Kandidaterne debatterer.
Kandidaterne debatterer.

Landbrugsstøtte, atomkraft og lade-apps : Valgdebat til Europa-Parlamentet på Dokk1 

Rampen på Dokk1 – Aarhus' hovedbibliotek – var d. 14. maj lavet om til en debatscene. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Cyklistforbundet og INFORSE-Europe inviterede VedvarendeEnergi Aarhus’ borgere til paneldebat om natur og klima i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni. Gunnar Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi, kommenterer på debatten og fortæller, hvorfor det er vigtigt for den grønne omstilling, at du stemmer til valget.

Af Katrine Busk  

Foran roll ups med kandidaternes ansigter og skarpe budskaber som “Danmarks fremtid – din stemme for tryghed og sikkerhed” fra DF’s kandidat og “Forbyd lange og brutale dyretransporter” fra Socialdemokratiet, sætter de fem indbudte kandidater sig til rette for at diskutere EU’s rolle i den grønne omstilling.

Moderator Søren Stochholm fra World Perfect byder velkommen til publikum og introducerer kandidaterne til aftenens valgdebat. Kandidaterne er både de garvede Europa-parlamentarikere Niels Fuglsang (Socialdemokratiet) og Kira Marie Peter-Hansen (Socialistisk Folkeparti), og de aspirerende parlamentarikere Jan Kristoffersen (Alternativet), Nicklas Verne (Konservative) og Majbritt Birkholm (Dansk Folkeparti).

Kandidaterne sidder med forventningsfulde miner klar til at få det stillet det første af aftenens spørgsmål.

“Men inden vi går i gang, skal vi måske lige forklare det der EU-Parlament,” siger Søren Stochholm, og forklarer publikum, at Europa-Parlamentet vedtager direktiver, budgetter og love sammen med Ministerrådet. Parlamentet består af folkevalgte politikere fra alle EU-lande – og Danmark har i alt 14 pladser i Europa-Parlamentet.

“Nu skal vi i gang med det, det handler om: Politik,” siger Søren Stochholm og sætter debatten i gang med en lynrunde, hvor kandidaterne har ét minut til at fortælle, hvad de og deres parti vil gøre for klimaet og naturen.

Alternativets kandidat, Jan Kristoffersen, lægger ud: Han vil arbejde for at sætte ambitiøse rammer for vores produktion, som skal promovere cirkulær økonomi. DF’s Majbritt Birkholm går til valg på, at den grønne omstilling ikke må gøre det dyrere at være dansker, og at der skal tages kloge, langsigtede beslutninger – og de skal ikke nødvendigvis tages i EU. Kira Marie Peter-Hansen fra SF vil arbejde for at gøre EU endnu mere ambitiøs på det grønne område, og for at vi skal være CO2-neutrale allerede i 2040 – ikke først i 2050, som ellers er målsætningen i EU’s Green Deal. De Konservatives kandidat, Nicklas Verne, har som sin mærkesag, at der skal laves en ensartet CO2-afgift i hele EU og en klimatold på varer fra andre lande, så EU skaber incitament til grønne tiltag globalt.

Til sidst kommer Niels Fuglsang til orde: Hans mærkesag er, at landbrugsstøtten skal revideres, så der bliver stillet krav til landmændene om at reducere CO2, pesticidbrug og kvælstofudledninger, hvis de skal have støtte.

Atomkraft – ja tak? 

Efter den indledende runde bliver debatten sat i gang med aftenens første klimaspørgsmål til kandidaterne: “Hvad vil I gøre for at EU reducerer drivhusgasserne, så vi når klimamålene i 2030 og 2040?”

Denne gang får Majbritt Birkholm serveretten, og hun lægger ud med at bringe atomkraft på banen: “I min optik er atomkraft et vigtigt værktøj til at komme i mål med udfasningen af fossile brændsler,” svarer hun.

Nicklas Verne mener også, at atomkraft skal spille en rolle i den grønne omstilling, mens Alternativet, SF og Socialdemokratiet er imod. De er enige om, at atomkraft tager for lang tid at udbygge, og påpeger at det slet ikke stemples som grøn energi. Derfor bør vi satse på sol, vind og energieffektivitet – både ved at bruge mindre energi, men også ved f.eks. at udnytte overskudsvarme.

Den varme kartoffel: Landbruget 

Selvom atomkraft er et omdiskuteret emne i klimadebatten, har kandidaterne også mange andre ting på hjerte – bl.a. nødvendigheden af grønne investeringer og kapitalkrav samt behovet for en fælleseuropæisk app til elbils-ladestandere.

