238. Men ved adskillelse af uran-233 og uran-232 er materialerne langt mere radioaktive, og et anlæg skal derfor være mere sikkert og mere automatisk.

Der har været en række statslige programmer for uran-233 reaktorer, også med produktion af uran-233 fra thorium, bl.a. i USA, og Rusland. I USA har uran 233 også været anvendt til en atombombe i 1955 [37]. Programmerne blev afsluttet før 1990 uden at lede til udvikling af en kommerciel reaktor. En uheldig bi-effekt ved USA’s program var produktion af to tons uran-233, som nu udgør et ubehageligt, radioaktivt affaldsproblem. Der er fornyet forskning i uran-233 reaktorer med reaktioner i smeltet salt; men de foreslåede teknologier er længere fra kommercialisering end f.eks. andre forslag til små atomkraftværker, som beskrevet ovenfor. Der er en lang række problemer, der skal løses. Desuden indgår ren Lithium-7 i saltene i de fleste foreslåede design, en isotop, der kun fremstilles i Rusland i forbindelse med landets atombombe produktion [38].

I Danmark arbejder et lille firma, Copenhagen Atomics, med planer om et uran-233 atomkraftværk med smeltet salt. Firmaet håber at kunne lancere en kommerciel reaktor i 2028-29. De har endnu ikke vist, hvordan de løser de mange ovennævnte problemer, ligesom de mangler de nødvendige tilladelser til at starte atomkraftreaktorer, så det er meget usandsynligt, at deres planer vil lykkes.

Det er interessant at diskutere, om vi skal bruge danske forskningsmidler på uprøvede atomkraft-teknologier eller satse på vedvarende energi og energibesparelser?

 

7. Hvorfor får naboer til atomkraftværker mere kræft?

Fakta: En række undersøgelser viser, at antallet af kræfttilfælde stiger i et område, når der startes et atomkraftværk i området. Der er studier fra USA, Frankrig, Tyskland. En lang række studier viser en signifikant øget forekomst af kræft blandt naboer til atomkraftværker, selvom antallet af ekstra kræfttilfælde ikke er stort.

Hvorfor der er ekstra kræfttilfælde omkring atomkraftværker i bl.a. USA [39], Frankrig [40] og Tyskland [41] [42] er ikke endeligt afklaret, da den direkte stråling fra atomkraftværkerne er for lav til at forklare den ekstra kræft. En teori er at det skyldes tritium, som ofte udledes fra reaktorer [43] [44]. Tritium er en radioaktiv form for brint som dannes som et biprodukt i atomkraftværker, og som har en halveringstid på 12,3 år. Med den korte halveringstid skal det ikke opbevares i årtusinder som langlivet radioaktivt affald. Til gengæld kan det erstatte normal brint i vand og på den måde komme ind i fødekæden.

Det er interessant at diskutere hvor meget mere kræft, naboer til energianlæg bør udsættes for?

Desuden er det interessant at diskutere hvor meget kræft, der skyldes andre dele af atomkraft-kæden, f.eks. uranminerne [45].

 

8. Hvorfor er atomkraftens affaldsproblem ikke løst?

Fakta: De radioaktive processer i atomkraftværker danner en lang række radioaktive stoffer, der skal opbevares i perioder mellem århundreder og mindst 100.000 år, indtil deres radioaktivitet er nede på niveau med naturlige mineraler. Størst radioaktivitet er der fra brugt reaktorbrændsel, der både indeholder meget radioaktive fissionsprodukter og stoffer som plutonium med meget langlivet radioaktivitet. Også materialer i direkte kontakt med reaktorbrændslet bliver meget radioaktivt. Der er verden over mere end 250.000 tons højradioaktivt affald, som venter på endelige lagerløsninger. Faciliteter til endelig opbevaring af dette højradioaktive affald i mindst 100.000 år er endnu ikke startet i nogen lande, selvom der er produceret radioaktivt affald siden 1940’erne. Længst med et slutlager for højradioaktivt affald er Finland, hvor der lavet et 430 m dybt lager i en stabil granit-undergrund, som måske vil modtage det første radioaktive affald i 2024. Der er dog også rejst spørgsmål, om det er sikkert i 100.000 år, f.eks. var der jordskælv i området for 10.000 år siden.

