Hjem > EU Klimapolitik og Green Deal - en oversigt

EU Klimapolitik og Green Deal – en oversigt

Har du lyst til at vide mere om klima og hvad vi kan gøre, også med EU, så læs her:

EU’s Green Deal, er en køreplan til hvordan EU Kommissionens nye klimamål 55 procent reduktion af drivhusgasser frem til 2030 kan realiseres. Den skal også vise vejen til, hvordan en klimaneutral økonomi i 2050 kan opnås. Den omfatter både nye EU-politikker og finansiel støtte, som skal hjælpe EU-landene med at reducere udledningerne. ”Green Deal´en” omfatter områder som energi og industri, bygninger, landbrug og transport, og fremhæver både konceptet om ‘cirkulær økonomi’, samt EU’s biodiversitetsstrategi. Detaljerne om hvordan de eksisterende politikker skal ændres og nye introduceres skal udarbejdes hen over 2020 and 2021. Rammen til Green Deal blev fremlagt af den Europæiske Kommission i december 2019, hvor EU-landene samtidig besluttede at EU skal være klimaneutral i 2050.

Centrale i EU’s klimapolitik er målsætninger. De vigtigste målsætninger er:

55% drivhusgas reduktioner inden 2030: I september 2020 forslog EU-Kommissionen at øge EU-målet for at reducere drivhusgasemissionerne indtil 2030 fra 40% til 55% (sammenlignet med 1990). D. 11.  december 11, 2020 besluttede EU-landene ved et topmøde at støtte EU Kommissionens målsætning med 55%. Ikke alle er enige i at 55% er højt nok for at opnå Paris klimamålene. Der er udbredte konklusioner fra forskere f.eks. fra Tyndall Centre for Climate Change Research og fra andre eksperter samt fra EU-klimaorganisationer, om at 55 procent målet i 2030 for EU ikke er nok som EU’s bidrag til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, og at en mere drastisk reduktioner i udledningerne er nødvendige. Forslag fra forskere og miljøorganisationer om reduktioner for at nå klimamålene (begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5’C eller væsentligt under 2’C) varierer fra 65 til 75 procent i 2030 for EU, samtidig med at klimaneutralitet allerede skal være opnået i 2035-40.

Klimaneutralitet 2050: I 2050 sigter EU mod at være klimaneutral – en økonomi med netto-nul drivhusgasemissioner. Ordet ”netto” her er udgørende: At komme til netto nul betyder, at vi stadig kan producerer nogle emissioner, så længe de opvejes af processer, der reducerer drivhusgasser, der allerede er i atmosfæren. For eksempel kan dette være plantning af nye skove eller direkte fangst af CO2 fra røggasser eller fra luften med efterfølgende lagring (Carbon Capture and Storage, CCS).

 EU Green Deal består at en lang række indsatser. Tegningen her viser en køreplan for de forskellige indsatser. Under tegningen er beskrivelser af indsatserne.

