Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

COP 23: Så blev de enige

Jeg startede COP’ens anden uge med at komme for sent op. Det er svært at få plads til alle den mange COP-deltagere i Bonn, og da vi med kort varsel fik en ekstra med fra VedvarendeEnergis PIPA projekt, endte jeg med i denne uge at bo 20 km udenfor Bonn. Og det kræver, at man står meget tidligt op.

Lidt sent kom jeg til Climate Action Network’s koordinationsmøde, hvor jeg hurtigt tjekkede Klimakonventionens hjemmeside og fandt ud af, at der var planlagt en ny session af forhandlingerne om de retningslinjer for NDC’er (nationale klimaplaner), som jeg følger. Til gengæld manglede det dokument, der skulle forhandles om. Ved koordinationsmødet fik jeg også lov til at være en af de 4 repræsentanter for miljø-og udviklingsorganisationer, som kan følge forhandlingerne.

Selvom forhandlingerne i princippet er åbne for observatører, har Klimakonventionens sekretariat af pladsproblemer begrænset vor deltagelse til 4 personer fra miljø-og udviklingsorganisationerne og det er ikke mange, når der er flere hundrede miljø-og udviklingsorganisationer med til COP’en.

Gunnar til COP23 i snak med vores partnere, Richard Kimbowa (UCSD Uganda), Dumindu Herath (IDEA Sri Lanka ) og Joity fra (INSEDA, India) i Bula zonen.

Midt på dagen gik jeg til et strategimøde, hvor vi i en mindre gruppe organisationer diskuterede, hvad der er vigtigst ved de kommende forhandlinger, hvem af forhandlerne, vi skal prøve at møde m.m. En halv time tidligere var forhandlingsdokumentet offentliggjort. Det var et dokument på 180 sider, hvor forhandlingslederne ved hvert tema havde samlet hovedsynspunkter fra de forskellige lande, men derefter havde indsat alle de forslag, landene havde sendt i løbet af søndagen. Jeg brugte det meste af eftermiddagen til at læse de 180 sider. Jeg nåede dog også lige at møde Thomas Becker, Miljøministeriets forhandlingsleder før COP15 i København, som nu arbejder for en dansk opstartsvirksomhed, samt møde World Council for Renewable Energy, hvor jeg deltager som repæsentant for International Network for Sustainable Energy.

Kl. 18.00 stod jeg så ved de annoncerede forhandlingslokaler, blot for at få at vide at mødet var flyttet til den modsatte ende af COP23’s Bula zone. Jeg skyndte mig så derover og bemærkede på vejen en masse andre mennesker, der gik meget hurtigt og målbevidst i samme retning.

Vel på plads i det rigtige forhandlingslokale nåede jeg at høre forhandlingslederen spørge, om alle landegrupper var ankommet. Da alle så 5 min. senere var på plads, gik mødet i gang. Det startede med en lang forklaring fra forhandlingslederen om procedurer, samt et forslag om, at det 180 sider lange dokument sendes videre som oplæg til næste års forhandlinger, der starter i maj.

Den afrikanske gruppe foreslog meget fornuftigt, at inden landene mødtes til maj skulle forhandlingslederen fjerne alle repetitioner og strømline dokumentet. Og der er rigtig mange forslag, der er gentaget mange gange, da mange lande mener det samme på specifikke områder, og de er ikke gode til at samle deres forslag, før de sender dem ind. Flere andre lande støttede de afrikanske lande, dog med det ønske at det nuværende dokument på 180 sider bliver bevaret som sikkerhed for at deres forslag ikke bliver ændret ved en strømlining (så kan de gå tilbage til afsnit i det eksisterende dokument, hvis de er utilfredse med den måde, deres forslag er kommet med i den strømlinede udgave).

Kina og gruppen af ”Like-Minded Development Countries” gik med på forslaget, på den betingelse af det eksisterende dokument blev en del af oplægget til de næste forhandlinger. Rusland støttede en strømlining af dokumentet og foreslog, at man allerede under denne COP begyndte strømliningen.

Også EU, den latinamerikanske gruppe AILAC, samt USA og andre lande støttede, at det nuværende, lange dokument blev sendt videre fra COP23 til forhandlingerne i maj, generelt suppleret med en strømlining.

Og sådan blev det: Forhandlingsledere konkluderede at det lange dokument sendes videre til ”Adhoc Gruppen til Implementering af Paris Aftalen”, som skal tage stilling til den videre proces, bl.a. om forhandlingslederen skal strømline dokumentet, så det er nemmere at forhandle om til maj.

Mødet sluttede med stor applaus fra alle forhandlerne. De var blevet enige, godt nok kun om et dokument, der viser alle deres uenigheder, men det er trods alt et skridt fremad. Og det giver muligheder for, at man kan blive enige om retningslinjerne til COP24 i december 2018.

VedvarendeEnergi