Når der ikke er slutlagre i gang endnu, er det umiddelbart, fordi det er svært at sikre noget i 100.000 år. Selvom det sikreste nok er at opbevare affaldet under jorden, er det langt fra uden problemer. Jordskælv kan sprede det radioaktive materiale og måske bringe det op til overfladen, men også vandstrømme kan over århundreder nedbryde indeslutningerne af det radioaktive affald og kan med tiden sprede det til grundvandet, der kan være i forbindelse med vandlag ned til 1.000 m dybde. Da radioaktivt affald afgiver varme, øger det de vandstrømme, der måtte være i området. Derfor er det finske slutlager placeret i tæt granitklippe; men langt fra alle lande har så stabil og tæt undergrund, der kan minimere vandgennemstrømning [46] [47] [48].

Det er interessant at diskutere:

  • Hvilke problemer der er ved at skulle opbevare noget i 100.000 år?
  • Om man skal tillade teknologier, der skaber affald, hvor der ikke er sikre metoder til bortskaffelse?

 

9. Hvorfor får vi mere PFAS med atomkraft?

Fakta: De giftige og unedbrydelige PFAS-kemikalier bruges i så stort omfang i atomkraftværker, at atomkraftindustrien advarer om, at det foreslåede forbud imod PFAS er et problem. Brug af PFAS er essentiel i atomkraft. Danmark støtter forbuddet mod PFAS. Ved øget brug af atomkraft, skal der bruges mere PFAS.

Atomkraft er en af de mest komplekse teknologier, hvor der indgår mange forskellige komponenter, hvoraf nogle laves med PFAS stoffer, som har en række tekniske fordele ved f.eks. at være afvisende overfor vand og olie. Da der ikke aktuelt er alternativer uden PFAS til alle anvendelser i atomkraftværker, er PFAS essentiel for atomkrafte n[49]. Andre energiproducerende anlæg, som solceller, laves i dag uden PFAS [50].

Det er interessant at diskutere, om vi skal øge mængden af PFAS i samfundet ved at satse på atomkraft?

 

10. Hvorfor er europæisk atomkraft afhængig af Rusland?

Fakta: EU-landene importerede i 2023 i alt 573 tons atombrændsel fra Rusland, en stigning fra 314 tons i 2022. For en række atomkraftværker i EU er der aktuelt ikke alternativer til russisk atombrændsel.

En række af atomkraftværkerne er leveret af Sovjetunionen, som også i sin tid leverede atombrændslet. Det gælder for østeuropæiske lande som Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, men også for Finland.  Efter Sovjetunionens opløsning overtog Rusland produktionen af atombrændsel og gør det fortsat [51]. Der er begyndt at blive produceret atombrændsel til de sovjetiske reaktorer i Vesteuropa og USA; men det kan langt fra dække behovet. Også USA importerer en del atombrændsel fra Rusland. [52]

Det er interessant at diskutere:

  • Hvor afhængige vi ønsker at være af Rusland?
  • Om vi skulle indføre sanktioner imod Rusland også mht. atomkraftteknologi og uranbrændsel?

 

11. Hvorfor har atomkraftværker ikke ansvar ved større atomulykker?

Fakta: Atomkraftværker skal kun forsikre sig mod en lille del af de potentielle skader, ansvaret er i EU begrænset til 7,8 milliarder kr. med internationale konventioner og for mange lande udenfor Europa langt mindre. Som vi har set med store atomkraftulykker, kan skaden være langt større.

Hvorfor den begrænsning af ansvaret, som der ikke er for andre energiproducenter? Det skyldes de internationale konventioner, som beskytter atomkraft med ansvar for egne skader. Selvom beløbet er sat op i de seneste år, er det stadig langt fra den skade et atomkraftværk kan forvolde ved en større ulykke med væsentligt radioaktivt udslip.

Det er interessant at diskutere om det er rimeligt at atomkraftværker har mindre ansvar end andre kraftværker?

 

12. Hvorfor er der så meget lobbyvirksomhed for atomkraft?

Fakta: Der har de senere år været en øget lobbyvirksomhed for atomkraft i mange europæiske lande, bl.a. Holland og Frankrig, og også i Danmark.

