De danske myndigheder planlægger for tiden, hvordan det radioaktive affald fra Risø skal håndteres og deponeres. Processen har stået på i mere end ti år, men næsten på intet tidspunkt fungeret efter lovgivernes hensigt. Problemerne har været talrige og givet anledning til alvorlig kritik fra lokale myndigheder, miljøorganisationer, borgergrupper og uafhængige internationale ekspertorganisationer.
Ikke mindst går den på processuelle forhold – manglen på åbenhed og borgerinddragelse, mangler ved den dokumentation, der fremlægges af de ansvarlige myndigheder, klassificeringen af det radioaktive affald og valget af depottyper.
Først og fremmest er det vigtigt, at forskningsministeren uddrager tre vigtige lærestykker af den sidste halve snes års udvikling. Selv om de tager udgangspunkt i danske forhold, er der tale om problemstillinger, der optræder overalt, hvor der planlægges atomaffaldsdeponering.
Johan Swahn er kanslichef, Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning, Sverige, Gerhard Schmidt er seniorforsker fra Öko-Instituts Afdeling for Nuklearteknologi og Anlægssikkerhed, Tyskland, Palle Bendsen er aktiv i miljøorganisationen NOAH, Danmark, og Hans Pedersen er redaktør hos VedvarendeEnergi, Danmark.
Det første lærestykke er, at kritikken af atomaffaldsprocessen og det slutdepotkoncept, myndighederne har fremlagt, på trods af alle odds har virket: Selv om stort set intet af det, der var planlagt, er gået som forventet, er planerne for atomaffaldshåndteringen blevet bedre.
Læs resten af artiklen på ingeniøren.dk
Af Johan Swahn, Gerhard Schmidt, Palle Bendsen og Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi – du kan nå Hans på pedersen@ve.dk.
