I de sidste par år er debatten om atomkraft igen blusset op herhjemme – og for nyligt kulminerede det i Folketingets beslutning om, at der skal være en høring om, hvad fjerde generation af atomkraft kan bidrage med i Danmark. Det sker efter, at atomkraft også var et tema i efterårets valgkamp. At debatten igen er kommet på dagsordenen mærkes også hos VedvarendeEnergi, som har været imod atomkraft, siden organisationens fødsel. VE deltager derfor igen i debatten, selvom organisationen ikke længere aktivt arbejder med atomkraft. Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator hos VedvarendeEnergi, fortæller om hvad der er op og ned i debatten – og hvorfor vi igen diskuterer atomkraft i Danmark.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
“Der er et stigende energibehov, og sol- og vindenergi kræver enorme arealer i forhold til kernekraft.”
“Vedvarende energi er fint, så længe solen skinner og vinden blæser, men det ved vi alle jo at det langtfra altid gør. En landvindmølle yder f.eks. kun 25 procent af dens potentiale i løbet af et år!”
“Kernekraft JA TAK!”
Sådan lyder nogle af kommentarerne og argumenterne i debatten om atomkraft på VE’s Facebookside, efter at organisationen i oktober sidste år lavede et opslag på det sociale medie med budskabet “Atomkraft? Nej tak” midt i valgkampen. Selvom atomkraft blev taget ud af den danske energiplanlægning i 1985 – efter stor folkelig modstand og et enormt mobiliserende arbejde anført af Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), som VE dengang arbejdede tæt sammen med – er debatten om atomkraft i Danmark igen blusset op i de sidste par år. Det hænger bl.a. sammen med den debat, der har været internationalt igennem flere år. Det forklarer Gunnar:
“Siden cirka 2015 har der for alvor været diskussion om at masseproducere atomkraft, hvilket jo ikke kan lade sig gøre med store atomkraftværker, som skal bygges på stedet. Derfor er man begyndt at fokusere på de såkaldte små modulære reaktorer – small modular reactors – dvs. små atomreaktorer, som kan produceres ét sted på en fabrik, og så flyttes et andet sted hen. Over hele verden har det siden været noget, som nogle gerne ville udvikle – bl.a. med amerikansk statsstøtte. Der gives også EU-støtte, og for to danske selskaber, Seaborg og Copenhagen Atomics, er det lykkedes at få private investorer med.”
Danmark er førende inden for vindenergi – men drømmen om atomkraft lever videre
Det er sket, selvom Danmark i dag er et af de førende lande indenfor vindmølleteknologi og elproduktion baseret på vindmøller. Herhjemme er andelen af strøm, der kommer fra vindmøller, vokset støt de senere år. Faktisk så meget, at vindenergi er en af de mest udbredte former for vedvarende energi i Danmark: 46 procent af den samlede danske elproduktion kom i 2020 fra vindmøller. Både opbakningen og produktionen af vindenergi har været stigende siden 1990’erne, hvor vindmøller kun dækkede omkring to procent af vores elforbrug – og hvor VE fremlagde en energiplan for, hvordan Danmark kan reducere energiforbruget og omstilles til 100 procent vedvarende energi med vindmøller. Alligevel lever drømmen om dansk atomkraft, fortæller Gunnar:
“Der er mange, der drømmer om atomkraft – og de har været gode til at sælge deres idéer til investorer. Det har helt sikkert haft en indvirkning på, at flere partier, bl.a. Liberal Alliance og Nye Borgerlige, i dag går ind for atomkraft. Det gør de af forskellige årsager – én af dem er, at de ikke bryder sig om den analyse, som vi laver, hvor vi siger at vi skal have en mere bæredygtig livsstil, at vi skal lade være med at bygge så meget, ikke køre så meget i bil og ikke forbruge så meget af ressourcer af alle mulige slags. Der har de i stedet en ideologisk tanke om, at med atomkraft har vi uendelige mængder af energi, og vi behøver ikke at bekymre os om ressourceforbrug. Den drøm lever relativt godt blandt flere partier, som vi også så i forbindelse med sidste valg. Her taler folk problemerne omkring atomkraft ned, og taler i stedet den drøm op.”
Ekkokamre og misvisende information giver usaglig debat
Netop det har VE også mærket til. Både i den generelle debat i mediebilledet og i grønne netværk, hvor atomkraft igen er blevet et emne, der diskuteres mere. Men også på de sociale medier, hvor VE’s opslag om atomkraft konsekvent skaber ekstra opmærksomhed, reaktioner og debat. Dog bliver debatten ofte ensidig, uden at give plads til rigtig dialog, mener Gunnar:
“Der er nogle ekkokamre, f.eks. på Facebook, hvor man blandt vores ligesindede diskuterer hvordan man bedst og hurtigst kan omstille verden til vedvarende energi, og hvordan et led i det også er, at vi skal spare på ressourcerne pga. klima og miljø. Så er der et andet ekkokammer, hvor en gruppe er for atomkraft, og mener det er vejen frem. Her samler de positiv information om atomkraft fra hele verden, og samtidigt stiller de spørgsmålstegn ved den vedvarende energi, også i Danmark. Og her kommer der en del information frem, som ikke er særlig saglig. Noget er decideret forkert, andet er misvisende.”