Cirkulær økonomi handlingsplan: Cirkulær økonomi handler om at skifte fra den lineære produktions- og forbrugskultur ”udvinde-producere-brug-smid ud” (take-make-use-dispose), mod en cirkulær kultur af ”reducere-genanvend-genbrug” (reduce-reuse-recycle), hvor et minimum af nye ressourcer skal gå ind i cirklen, værdi og ressourcer opretholdes i økonomi så længe som muligt og et minimum af affald forlader cirklen. Det betyder, at vi skal forandre vores produktions- og forbrugskultur, og også at nye forretningsmodeller opstår. I den cirkulære økonomi, vil man så vidt muligt bruge tidligere anvendte materialer eller komponenter til produktionen, og det vil fra starten være tænkt ind i designet og forretningsmodellen, at produktet engang skal kunne anvendes til nye formål. Deleøkonomi kommer til at være et vigtigt aspekt, f.eks. i transport og bygningssektoren. Hovedfokus i handlingsplanen for cirkulære økonomi i EU Green Deal er politikken for bæredygtige produkter (”the sustainable products policy ”) med handlinger om produktdesign, bemyndigelse af forbrugere og mere bæredygtige produktionsprocesser. Dermed vil politikken adressere problemet, at mange produkter nedbrydes for hurtigt, ikke kan genanvendes, repareres eller genbruges eller kun kan bruges en gang. Fokus er på de mest ressourceforbrugende sektorer og produkter som elektronik, batterier og køretøjer, emballage, plastik, tekstiler, mad, vand, gødning, møbler, samt byggeri og bygninger (her er det specielt stål, cement og kemikalier). Kommissionen vil styrke det udvidede producentansvar (”extended producer responsibility”). EU Kommissionen forslår at man kunne tilbyde et produkt-som-en-tjeneste, dvs. at virksomheder bevarer ejerskabet og ansvaret for produktet gennem hele dets livscyklus. Det handler om ikke om at sælge så mange produkter som muligt, men at sælge en tjeneste knyttet til produktet der forbedre produktets drift og levetid. Den cirkulære handlingsplan skal også give forbrugerne muligheder for at handle grønt med hjælp af information og rettigheder. Der skal være bedre information om produkter på salgsstedet, herunder om deres levetid og andre miljømæssige præstationer, f.eks. klimamærkninger og samtidig burde virksomheder underbygge deres miljøpåstande ved hjælp af miljømæssige fodaftryk metoder. For at gøre dette muligt vil Kommissionen mobilisere en digitalisering af produktinformation, herunder løsninger såsom digitale pas, tagging og vandmærker. Det er også vigtigt for at kunne genbruge: For at få værdi ud af at genbruge produkter skal man vide præcis, hvad der er i dem. Man skal vide, hvilken kvalitet aluminium eller plast etc. der indgår. Handlingsplanen skal også reducere affaldsmængden:  For at imødekomme behovet for at forbedre produktets holdbarhed, genanvendelighed, opgraderbarhed og reparationsevne er der tale om at f.eks. indlejre en “ret til reparation” (i det nye Ecodesign Directive og andre nye regler) med prioritering af elektronik og IKT. Kommissionen forslår en EU-dækkende take-back ordning til returnering eller salg af gamle mobiltelefoner, tablets og opladere og der foreslås obligatorisk genbrugsindhold for eksempel i emballage, byggematerialer, køretøjer og batterier. Der skal indføres et forbud mod destruktion af usolgte varige varer, et integreret indre marked for sekundære råvarer og biprodukter skal udarbejdes og der er planlægning af en EU-model til separat affaldsindsamling.

En række elementer i handlingsplanen for cirkulær økonomi er:

  • Plast og emballage: I 2050 kunne der være mere plast end fisk i verdenshavene. Kommissionen vil udvikle krav til at sikre, at al emballage på EU-markedet kan genanvendes eller genbruges på en økonomisk levedygtig måde inden 2030, vil udvikle en lovgivningsmæssig ramme for biologisk nedbrydeligt og biobaseret plast, engangsprodukter vil blive faset ud, f.eks. engangsbestik og der skal være begrænsninger af mikroplast i alle relevante faser af produkters livscyklus.
  • Tekstiler: Tekstiler er den fjerde højeste forbruger af primære råmaterialer og vand efter mad, boliger og transport og femte for drivhusgasemissioner (European Environmental Agency 2019). Mindre end 1% af alle tekstiler i verden genbruges til nye tekstiler. Kommissionen forslår en omfattende EU-strategi for tekstiler: herunder udvikling af miljøvenligt design (cirkularitet), understøtte sortering og genbrug af tekstiler og en separat indsamling af affaldstekstiler (hvilke medlemsstater skal sikre inden 2025), tackle tilstedeværelse af farlige kemikalier, og bemyndigelse af forretninger og private forbruger til at vælge bæredygtige tekstiler og have let adgang til genbrug og reparationstjenester
  • Ecodesign og energimærkning. De eksisterende krav om lavt energiforbrug m.m. samt energimærker skal udvikles, både med højere krav om energieffektivitet og med krav om at produkter kan repareres og genbruges m.m.
  • Bygninger: Byggeriet forbruger 50% af alle mineralske råstoffer i EU (sand, grus, cement) og giver 35% af alt affald (Eurostat data for 2016). Bygningssektoren er en af de største energiforbrugere i Europa, der er ansvarlig for mere end en tredjedel af EU’s emissioner (40% af energiforbrug) og 36% af energirelaterede drivhusgasemissioner. 80% af emissionerne kan spares ved ressourceeffektivitet og genbrug. EU-strategi for et bæredygtigt bygget miljø skal indeholde cirkulære principper som f.eks. krav til en andel genbrugte materialer i (visse) byggematerialer, muligheden for at medtage emissioner fra bygninger i det europæiske kvotehandelssystem, at bygninger får elektroniske logbøger, indføre bæredygtighedsmål for byggeri (systemet “Level”), øge genbrugsmål for byggeaffald. Renoveringsbølgen er en del af cirkulær økonomistrategien. Kun 1% af bygningerne gennemgår energieffektiv renovering hvert år. I øjeblikket er ca. 75% af bygningsmassen energiineffektiv, men næsten 85-95% af nutidens bygninger vil stadig være i brug i 2050 – Kommissionens genopretningsplan efter COVID 19 identificerede en fordobling af renoveringsgraden i de næste ti år som et specifikt mål for kick -start af det europæiske opsving (European recovery). Renoveringsprincipper er energieffektivitet først, en overkommelig pris (reducere energifattigdom), dekarbonisering (f.eks. gennem fremme af grøn infrastruktur og brug af organiske byggematerialer, der kan lagre kulstof, såsom bæredygtigt træ) og integration af vedvarende energi. Dette startede med en vurdering i 2020 af medlemsstaternes nationale langsigtede renoveringsstrategier. Kommissionen vurderer her, at Danmark frem til 2030 kommer til at misse sit klimamål for ikke-kvotesektoren – landbrug, transport og bygninger – med hele 13 procent. En af årsagerne er, at Danmark udviser »meget lave ambitioner«, når det gælder energieffektivisering. »Danmarks endelige nationale energi- og klimaplan fremstår med et utilstrækkeligt ambitionsniveau, når det gælder bygninger«, fordi de danske støtteordninger og andre tiltag for energirenovering »ikke er tilstrækkelige til at nå målet«.

