boligforeninger finder store besparelser et
Hjem > Boligforeninger finder kæmpe besparelser
boligforeninger finder store besparelser et

Boligforeninger finder kæmpe besparelser

PRESSEMEDDELELSE: 10 boligforeninger i København har fundet nøglen til at nedsætte deres forbrug af både el, varme og vand. Alene varmebesparelserne løber op i over 1 million kilowattimer

I Lyngby Taarbæk strækker beboere og personale i 10 boligforeninger armene i vejret. Ikke kun har man fundet store besparelser på varmen, man har også kunne nedsætte strøm- og vandforbruget i et omfang, der svarer til 30 familiers normalforbrug.

Rigtig energiadfærd er afgørende

Besparelserne er hovedsageligt fundet i andelsboligforeninger og ejerforeninger, samt i et enkelt tilfælde i en almen boligforeningsafdeling. Janus Hendrichsen, energirådgiver fra EnergiTjenesten, har gennemgået boligforeningerne. Han konstaterer, at det ikke kun handler om tekniske forbedringer, når foreningerne skal finde besparelser: ”Meget ligger begravet i måden, man bruger bygningen og dens installationer på. Mange tror stadig, at de kan spare på varmen ved at lukke radiatorer i nogle rum, mens andre radiatorer skal trække hele belastningen. Andre tror, at der skal luftes ud i badeværelser og soveværelser hele dagen i varmesæsonen. Det er mere energirigtigt, hvis flere radiatorer kører på lavere blus samtidigt, og udluftning bør kun ske i 5-10 minutter 3 gange om dagen”.

Ikke kun kroner og ører

Det er ikke kun de sparede kroner, som har vakt glæde i foreningerne. Det har vist sig, at forbedret indeklima og komfort, viser sig at være mindst lige så interessant end bare de konkrete besparelser, der kan hentes på de enkelte områder. Janus Hendrichsen noterer sig også, at bestyrelserne i andelsbolig- og ejerforeningerne har været lige så begejstret for de sparede kroner og ører, men de har også kunne se fordele ved en bedre vedligeholdelse og forbedret indeklima i etagebyggeriet.
Kontakt: Janus Hendrichsen, EnergiTjenesten. Tlf. 36 98 68 21

 

Foto: Jonna Fuglsang

boligforeninger finder store besparelser et

 


Energitjenesten yder uvildig rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. Energitjenesten hører under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale Energitjenester fordelt i hele landet.

 

Scroll til toppen