Atomkraftindustrien har de seneste år været i en del modvind, dels pga. spektakulære ulykker som kærnenedsmeltningerne på Fukushima værket i Japan i 2011, dels pga. den meget dårlige økonomi i atomkraft. På den baggrund har atomkraftindustrien startet en storstilet kampagne [53] [54] [55], hvor de ved at overse og underdrive atomkraftens mange problemer præsenterer atomkraft som en fornuftig erstatning for fossil elproduktion på linje med vedvarende energi. Da informationsniveauet med hensyn til atomkraft i dag er begrænset blandt de fleste borgere, og da atomkraftlobbyen støttes af stærke kræfter som den franske og engelske regering, har den haft en del succes med kampagnerne. Lobbyindsatsen har fået mange til at tro på atomkraften, for de flestes vedkommende uden at kende til eller overveje ovenstående 11 punkter.

Og det er så også interessant at diskutere.

 

Kilder og noter:

[1] https://www.voanews.com/a/europe-s-most-powerful-nuclear-reactor-kicks-off-in-finland-/7052711.html

[2][2] Ifølge Energistyrelsens energikatalog, opdatering september 2023 koster større landvindmølller 1.190 €/kW og havvindmøller 1880 €/MW i 2020 priser, omsat til DDK med kursen 1 €=7,5 DKK og tillagt 13 % prisstigning 2020-2023, så er prisen hhv. 10.080 og 15.930 DKK/kW, som afrundes.

[3] Ifølge IAEA PRIS databasen producerede Olkiluoto 3 kun 1.886 GWh i 2023, svarende til 1.179 fuldlasttimer. Selv hvis man antager, at der ingen produktion var før kommerciel start 1/5-2023 er det mindre end produktionen per kW fra de fleste større vindmøller i Danmark.

[4] Lazard angiver prisen ved 5 % rente til 41 $/MWh for landvind og 124 $/MWh for atomkraft ved 5 % rente. Side 9 i LAZARD’S LEVELIZED COST OF ENERGY ANALYSIS—VERSION 16.0, April 2023 https://www.lazard.com/media/typdgxmm/lazards-lcoeplus-april-2023.pdf

[5] Lazard angiver prisen til 19-72 $/MWh for fire netområder i USA, side 11 i ovenstående publikation, omregningskurs 1$=6,9 DKK.

[6] Lazard angiver prisen for back-up kapaciteten til 8,22 – 18,92 $/kW per måned i Source 1, side 11 i ovenstående publikation, omregningskurs 1$ = 6,9 DKK, forventet kapacitetsfaktor 90 %.

[7] For Danmark se https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/491533150/Fakta_om_atomkraft_final.pdf og for Sverige se https://www.forskning.se/2024/01/26/ny-karnkraft-klart-dyrare-an-alternativen-enligt-rapport/#

[8] https://via.tt.se/pressmeddelande/3410867/karnkraften-utraknad-enligt-ny-strategisk-scenariostudie?publisherId=3236700&lang=sv

[9] Lazard side 12 i ovenstående publikation.

[10] I England skal forbrugerne betalte 92,5 £/MWh svarende til 81 øre/kWh for strøm fra det kommende Hinkley Point atomkraftværk og skal derudover betale for back-up elforsyning. Læs f.eks. https://theweek.com/60778/hinkley-point-will-cost-public-double-the-amount-it-should

[11] Den svenske statsgaranti er på 400 milliarder SEK og er besluttet med regeringsgrundlaget for den nuværende svenske regering, se side 12 i regeringsgrundlaget https://www.liberalerna.se/wp-content/uploads/tidoavtalet-overenskommelse-for-sverige-slutlig.pdf

[12] https://stuk.fi/en/olkiluoto-31

[13] UNEP vurderer at der er behov for mindst 42% reduktioner af drivhusgasser i 2030, hvis vi skal holde temperaturstigninger under 1,5’C, se https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/nations-must-go-further-current-paris-pledges-or-face-global-warming

[14] https://clever-energy-scenario.eu/

[15] https://www.pac-scenarios.eu/

[16] https://www.chemistryworld.com/news/nuclear-power-expansion-plans-highlight-fuel-bottlenecks/4018795.article

[17] https://unfccc.int/files/meetings/marrakech_nov_2016/application/pdf/russianfed_nuclearindustry_adv_en.pdf