De øvrige større initiativer i EU’s Green Deal er:

Transport: For at opnå klimaneutralitet er der behov for en reduktion på 90% i transportemissioner inden 2050. Kommissionen vil derfor flytte indenlandsk fragt fra vej til jernbane og indre vandveje. Kommissionen ønsker også at støtte installationen af en million opladningspunkter el-og hybridbiler og skibe, muliggøre et skift til ren mobilitet i byer og virksomheder og generelt fremme en bæredygtig transportinfrastruktur.

Forurening: Der skal komme en forslag til strengere emissionsstandarder for luftforurenende stoffer for forbrændingsmotorkøretøjer. Forurening fra vand, luft og jord skal også forhindres ved at reducere forurening fra overskydende næringsstoffer i landbruget, farlige kemikalier (Kemikaliestrategien), mikroplast og lægemidler og ved at gennemgå luftkvalitetsstandarder.

Energi: Der er planer om en stor andel vedvarende energi; men også om at skifte fra olie og kul  til naturgas som har lavere CO2-udledningerer (dog ikke nok til et kraftig reduktion af udledningerne medmindre det kombineres med CCS).

Industriel strategi: Brint (hydrogen) er kernen i strategien såvel som elektricitet fra vedvarende energi. Målet er også at bruge brint til vej, jernbane og transport. Det er dog vigtigt at være klar over at når man fremstiller brint har man brug for en energikilde. Kommissionen sigter mod at gøre mere brug af ren (clean) brint ved brug af vedvarende energi (elektrolyse af vand med vind-og solstrøm). Men i en ”omstillingsfase” vil EU fortsat bruge ”grå/blå hydrogen”, typisk produceret ved brug af naturgas (metan). Det er en meget CO2 intensiv proces. Der er derudover hindringer for implementering i stor målestok: Ren hydrogen er relativt dyrt, og ydelsen af teknologier og brændselsceller skal forbedres. For at forstå omfanget af den nødvendige indsats: 95 procent af alt hydrogen, der produceres i dag, kommer fra fossile brændstoffer (76 procent fra naturgas og 23 procent fra kul). Kun to procent produceres i øjeblikket globalt ved elektrolyse (IEA 2019).

