Hjem > Lokale ildsjæle driver den grønne udvikling i folkekirken 

Lokale ildsjæle driver den grønne udvikling i folkekirken 

I arbejdet for den grønne omstilling spiller borgerne og civilsamfundet en nøglerolle  det gælder også når institutioner som folkekirken skal blive grønnere. Siden 2020 har de danske folkekirker for alvor sat skub i udviklingen hen imod at blive en grønnere institution i samarbejde med EnergiTjenesten. Det skyldes en generelt større bevidsthed om klima og så skyldes det i særlig grad at der rundt omkring findes lokale ildsjæle indenfor kirken, der udviser lederskab og ønsker at skabe forandring. Det fortæller Carsten Vejborg, leder og energirådgiver i EnergiTjenesten. 

Af Charlotte Elisabeth Christiansen 

”Det er en spændende rejse vi har været på sammen med folkekirken,” fortæller Carsten. 

Siden 2009 har EnergiTjenesten lavet energitjek i 850 af landets folkekirker. Det begyndte i Syddjurs Provsti, hvor provsten Søren Peter Hansen kontaktede EnergiTjenesten for at få dem til at gennemgå de 36 kirker og de tilhørende kirkebygninger i provstiet med henblik på at energieffektivisere bygningerne. Siden dengang er der sket meget – og i dag er det ikke alene energitjek, som EnergiTjenesten laver for kirkerne. 

”Før handlede arbejdet mest om energibesparelse i kroner og ører, mens det i dag handler mere om grøn omstilling, klima, CO2 og biodiversitet. Det er en helt anden tænkemåde, der er kommet i kirkerne, hvor de er klar til at tage endnu større skridt og få ting til at ske,” forklarer Carsten. 

Det har ført til at EnergiTjenesten særligt det seneste år har genbesøgt flere af de kirker, hvor de tidligere har lavet energitjek – denne gang for at give en grøn totalrådgivning, hvor nedbringelsen af CO2-udledning er i fokus. Carsten peger på flere årsager til den udvikling: 

”Den generelle bevidsthed om klima og bekymringen for klimaet er steget og steget ude i befolkningen – som mennesker bekymrer vi os, og folkekirken består jo også af mennesker. Derfor har der været samme udvikling der. Og så kommer klimaloven, hvor det bliver bestemt at vi skal reducere vores CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Det følger biskopperne op på med en udtalelse om, at det mål tilslutter folkekirken sig også. At de har vist lederskab her og tager ansvaret på sig har helt klart haft en meget stor afsmittende effekt i hele folkekirken.” 

En reduktion kræver en kortlægning af kirkernes CO2-udledning – og et klimakatalog 

Netop biskoppernes udtalelse får en af folkekirkens lokale ildsjæle i landet op af stolen. Anders Bonde, som er tidligere provst i Favrskov Provsti og for nyligt pensioneret, har EnergiTjenesten haft et mangeårigt samarbejde med. Netop hans reaktion på biskoppernes udtalelse og det gode samarbejde viser sig at sprede ringene i vandet: 

”Anders Bonde blev noget provokeret af den udtalelse – på den gode måde – hvor han siger ’Det er rigtigt at vi skal spare de 70 procent og tage hensyn til klima og hele vores skaberværk, men hvad vil det sige i praksis – skal vi lukke kirker for at nå i mål? Og hvad er vores CO2-udledning i Favrskov Provsti?’ Så han manglede en form for baseline, og en vej hen imod en 70 procents reduktion,” forklarer Carsten, og fortsætter: 

”Derfor spørger han os om vi vil lave en kortlægning af provstiets CO2-udledning og derefter et såkaldt klimakatalog med konkrete forslag til hvordan kirkerne kan reducere deres udledninger. Det sagde vi ja tak til, uden at vide hvad vi egentligt sagde ja til – men det gjorde vi. Og det har været en rigtig stor og spændende opgave,” fortæller han. 

Klimakataloget går viralt og driver kirkernes grønne udvikling 

I december 2020 leverer EnergiTjenesten et færdigt klimakatalog til Favrskov Provsti med 36 forslag til at nedbringe deres CO2-udledning – indenfor alt fra energiforbrug og transport til indkøb og kirkegårdsdrift. Imellem jul og nytår bringer Dagbladet Information en stor artikel om klimakataloget, og siden går kataloget viralt i kirkekredse. Det fortæller Carsten: 

”Det er et katalog og en rapport, som er kommet ud til rigtig mange provstier – om ikke alle, tror jeg. Det er også kommet til kirkeministeriet, som har kigget meget på det, og det har gjort at der har været en kolossal interesse for at lave noget tilsvarende andre steder. Det har ført til at vi blandt andet i 2021 har lavet CO2-kortlægning og et klimakatalog i Bogense Provsti og Københavns Stift.” 

At kataloget er nået så bredt ud, mener Carsten hænger sammen med at det er handlingsanvisende, praktisk og jordnært. Samtidigt viser det hvilken effekt en konkret handling har, og er på den måde med til at understrege at det at passe på klimaet også handler om hvilke små dagligdagsvalg, vi træffer. På den måde bidrager kataloget til at drive den grønne udvikling frem. 

Også kirkens ildsjæle er med til at skabe grønnere kirker 

Carsten understreger dog også en anden vigtig faktor i den udvikling omkring grøn omstilling, der foregår i folkekirkerne: 

”Det er i høj grad fordi der er en række mennesker derude, som er ildsjæle og som tænker på fremtiden for vi mennesker, for naturen og for den klode, vi bor på. Dem sidder der lokalt heldigvis mange af rigtig mange steder. Det er i høj grad ildsjælenes fortjeneste at EnergiTjenesten kommer rundt og bliver løftet op, så tingene bliver taget op til debat, og der kommer handling.” 

Carsten fortsætter og slutter af: 

”For eksempel har Anders Bonde æren for at arbejdet med CO2-kortlægning og udarbejdelsen af klimakataloget i Favrskov bliver sat i gang. Og det var Søren Peter Hansen, som var provst i 2009 i Syddjurs, der igangsatte hele kirkearbejdet ved at invitere os ind og kigge på kirkerne. Men der er også mange andre ildsjæle rundt omkring, og det er ikke kun provsterne, selvom det ofte er dem vi har det tætteste samarbejde med. Jeg er næsten nødt til at nævne alle ildsjælene, fordi der er utroligt mange af dem, som vil noget, og som gør noget lokalt, hvor de er.” 

Scroll til toppen