VedvarendeEnergi inviterer alle, der er interesseret i bæredygtighed, grøn omstilling og borgerinddragelse til landsmøde 2025 i hjertet af Aarhus. Det foregår lørdag d. 26. april 2024 kl. 10.00.
I år sætter vi særligt fokus på borgerinddragelse. I de senere år har der været en række vedvarende energi-projekter, hvor der har været fokus på borgerinddragelsesprocesser – og alligevel ender mange af projekterne med at møde lokal modstand. Derfor stiller vi på årets landsmøde spørgsmål til, hvordan vi kan arbejde med denne modstand – og hvad en god borgerinddragelsesproces egentlig er.
Det sker gennem et oplæg om borgerinddragelsesmodeller og værktøjer til konflikthåndtering i vedvarende energi sammenhænge ved forsker Miriam Holst Jensen fra Aalborg Universitet – og via en paneldebat, hvor vi stiller spørgsmål til hvordan vi arbejder med den gode borgerinddragelse og konflikter i lokale VE-projekter. I debatten deltager Miriam Holst Jensen, forsker på Aalborg Universitet, Kristoffer Mølstrøm, inddragelseskonsulent i VE-projekter i Aarhus kommune, Poul Hastrup, politisk konsulenti Landdistrikternes Fællesråd og Søren Hermansen, direktør i Samsø Energiakademi.
Udover de inspirerende oplæg og debatter, byder landsmødet på generalforsamling samt hyggelig fællesspisning om aftenen. Så kom og vær med til at inspirere hinanden på tværs!
Landsmødet er både for medlemmer, frivillige og dig, der vil møde andre, som er engagerede i klimaprojekter og involvering af civilsamfundet i den grønne omstilling.
KORT OG GODT
HVAD: Landsmøde 2025
TEMA: Gode borgerinddragelsesprocesser i omstillingen
HVOR: KlostergadeCentret, Klostergade 37, 8000 Århus C
HVORNÅR: 26. april, klokken 10-17 (spisning og hygge herefter)
Tilmelding foregår ved at sende en mail til ve@ve.dk.
Deltagelse er gratis – og det er den lækre veganske mad og drikke også, hvis du er medlem af foreningen, eller sørger for at melde dig ind forud for landsmødet. Du kan melde dig ind her.
Se det fulde program herunder:
Landsmøde 2025 – Program
Sted: KlostergadeCentret, Aarhus
Tema: Gode borgerinddragelsesprocesser i omstillingen
For alle i VedvarendeEnergi – og andre interesserede
10:00 Ankomst og kaffe
10:30 Velkomst til landsmøde 2025 v/ Bjarke Rambøll, Kathrine Olldag og Tobias Nørkjær Holmgaard
VedvarendeEnergis generalforsamling – del 1
10:40
Valg af dirigent og referent
Beretning fra bestyrelsen
Overordnede linjer v/ forperson Kathrine Olldag
11:00 Stationer med dialog:
Politik, Internationalt, DK-projekter, UngEnergi og EnergiTjenesten.
Fælles opsamling v/ Kathrine Olldag
(Pause i generalforsamlingen)
12:00 Frokost
12:45 Oplæg: “Borgerinddragelsesmodeller og værktøjer til konflikthåndtering i vedvarende energi sammenhænge” v/ forsker Miriam Holst Jensen, Aalborg Universitet
13:30 Kaffepause
13:45 Debat: Hvordan arbejder vi med den gode borgerinddragelse og konflikter i lokale VE-projekter?
Paneldeltagere:
– Miriam Holst Jensen, forsker på Aalborg Universitet
– Kristoffer Mølstrøm, inddragelseskonsulent i VE-projekter, Aarhus kommune
– Poul Hastrup, politisk konsulent, Landdistrikternes Fællesråd
– Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi
Debatten bliver styret at Kathrine Olldag – forperson for VE
14:45 Kaffepause
VedvarendeEnergis generalforsamling – del 2
15:00
Regnskab og budget
Fastlæggelse af kontingent
Indkomne forslag
Valg af bestyrelse, forperson, næstforperson, suppleanter og intern revisor
Eventuelt
16:50 Afslutning på generalforsamlingen
18:00 Middag og hygge
Vi ses!