Fra jord til bord strategien: Vores fødevaresystemer er en af de vigtigste drivkræfter for klimaændringer og miljøforringelse. EU er den største importør og eksportør af fødevarer og det største marked for fisk og skaldyr i verden. Landbrug er ansvarlig for 10,3% af EU’s drivhusgasemissioner, og næsten 70% af dem kommer fra dyreholdet (disse tal inkluderer ikke CO2-emissioner fra arealanvendelse og ændring af arealanvendelse, udledninger som i Danmark er betragtelige). En stor del af drivhuagsserne er ikke-CO2, men metan og lattergas (dinitrogenoxid). Derudover bruges 68% af den samlede landbrugsjord til animalsk produktion (39,1 millioner hektar korn og oliefrø og 70,7 millioner hektar græsarealer på 161 millioner hektar landbrugsjord (i EU27, Eurostat, 2019)). Konklusionen af EU Green Deals ”bæredygtige fødevarestrategi” er dog ikke at reducere animalsk landbrug, men at lave landbrug mere efficient og bæredygtig igennem et skift til mere præcisionslandbrug, agroøkologi, carbon farming (kulstofbinding), agroskovbrug, genetisk modificeret afgrøder (GMO), mindre overdreven gødning og mindre madaffald. Strategien indeholder også at reducere brug af pesticider med 50% inden 2030. Salg af antibiotika til dyr skal reduceres med 20% inden 2030: Overdreven og upassende anvendelse af antibiotika  til dyr og mennesker fører til anslået 33.000 menneskelige dødsfald i EU/EØS (EEA) hvert år pga. antibiotika resistensog er forbundet med betydelige sundhedsomkostninger. Mindst 25% af EU’s landbrug skal være økologisk landbrug inden 2030 og der skal ske en signifikant stigning i økologisk akvakultur. Bæredygtighedskrav for EU’s fødevaresystem skal øges og konsumenterne skal få bedre information ved certificering og mærkning af fødevareprodukters bæredygtighed.

Biodiversitetsstrategi: Biodiversitetsstrategien i EU Green Deal er stort set begrænset til tre projekter, det er at etablere beskyttede områder for 30% af jord og 30% af havene i Europa, en gendannelse af mindst 25000km EU-floder og plantning af 3 milliarder træer inden 2030.

Proposal for carbon border adjustment mechanism in selected areas: EU-Kommissionen planlægger en kulstofafgift, der sigter mod at pålægge importert at cement, stål m.m. samme CO2-afgifter, som EU’s industrier har med EU CO2-kvotehandelssystem. beskytte europæiske stålproducenter og andre energiintensive industrier mod billigere import fra lande med mindre strenge klimapolitikker. Det vil i første omgang beskytte europæisk industri; men kan også gøre det muligt at øge europæiske industriers betaling for CO2-udledninger via kovetehandelssystemet.

EU Climate Pact: EU’s Grønne Pagt omfatter også en ”the EU Climate Pact” (Eu Klimapagt), en pagt mellem EU-borgere på tværs af landegrænser for at sikre borgernes deltagelse i og ejerskab over den grønne omstilling. EU’s klimapagt blev lanceret den 16. december 2020. Klimapagten’s mål er at oplyse og støtte civile omstillingsaktiviteter, i første omgang med fokus på fire emner: grønne områder, transport, bygninger og grønne færdigheder. Den bygger på eksisterende netværk og initiativer, f.eks. EU’s Covenant of Mayors for kommuner med klimaplaner. EU Kommissionen inviterer derudover folk over hele EU til at organisere ”satellit arrangementer” for at dele viden, udveksle erfaringer og udbrede budskabet om de mange forskellige klimaaktiviteter, der allerede er i gang på tværs af EU. Modsat den danske realpolitik, så fremgår det af EU’s Green Deal at ”offentlighedens og alle interessenters inddragelse i og tilsagn til den europæiske grønne pagt er afgørende, hvis den skal lykkes. De seneste politiske begivenheder viser, at revolutionerende politikker kun fungerer, hvis borgerne er fuldt ud inddraget i udformningen af dem (EU Green Deal 2019, s.24).” At nedskære med 70% inden 2030 er drastisk og er aldrig blevet gjort før i fredstid. Det kræver en revision af den måde, vores økonomi fungerer på. Vi kan ikke bare køre videre med stadig større forbrug, transport m.m. Det er ikke noget den danske regering eller EU kan facilitere oppefra og med nye teknologier – det kræver en omtænke fra midten af samfundet, hvor borgerne både er med til at designe og udføre omstillingen. Nu venter vi spændt på om EU Climate Pact kan nå at inddrage borgerne i den grønne omstilling.

