Hjem > CEPOS - Forvridningernes paradis

CEPOS – Forvridningernes paradis

CEPOS påstår gladeligt, at det koster 100 mia. kr. pr. år at omstille Danmark til vedvarende energi frem til 2050. Det er baseret på en simpel analyse med en række åbenlyse fejl og misfortolkninger. I nedenstående gennemgås en række af fejlene og misforståelserne.

CEPOS antager, at det er lige så sandsynligt, at fossil energiproduktion og forbrug med over 100 år på bagen vil blive billigere, som at de nye teknologier med vedvarende energi vil blive billigere. Det går imod den veletablerede tese om, at alle teknologier falder i pris efterhånden, som de anvendes mere pga. erfaringsopsamling og storskalaeffekter. Som eksempel angiver CEPOS skifergas, hvilket er en misforståelse, da skifergasudvinding netop er en dyrere måde at udvinde gas på end almindelig gasudvinding. Skifergas er kun interessant, fordi de traditionelle gasressourcer udtømmes og nu ikke længere kan klare efterspørgslen i bl.a. USA.

CEPOS afviser, at der er en “first mover” effekt ved at gå foran med ny teknologi. Dansk erfaring med vindmøller, fjernvarme o.a. modsiger dette inden for energiområdet.

CEPOS fokuserer på de store omkostninger ved vedvarende energi og energieffektivitet uden at erkende de mindst lige så store omkostninger ved fortsat brug af fossil energiforbrug og ved manglende investeringer i energieffektivitet.

CEPOS antager, at teknologiske forbedringer (CEPOS kalder dem gennembrud) vil sikre, at der investeres i vedvarende energi pga. prisen. De ser her bort fra, at energiforsyning er præget af meget langsigtede investeringer, hvor f.eks. en beslutning om at bygge en række nye kulkraftværker, vil gøre det billigere at bruge kulkraft i værkernes 40-årige levetid, end at skifte til et system med vindkraft, selvom vindkraft allerede i dag er billigere end kulkraft, når man skal vælge at investere i den billigste elforsyning uden at være bundet af tidligere investeringer.

CEPOS tager til en vurdering af omstillingen til vedvarende energi frem til 2030-3050 udgangspunkt i regeringens katalog fra 2013 med yderligere tiltag til en klimaplan for realisering af en 40% drivhusgasreduktion til 2020. Dette katalog indeholder kortsigtede tiltag, som supplerer det allerede vedtagne energiforlig 2012, der indeholder de største og billigste tiltag til reduktion af drivhusgasser frem til 2020. CEPOS påstår, at fordi regeringens embedsmænd til kataloget i 2013 kun kunne identificere 2-3 mio. ton CO2e drivhusgasreduktioner til 2020 med god økonomi (med nettoindtægter eller med meget lave nettoomkostninger), så vil større reduktioner, også efter 2020, blive meget dyre.

CEPOS antager at fordi den marginale omkostning ifølge kataloget til klimaplanen er 4455 kr/ton CO2e ved en samlet reduktion på 8 mio. tons CO2e, så vil reduktioner udover 8 mill. ton koste 4455 kr/ton CO2e, uanset tidsperspektiv. Det skal her bemærkes at katalogets formål var at identificere reduktioner på 4-6 mio. tons CO2e frem til 2020 for at nå målet om 40% reduktion; det har aldrig været målet at bruge kataloget til større reduktioner frem til 2030 .

CEPOS ganger herefter de marginale omkostninger fra kataloget med den manglende reduktion og får 100 mia. kr. pr. år. Hvis man i stedet havde analyseret mulighederne for en langsigtet omstilling til vedvarende energi, hvor der tages intelligente beslutninger om energiinvesteringer baseret på overblik og en samlet planlægning, er omkostningerne langt lavere, og sandsynligvis mindre end fordelene, så der samlet bliver tale om en økonomisk gevinst ved omlægningen. Vurderinger af omkostningerne ved omstilling til vedvarende energi med realistiske tidsperspektiver og antagelser om intelligente investeringer svinger fra en besparelse omkring 9 mia. kr pr. år eller mere i VedvarendeEnergis scenarier (se www.ve.dk) til en omkostning omkring 10 mia. kr. pr. år i Energistyrelsens scenarier fra 2014. I begge tilfælde sammenlignes med en udvikling med begrænset eller ingen udbygning med vedvarende energi efter 2020.

Endelig fokuserer CEPOS på en forvridningseffekt (et såkaldt dødvægtstab), hvor man medregner en teoretisk omkostning ved, at folk skal ændre adfærd, f.eks. at bruge tog frem for bil. Det er en omkostning ud over de direkte forskelle i omkostninger og i sservice (for transport: længere eller kortere transporttid, regularitet m.m.). Mens forvridningstab generelt er baseret på tvivlsom teori og dårlig empiri, er begrebet specielt tvivlsomt at anvende på energiforsyning, hvor der indgår store og langsigtede investeringer, som et mindre antal beslutningstagere beslutter med effekt for både nuværende og kommende generationer. Det er beslutninger om f.eks. store kraftværker, internationale elforbindelser, udrulning af infrastruktur i form af gasnet, varmenet m.m. Noget tilsvarende er tilfældet ved transport, hvor store transportinvesteringer har stor indflydelse på transportmønstret. Det er derfor tvilvsomt at indregne CEPOs’ forvridningseffekter.

Scroll til toppen