Men det emne, der skaber suverænt mest debat mellem kandidaterne denne aften, er landbruget og EU’s landbrugsstøtte. Blandt kandidaterne er der bred enighed om, at landbruget skal ændres radikalt for at passe bedre på klima og miljø. Men hvordan det skal gøres, er en anden sag.

“Det vigtigste ved det her valg er, at vi gør det til et natur- og landbrugsvalg,” siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun ønsker, at landbruget bliver en aktiv naturforvalter, og at EU dermed lever op til sin egen biodiversitetsstrategi om beskyttelse af 30 procent af EU’s land- og havareal. Jan Kristoffersen mener, at landbruget primært skal producere mad, “som mennesker, mennesker skal spise,” og producere indenfor de planetære grænser. Han og Nicklas Verne er enige om, at der skal tages et opgør med den direkte hektarstøtte, hvor støtten udregnes efter, hvor mange hektar jord, landmændene har.

Majbritt Birkholm sætter spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal have landbrugsstøtte. Hun mener, at Danmark er et grønt foregangsland, som kan få resten af verden med i omstillingen ved at udvikle grønne løsninger. Niels Fuglsang er direkte uenig:

“Når man kigger ned i de danske fjorde, ser man ikke ligefrem et foregangseksempel på, hvordan man skal gøre," siger han, og argumenterer igen for, at der stilles grønne krav ift. reduktioner af kvælstof, CO2 og brugen af pesticider for at få udbetalt landbrugsstøtte.

Gør Europaparlamentsvalget virkelig en forskel i den grønne omstilling?  

Efter landbrugssnakken er debatten ved at være slut, og publikum må skynde sig ud. Dokk1 skal nemlig lukkes og rampen ryddes for valgplakater og udstyr, så der kan blive plads til biblioteksgæsterne i morgen.

På vejen ud kommenterer Gunnar Olesen på en veloverstået debat. Ét vigtigt aspekt, som han bemærkede at kandidaterne ikke nævnte i forhold til landbrugets grønne omstilling, er brugen af fossile brændsler i landbruget:

“Vi skal omstille al den diesel, vi bruger i landbruget, til vedvarende energi og tage metan- og lattergasudledning alvorligt,” mener han.

Som mange af kandidaterne og deres partier i debatten, er han også enig i, at atomkraft ikke er en aktuel løsning i den grønne omstilling:

“For når man bruger fem kroner på atomkraft, kunne man have fået tre gange så meget vedvarende energi. At det er så dyrt, sætter økonomisk en bremsning for udbygningen af vedvarende energi. Og hvis atomkraft skal blive en reel løsning, må vi også forholde os til de relaterede problemer, som f.eks. bortskaffelsen af radioaktivt affald,” forklarer Gunnar Olesen.

I løbet af aftenen er det ikke kun emner som landbrug, atomkraft og grøn omstilling, som debatteres, men også EU som institution. For er det i det hele taget en gennemsigtig og demokratisk institution? En bekymring publikum gav udtryk for undervejs i debatten, og som kan afholde nogen fra at stemme.

Gunnar Olesen appellerer dog til, at alle bruger deres demokratiske ret, og stemmer på et grønt parti. For det gør en forskel – især i forhold til den grønne omstilling:

“EU er et forgangseksempel for resten af verden – det er trods alt i EU, at der er de skrappeste krav til energieffektivitet og udbygningen af vedvarende energi. At det så kunne gå hurtigere, er et andet spørgsmål,” siger Gunnar Olesen, og giver et løfte til vælgerne: 

“VedvarendeEnergi tager fat i parlamentarikerne efter valget for at sørge for, at de tager vores mærkesager alvorligt – som f.eks. energifællesskaber og cirkulær økonomi.”

Samtidigt mener han, at EU også skal være med til direkte at støtte grønne initiativer i resten af verden. Derfor bakker han op om idéen om klimatold, men understreger at det er vigtigt at EU, der historisk set har ansvar for flest udledninger af drivhusgasser, tager globalt ansvar og bruger pengene til at skabe grøn udvikling og klimatilpasning i udviklingslandene:

“VedvarendeEnergi mener, at beløbet fra en sådan told bør betales tilbage til udviklingslandene gennem klimabistand – så det ikke bare bliver protektionisme fra EU’s side,” afslutter Gunnar Olesen. 

Scroll to Top