Kulstoffangst og lagring: EU’s klimaplaner omfatter kulstoffangst og lagring som en del af stratregien for klimaneutralitet. Så der er ikke nul emissioner inden 2050; emissionerne vil faktisk fortsætte indtil efter slutningen af århundredet. EU’s klimaplaner er, som næsten alle andre planer til reduktion af emissioner (inkl. Danmarks), afhængig af at indfange denne overskridelse og lagre CO2’en i tusindvis af år. Fangst og lagring af kulstof fra røggasser eller luft har aldrig fungeret i stor skala – det er prøvet i Canada, hvor der har været løbende tekniske problemer. For at forstå størrelsen vi taler om: Ved slutningen af århundredet planlægges den samme mængde kulstof, der absorberes af vores planet (oceaner og planter), at blive lagret under jorden. “It’s like having another biosphere bolted alongside”, for at citere Kevin Anderson fra Tyndall Center. Hvis man ikke inkluderer fangst og lagring af CO2 i vores klimastrategier, så skal vi virkeligt sæt fart på: For EU at kan gennemføre sin rimelige andel af reduktioner for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, kan EU højest udlede hvad der svarer til ni år af EU’s nuværende udledninger fra 2020 til efter 2100 (ifølge Kevin Anderson, Tyndall Centre).

Nogle væsentlige punkter ved EU Green Deal

EU Green Deal har energieffektivitet først; men også vækst: EU Green Deal’s strategi for at opnå emissionsbesparelser inden for de forskellige områder har princippet om at sætte ”energieffektivitet først”, forudsætter tiltro til bæredygtigheden ved ”den digitale omstilling” og til EU’s emissionshandelssystem som et hovedredskab til at opnå emissionsreduktioner. Samtidig er EU’s Green Deal “en ny vækststrategi”, baseret på samme ideologi som førte os ind i klimakrisen. Selvom det erklærede mål er at reducere drivhusgasserne, er planen også et skridt på vejen mod øget vækst. bare med højere energi-og ressourceeffektivitet. Som Ursula van der Leyen forklarer i sine missionsbreve til EU-energikommissærerne, s ser hun naturgas – specifikt den mere klimabelastende flydende gas (LNG) – en vigtig del af energistrategien. Blandt flere eksempler på at EU Green Deal er en vækststrategi er dens mål om at øge flykapaciteten gennem at øge efficiencen af flytrafikmanagement (Single European Sky II) i stedet for (også) at reducere det absolutte antal af flyve. Og selvom EU Kommissionen vil støtte forskning og innovation, f.eks. for CO2-neutrale fremstillingsprocesser og cirkulære produkter, kan tiltagene, set i sammenhæng med økonomisk vækst nok bremse udledningerne men det er svært at forestille sig at de alene er nok til at sikre klima-neutralitet.

EU er ikke bare ”Green Deal”; men også f-eks. Investor Dispute Treaty: Et eksempel på den modstridende logik i EU er Green Deal’en i sammenhæng med er EU’s internationale og bilaterale handelsaftaler, frem for alt EU-traktaten for investortvist, som er grundlæggende for vores konkurrencebaserede vækstøkonomi. En del af denne aftale er mekanismer for ’tvistbilæggelse af investorstat (ISDS)’, hvor virksomheder kan tage regeringer i retten i tilfælde af pludselige politikforandringer, hvis de kan se deres faktiske og potentielle overskud blive forringet. I praksis betyder det, at Hollands plan om at nedtrappe kul som er en del af deres strategi til at opnå Parisaftalens krav er i fare, fordi tyske kulvirksomheder truer med sagsanlæg og forlanger finansiel kompensation for deres kulminer. Lignende tilfælde findes i Abruzzo/Italien med det UK-baserede olie- og gasselskab Rockhopper Exploration, i Frankrig med den Canadiske olie- og gasselskab Vermilion og flere andre sted. Sågar er dele af selve EU Green Deal’en, ifølge Corporate European Observatory’s EU Watch Dog Radio (episode 2), allerede blevet udvandet få måneder efter udgivelsen, på grund af trusler fra USA´s regering om at sagsøge EU gennem WTO’s tvistbilæggelsesmekanisme.

Denne oversigt over EU’s klimapolitik med hovedvægt på EU Green Deal er udarbejdet af Vanessa Buth i samarbejde med Gunnar Boye Olesen, begge tilknyttet Miljøorganisationen VedvarendeEnergi. Beskrivelserne er status 18/12 2020. Denne oversigt en udarbejdet som en del af en række aktiviteter af Miljøorganisationen VedvarendeEnergi i samarbejde med International Network for Sustainable Energy (INFORSE) – Europe med tilskud fra Europa-Nævnet.

Har du lyst til at vide mere, eller være med til at diskutere og informere om EU Green Deal, klimapolitik og EU, så send en email til gbo@ve.dk eller vb@ve.dk

Scroll til toppen