Gunnar fortsætter:
“Et eksempel på korrekt, men misvisende information, er, at mange fortalere for atomkraft sammenligner dansk vedvarende energiproduktion med fransk energiproduktion, der kommer fra atomkraft. Når de gør det, medtager de ofte atomkraftens bruttoproduktion i form af det varme vand og varm damp, der kommer ud af atomkraftværkets reaktorer. Men to tredjedele af den energi, der kommer ud som damp fra atomkraftværker, går tabt, og forsvinder ud af systemet – den bliver altså ikke omsat til el. Det vil sige, at i stedet for at sammenligne el til el, som er det, der rent faktisk kommer ud af begge energikilder i sidste ende, så sammenligner man to forskellige ting. På den måde får man det til at se ud som om, at atomkraft er en meget bedre og meget større kilde til energi end vedvarende energi, men i virkeligheden forholder det sig noget anderledes.”
VedvarendeEnergi argumenterer igen imod atomkraft – og for vind- og solenergi
Selvom VE ikke aktivt har beskæftiget sig med atomkraft i mange år, har den genopblussede debat fået betydning for, hvordan organisationen i dag arbejder med emnet. VE arbejder nu igen mere seriøst med atomkraft – både gennem samarbejde med andre organisationer, som også arbejder imod atomkraft – særligt NOAH – og ved generelt at følge debatten mere tæt end tidligere, og komme med inputs i både medier og sociale medier.
I det seneste halve år har VE bl.a. lavet flere opslag og kampagner på sociale medier samt modsvar på indlæg fra Foreningen Atomkraft Ja Tak i Information. Her er VE’s modargumenter især, at den traditionelle atomkraft, som bruges flere steder i verden i dag, er en langt dyrere energikilde end f.eks. vind- og solenergi. Samtidigt er det en langsommelig proces at bygge atomkraftværker, modsat produktionen og etableringen af vindmøller og solceller. Og indtil videre er de små atomkraftreaktorer, som mange fortalere fremhæver, kun en teori – det vides ikke, hvornår de evt. vil kunne sættes i produktion. Det forklarer Gunnar:
“Indtil videre er der ikke nogle af de små værker, der er sat i drift. Seaborg har nu planer om, at deres første lille reaktor skal kunne køre i 2026, og de regner med at kunne lave storskala-produktion to år senere. Det er en meget optimistisk tanke, når man tænker på, at det ikke er gået så hurtigt med andre projekter. Sådan var det også i starten af 00’erne, hvor man i Frankrig lagde planer om at producere nye generationer af atomkraftværker, som også blev støttet af EU. Det blev dog ikke en renæssance for atomkraft. Drømmene om at kunne lave billig atomkraft med de nyere teknologier holdt ikke stik. Finansielt er de franske værker en katastrofe – og de er voldsomt forsinkede. På samme måde er Olkiluoto-værket i Finland, der skulle have været færdigt i 2009, først kommet i drift på forsøgsbasis i 2022. I andre lande har de oplevet lignende forsinkelser.”
Atomkraft er dyrt, langsommeligt og unødvendigt – men vi skal stadig have en høring
Den argumentation er også blevet støttet af flere danskere forskere – bl.a. professor og økonomisk geograf Bent Flyvbjerg, der til Weekendavisen har fortalt om, hvordan atomkraftværker konsekvent bliver dyrere og vanskeligere at bygge end planlagt, fordi de er så komplekse at lave. Også 16 danske energiforskere fra flere af landets universiteter har sidste efterår udarbejdet et notat, hvor de har regnet på fordele og ulemper ved at indføre atomkraft i Danmark som en del af den grønne omstilling. Konklusionen er, at den grønne omstilling bliver dyrere og langsommere med atomkraft.
Samme konklusion kommer Klimarådet frem til i deres nyeste rapport, der ser på hvordan energiforsyningen ser ud i et Danmark med langt flere vindmøller og solceller. Med rapporten ser Klimarådet for første gang også på, hvordan atomkraft vil fungere i Danmark – også som et evt. supplement til vind- og solenergi. Og de finder netop frem til at det ikke er noget, man bør satse på i den danske elforsyning. Også klimaminister, Lars Aagaard, har udtalt at en kommission, der undersøger anvendelse af atomkraft i Danmark, vil være tung, dyr og unødvendig. Alligevel har han og resten af Folketinget åbnet op for en høring om, hvad fjerde generation af atomkraft kan bidrage med i dansk sammenhæng.
“Vi vil jo deltage i den høring, hvis vi bliver indbudt. Men ellers er det spild af tid,” lyder den afsluttende reaktion fra Gunnar.