[18] https://www.energy.gov/articles/cop28-countries-launch-declaration-triple-nuclear-energy-capacity-2050-recognizing-key

[19] https://www.downtoearth.org.in/blog/climate-change/tripling-nuclear-energy-by-2050-will-take-a-miracle-and-miracles-don-t-happen-94249

[20] https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2023-0408_EN.html

[21] https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/nations-must-go-further-current-paris-pledges-or-face-global-warming

[22] https://www.renewable-energy-industry.com/news/world/article-6502-new-hinkley-point-c-nuclear-power-plant-electricity-costs-over-15-cents-per-kilowatt-hour-at-launch

[23] https://world-nuclear-news.org/Articles/Construction-starts-on-Russia-s-next-floating-nucl

[24] https://www.rosatom.ru/en/press-centre/news/rosatom-starts-installation-of-the-brest-od-300-4th-generation-reactor/

[25] https://news.cgtn.com/news/2023-08-10/China-installs-core-module-of-world-s-first-commercial-small-nuclear-reactor-1m9nIsfr77q/index.html

[26] https://www.neimagazine.com/news/newsnew-agreement-seeks-to-support-argentinas-carem-smr-11261042

[27] https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_small_modular_reactor_designs

[28] https://pris.iaea.org/PRIS/CountryStatistics/ReactorDetails.aspx?current=1055

[29] https://www.utilitydive.com/news/nuscale-nuclear-reactor-smr-uamps-rising-steel-prices-interest-rates/636619/

[30] https://www.science.org/content/article/deal-build-pint-size-nuclear-reactors-canceled

[31] https://www.energycouncil.com.au/analysis/small-nuclear-reactors-come-with-big-price-tag-report/

[32][32] https://www.theguardian.com/world/2019/aug/04/russia-floating-nuclear-power-station-chernobyl-on-ice

[33] https://world-nuclear-news.org/Articles/Seaborg-switches-fuel-plans-due-to-HALEU-supply-is

[34] Tidligere kommerciel start var 2025 for Seaborg, https://www.inceptivemind.com/seaborg-plans-deploy-first-floating-nuclear-power-barges/16923/

[35] Stuk, op.cit

[36] https://news.stanford.edu/press-releases/2022/05/30/small-modular-rels-nuclear-waste/

[37] https://en.wikipedia.org/wiki/Operation_Teapot

[38] https://world-nuclear.org/information-library/current-and-future-generation/molten-salt-reactors.aspx

[39] https://www.scirp.org/journal/paperinformation?paperid=91648

[40]https://www.researchgate.net/publication/223973812_Childhood_leukemia_around_French_nuclear_power_plants_The_geocap_study_2002-2007_Responses_to_letters

[41][41] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36155927/

[42] https://www.bfs.de/DE/bfs/wissenschaft-forschung/ergebnisse/kikk/kikk.html;jsessionid=700302D8AE9F7A2D06696C1BF63D74BE.2_cid365?cms_notFirst=true&cms_docId=6059602

[43] https://www.washingtonpost.com/opinions/2023/07/21/tritium-impact-health-fukushima/

[44] https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1179/107735210799160200

[45] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32638305/

[46] https://bipartisanpolicy.org/download/?file=/wp-content/uploads/2019/03/BPC-Nuclear-Primer.pdf

[47] https://www.science.org/content/article/finland-built-tomb-store-nuclear-waste-can-it-survive-100000-years

[48] https://www.downtoearth.org.in/news/science-technology/nuclear-waste-management-is-finland-s-onkalo-facility-safe--82252

[49] https://www.nucleareurope.eu/blog/addressing-the-implications-of-the-pfas-ban-on-the-nuclear-industry/

[50] https://graham.umich.edu/media/pubs/Facts-about-solar-panels--PFAS-contamination-47485.pdf

[51] https://bellona.org/news/nuclear-issues/2024-03-europe-russian-nuclear-fuel

[52] Bellona op cit.

[53] https://eu.boell.org/en/nuclear-lobby

[54] https://www.politico.eu/article/france-aggressive-nuclear-energy-push-eu-industrial-plan-renewables/

[55] https://caneurope.org/position-paper-nuclear-energy/

Scroll to Top