ung baredygtig forandringsagenter

Event med fokus på bæredygtighed – på DIT gymnasium!

Vil du arbejde for bæredygtighed og energibesparelser på dit gymnasium?

Hvis du vil have en mere bæredygtig skole, så kan du selv gøre en stor forskel ved at lave aktioner på din egen skole – UngEnergi hjælper dig fra ide til færdig event!

Fokus på de fede alternativer

Det behøver ikke være surt at være bæredygtig – det kan faktisk være fedt. Derfor handler det om at vise de andre elever på skolen, at man bare skal vælge de fede alternativer – de alternativer der også sparer CO2. Vi præsenterer fem konkrete råd til, hvad du og andre unge kan gøre for at spare CO2 på en fed måde.

Sådan foregår det

Vi hjælper med at starte en ”aktionsgruppe” op på din egen skole. En aktionsgruppe er dig, og andre elever på skolen, som har lyst til sammen at sætte bæredygtighed på dagsordenen.

I er sammen om at koordinere events på jeres skole, men I får jeres helt egen forandringsagent fra UngEnergi, som støtter jer hele vejen fra start til slut.

Det starter med, at I får besøg af en af vores forandringsagenter, der holder oplæg på skolen, og derefter holder et møde med jer og fortæller om mulighederne i vores projekt. Sammen finder I ud af, hvad I har lyst til at fokusere på i jeres event, og forandringsagenten hjælper jer med at planlægge og udføre den i praksis.

ung baredygtig forandringsagenter

Ud over at få erfaring med at lave events, så får I et frivillighedsbevis der beskriver hvilke opgaver i har lavet. Frivilligbeviset kan vedlægges jeres eksamenspapirer, når I senere skal søge uddannelse og job.

Derudover får du også et sjovt og socialt frivilligjob, hvor du både arbejder sammen med dine kammerater på skolen, og bliver en del af UngEnergi.

Fra tøj-bytte-dag til gratis energitjek

Jeres events kan spænde fra tøj-bytte-dag og bæredygtig fredagsbar til et gratis energitjek af skolens bygninger – fælles er, at de skal sætte fokus på, hvordan skolen og resten af skolens elever kan blive pænt bæredygtige.

Som en del af projekt Bæredygtig Ung, har I mulighed for at søge et mindre beløb til støtte til jeres event.

Vi har færdige koncepter på en række events, som andre elever har haft stor succes med at arrangere:

  • Tøj-bytte-dag
  • Festival-konkurrence
  • Bæredygtig fredagsbar
  • Kål frem for Kød – event
  • Gratis energitjek, hvor vores energivejleder gennemgår skolen og viser jeres pedel og rektor hvordan de kan spare på energien – og CO2.

Synes du, at det lyder fedt? Så kontakt os, så kommer forandringsagenterne på besøg på din skole, og sparker gang i en bæredygtig skole!

VedvarendeEnergi