
GRØN FGU: Elever laver klimafortællinger med unge fra Kenya
Hvordan påvirker klimaforandringerne min hverdag? Hvilke klima-dilemmaer står jeg i til dagligt? Og hvordan er det egentligt for andre unge i verden?
VedvarendeEnergi har den seneste tid talt med danske FGU-elever og kenyanske unge om grøn omstilling og klimaforandringer. Henover vinteren 2020-2021 har der været filmhold ude på flere forskellige FGU-skoler i det østjyske og i det vest-kenyanske, nærmere bestemt omkring byen Kisumu ved Victoria-søen.
Tanken har fra begyndelsen været at formidle indsigt omkring hvordan ganske almindelige mennesker i henholdsvis Danmark og Kenya tænker og handler i forbindelse med grøn omstilling og klimaforandringer. Samtidig har idéen været at undersøge forskelle og ikke mindst ligheder mellem nord og syd.
Resultatet er seks spændende og autentiske portrætter i dokumentarisk kortfilmsformat. Du finder filmene i nedenstående links.
Undervisningsmateriale er tilknyttet filmene. Materialet består af en kort undervisningsvejledning samt dilemmaer og et fact-sheet knyttet til hver enkelt film. Undervisningsmaterialet kan også downloades fra nedenstående links.
Se de seks film på vores YouTubekanal - direkte links herunder:
- MIA OG BEATRICE: Bæredygtig livsstil og bæredygtige produkter
- FELICIA OG LEJLA: Fremtidens mad, ressourcer og melorme
- CASPER OG IVONE: Madspild og oversvømmelse
- MASOUD OG ELISHA: Plastik og mikroplast
- DAGMAR OG NELLY: Genbrug, vegetarianisme og livsstil
- QUINTER OG CECILIE: Upcycling, tøj og genbrug
Til FGU-undervisere har vi samlet en række forslag til, hvordan FGU/Kenya-filmene kan anvendes i undervisningssammenhæng. Filmene varer hver cirka otte minutter.
- Vejledning til FGU-undervisere (pdf)
- Klima-dilemmaer til hver film: