Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

COP23: Forhandlinger op over begge ører – og positive takter udenfor

På COP’ens 3.dag er det tit at udsigterne ser mørkest ud. COP23 er ingen undtagelse. Jeg stod tidligt op og nåede Climate Action Network’s morgenmøde i god tid.

Gunnar Boye Olesen

Her hørte jeg, hvordan U-landene stadig var utilfredse med at I-landene ikke vil diskutere deres indsats op til 2020. Jeg fortsatte så til forhandlinger om retningslinjer for landenes klimaplaner (NDC’er), hvor vi i timevis hørte på de forskellige landes holdninger. Selvom der er en stigende erkendelse af, at man skal blive enige, og der ganske langsomt kommer mere konstruktive kommentarer, går det meget langsomt. Hvis retningslinjerne skal være klar i 2018 skal der mere fart på. I sandhed bekymrende.

Efter den sidste forhandling begav jeg mig fra forhandlingszonen, som i år hedder “Bula”, hvilket betyder “velkommen” på Fiji, til zonen med arrangementer (side-events) og udstillinger, som i år hedder Bonn-zonen, vel fordi Tyskland betaler gildet.

Desværre har de lagt de to områder langt fra hinanden. Det har arrangørerne prøvet at råde bod på ved at arrangere en række innovative og miljørigtige transportformer. Sidste gang prøvede jeg en brintbil, men denne gang valgte jeg en delecykel. Og efter at have downloadet “Nextbike” app’en på min mobiltelefon og indtastet en række tal, kom jeg så ud at køre i den Bonn’ske finregn.

På vejen passerede jeg “Climate Planet”, der i sommers stod først i Aarhus og siden i København, samt et “Climate Action” telt fra en række amerikanske organisationer, der ikke bare ville underkaste sig Trump’s klimabenægtere.

Efter godt 10 min var jeg så fremme ved “Bonn-Zonen”, som består af en række meget store telte. Inde i det største telt, på 1.sal, mødte jeg så “vores” udstilling fra International Network for Sustainable Energy (det netværk som VedvarendeEnergi har været med til at stifte). Her var INFORSE’s redaktør, Judit travlt optaget af at tale med et potentielt nyt medlem af INFORSE, mens Velma fra VE’s partner i Kenya “Suswatch” introducerede mig til Tricia fra Suswatch, der lige kom forbi, idet hun er til COP23 som deltager i en ungdomsdelegation.

Så nåede jeg for første gang at overvære en side-event. Her fortalte Klimakonventionens teknologimekanisme om deres gode resultater, bl.a. fra det Klimateknologicenter, der nu ligger i FN-byen i Københavns nordhavn. De har hjulpet en lang række udviklingslande med gode løsninger til at reducere udledninger og også tilpasse sig klimaændringer med storme, tørke m.m.

Tilsidst var jeg til middag med nordiske NGO’er, der begejstrede fortalte om et side-event, som flere fra danske organisationer havde arrangeret sammen med bl.a. norske NGO’er.

Her havde de fremlagt en kritisk vurdering af de nordiske landes klimafinansiering. Den viste, at landene, også Danmark, har overvurderet deres klimafinansiering ved at medregne mere af lån og investeringer, end de egentlig er værd for udviklingslandene. De skal jo betales tilbage med renter.

Det er vigtigt at sætte fokus på den del af vor klimaindsats. Hvis vi ikke støtter udviklingslandene, som vi har lovet, får vi dem ikke med til en ambitiøs klimaindsats.

VedvarendeEnergi