Hjem > Uranminedrift i Grønland? Nej tak! 

Uranminedrift i Grønland? Nej tak! 

Atomkraft er igen kommet på dagsordenen som et alternativ til den vedvarende energi på trods af at teknologien har en begrænset levetid. Det har medført en stigende interesse, men også en voksende bekymring omkring uranminedrift i Grønland. Atomkraft og uranminedrift er forbundet med store sikkerheds- og miljømæssige risici for både miljø, natur og mennesker. Det kan have uafvendelige konsekvenser for den grønlandske natur og befolkning. Netop derfor spiller uranminedriften en afgørende rolle i den grønlandske valgkamp, der finder sted netop nu. Det fastslår Hans Pedersen, frivillig i VedvarendeEnergi og engageret i miljø og minedrift i Grønland.  

 

Af Charlotte Elisabeth Christiansen 

I det sydvestlige Grønland står en større menneskemængde i Narsarsuaq lufthavn på rad og række med ryggen til de ankommende politikere, embedsmænd og pressefolk fra Nuuk. De er alle tavse, og står helt stille. Alligevel er deres budskab ikke til at tage fejl af: På deres rygge står ”Urani? Naamik!” – på dansk ”Uran – nej tak” – rundt om en smilende og orange sol. 

Scenen er fra en demonstration, som en gruppe engagerede aktivister fra den grønlandske miljøorganisation Urani Naamik afholdt i februar. Her gav de deres holdning til uranminedrift til kende overfor de grønlandske politikere. Grønlands undergrund rummer store mængder af en række mineralressourcer, heriblandt uran, der bruges til at lave kernekraft i atomkraftværker og til at fremstille atomvåben. Også de såkaldte sjældne jordartsmetaller, der bruges i moderne teknologi som vindmøller og smartphones, findes i rigt mål i den grønlandske undergrund. En stigende efterspørgsel på begge råstoffer har de senere år skabt fornyet interesse for minedrift i Grønland. Men det har også skabt frygt for, at der opstår en miljøkrise, som vil gøre uoprettelig skade på naturen. 

I øjeblikket er der ca. 70 aktive ansøgninger til anlæggelser af miner, hvoraf omkring halvdelen er placeret i det sydvestlige Grønland. En af de ansøgninger er til det kontroversielle mineprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) ved byen Narsaq i Sydgrønland. 

Dyb bekymring og fare for radioaktivitet 

Firmaet bag mineprojektet, Greenland Minerals Ltd., vil anlægge en åben mine ved Kuannersuit, hvor de vil udvinde både sjældne jordartsmetaller og uran. Uranminedrift omfatter at man bryder og knuser malm, som siden viderebehandles – og det afføder både forurenende støv, restprodukter og affald – og ikke mindst radioaktiv stråling. 

Kun seks kilometer fra Kuannersuit ligger Narsaq, en by med omtrent 1.500 indbyggere. Ikke langt derfra befinder dele af Kujataa et subarktisk landbrugslandskab, som står på UNESCOs verdensarvsliste sig. Derfor vækker minen og dens placering dyb bekymring hos både lokalbefolkningen og flere grønlandske miljøorganisationer. Og det er med rette, understreger Hans Pedersen: 

”Der er radioaktivt støv, radioaktivt opløseligt radium, og radioaktivt radon, men også tungmetaller og kemikalier. Alt sammen skal deponeres i lokalområdet eller i havet. Det vil være et åbent minebrud, så der vil komme en masse støv ud, og dermed vil det også bringe radioaktivitet ud over et større område, afhængigt af vindretningen.” 

Projektet har været undervejs i årevis, men først i 2013 kom det tættere på at være en realitet. Her ophævede det grønlandske parlament med et snævert flertal deres nultolerancepolitik overfor udvinding og eksport af uran, som ellers har været gældende siden 1980’erne. I dag er flere af de politiske partier tøvende overfor projektet, mens de to største partier deler sig i to lejre. Det socialdemokratiske Siumut har været positivt stemt overfor uranminedriften, som de mener vil bringe Grønland tættere økonomisk selvstændighed. Det socialistiske parti IA ønsker at stoppe projektet på grund af den fare, som det radioaktive uran udgør for både miljø og mennesker. 

Stor opbakning gav international opmærksomhed 

Som led i at stoppe forureningen af den grønlandske natur og miljø arbejder VedvarendeEnergi tæt sammen med Urani Naamik og andre grønlandske miljøorganisationer, der mobiliserer grønlænderne. Det samarbejde mundede blandt andet ud i en erklæring til den grønlandske og den danske regering samt EU, der opfordrer til at beskytte det grønlandske og arktiske miljø. 

”Vi har givet nogle startskud, og lavet erklæringen sammen med de grønlandske miljøorganisationer. Vi var 6-7 organisationer fra start, og herefter gik det hurtigt – det rygtedes ude i verden, og så ender det med 141 organisationer. Vores som en af dem og 140 andre,” forklarer Hans Pedersen. 

At erklæringen endte med at få så stor opbakning har skabt international opmærksomhed omkring sagen. Erklæringen er også kommet til at spille en rolle politisk – den kom netop ud, da den politiske splittelse omkring uranminedriften ved Kuannersuit nåede nye højder i det grønlandske landsting. Det endte med, at der blev udskrevet ekstraordinært valg, som finder sted d. 6. april. Hans Pedersen er derfor heller ikke i tvivl om mineprojektets betydning for valget: 

”Som det er nu, så tegner alt til at det bliver et uran-valg. Jeg håber, at erklæringen bidrager til at vi får en koalition af to partier, der vil stoppe uranudvindingen i Kuannersuit. Og så vil det være oplagt at man tager op til overvejelse, om nultolerancepolitikken skal genindføres. Det vil nok også mindske interessen for andre projekter. Og så ønsker vi, at man laver en arktisk traktat, hvor Grønland gøres til et fredet område, hvor man ikke må lave minedrift. Ligesom Antarktis-traktaten,” afslutter Hans Pedersen.  

Scroll til toppen