nyhed moussa
Hjem > Hvordan 10 fjer blev til en klimaløsning i Mali
nyhed moussa

Hvordan 10 fjer blev til en klimaløsning i Mali

Moussa bor i Mali, hvor regnen pga. klimaforandringer bliver mindre og falder senere. Det gør det svært at skabe sig et ordenligt levegrundlag. Det er nærliggende at fælde og sælge træ for at få nok indtægt hjem til familien, når høsten slår fejl. Men det skubber til klimaforandringerne, når træerne forsvinder.

Moussa Doumbia skaber primært, som størstedelen af andre folk i Mali, sit levegrundlag på små landbrug. Men der er også brug for indtægtskilder, der kan omsætte rede penge til fx skolegang, maskiner, redskaber osv. Det er omkring ti år siden, at regnen blev så uforudsigelig pga. klimaforandringer, at Moussa Doumbia måtte begynde at sprede sine indtægtskilder. Det gjorde han gennem gartneri. Men det var svært at få det til at lykkes uden gode finansierings– og organiseringsmuligheder.

Gennem VedvarendeEnergis borgerinddragelsesprojekt SUDEP (Sustainable Development and Environmental Protection) i Mali har Moussa Doumbia fået mulighed for at skabe eget gartneri og tilmed iværksat andre bæredygtige småvirksomheder som fx hønsehold via projektet.

Nyt hønsehus, vandpumpe, ny motorcykel og solceller på taget

Gartneri er nu den vigtigste af Moussas Doumbia indtægtskilder. I dag nyder hans gartnerivirksomhed fordelene af sin gode organisation i lokalsamfundet og den demokratiske tilgang til projektet, der betyder, at borgerne selv organiserer og varetager indsatsen. Moussa Doumbia har nu en af de største gartnerier i landsbyen Digato.

Ved at dele erfaringer med andre brugere af SUDEP i kommunen og i landsbyen er hans indtægter forbedret med mere end 300.000 FCFA (ca. 3.500 kroner). Han tænker ikke længere over, om han skal emigrere, fælde træer eller grave guld.

Moussa Doumbia tænker mere på sit hønsehus til 86.000 FCFA (1000 kr.), som han i år har bygget for de penge, han har tjent på salget af høns fra sit hønsehold. Det er gået så godt, at Doumbia foruden et hønsehus også har købt en motorpumpe til vanding af sit gartneri, en motorcykel og et solpanel på sit hus.

nyhed moussa

Den konkrete forskel

Moussa Doumbia er nu ikke længere nødsaget til at fælde træ for at skabe sig et ordenligt levegrundlag. Derudover gør den demokratiske og borgerinddragende opbygning projektet robust og langtidsholdbart. Moussa Doumbia og hans familie inspirerer nu mange andre i kommunen til at droppe træfældning og i stedet satse på bæredygtige indtægtskilder. Godt for klimaet, godt for Moussa Doumbia og alle de andre maliere, som har haft glæde af projektet.

Giv det videre

Så du gerne, at endnu flere maliere fik det lige så godt som Moussa Doumbia ved at passe på klimaet? Så støt Mikrofinans i Mali lige her. Der skal ikke mere end et mikrolån på 700-1000 kr. til før én familie kan skabe en bæredygtig indtægtskilde som alternativ til fx træfældning, guldgraveri og emigration.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview v. Hr. Sekou Samaké fra vores partner i Mali MFC Nyetaa.

Scroll til toppen