blue arrow

Miljøet risikerer at blive taber ved uranudvinding i Grønland

Miljøet risikerer at blive taber ved uranudvinding i Grønland

Grønland kan blive en af verdens allerstørste eksportører af uran. Men følgerne for miljøet er uoverskuelige, og omkostningerne til oprydning vil blive så store, at mineprojektet ved Kvanefjeld ender som en økonomisk belastning for Grønland. Det mener fire danske og grønlandske miljøorganisationer.

Marts måned 2014 afholdt de fire miljøorganisationer grønlandske Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH Friends of the Earth Denmark og VedvarendeEnergi, konferencer i Nuuk og på Christiansborg. Hensigten var at belyse konsekvenserne ved uranudvinding, såvel for miljø som sikkerhedspolitik.

Hvad er konsekvenserne for miljøet i Grønland? Hvordan skal det radioaktive materiale, der udvindes, håndteres. Og hvad gør jagten på uran ved hele det Grønlandske samfund? Er der overhovedet økonomiske fordele i at udvinde uran for befolkningen i Grønland. Rækken af spørgsmål er endeløse. Og svarene? På konferencen forsøgte vi at finde nogle.

Miljøet er den store taber ved uranudvinding i Grønland

Miljøet kan blive den store taber, og oprydningen efter urandrift kan på lang sigt blive en voldsom økonomisk belastning for Grønland. Det mener grønlandske Avataq – ”Den planlagte uranudvinding i Kuannersuit (Kvanefjeldet) vil efterlade millioner af tons tailings, der indeholder giftige radioaktive materialer til fare for landbrug, fiskeri og fangst i betydelige dele af Sydgrønland, ” siger Mikkel Myrup, formand for Avataq.

Den australske børnelæge, Helen Caldicott talte ved konferencerne. Hun er kendt verden over for sit glødende engagement og sin mangeårige modstand mod atomkraft og atomvåben. Også Jan Willem Storm van Leeuwen, hollandsk fysiker med speciale i sikkerhed ved atomkraftværker og radioaktivt materiale var blandt oplægsholderne.

Jan Willem Storm van Leeuwen har nylig udgivet en rapport, der entydig viser hvilke enorme miljømæssige og helbredsmæssige konsekvenser det vil få, hvis udvindingen af uran i Grønland realiseres.

De miljømæssige konsekvenser er uendelige

I rapporten gennemgår Jan Willem Storm van Leeuwen, hvordan Greenland Minerals and Energys undersøgelser viser, at Kvanefjeld rummer verdens anden største urandepot. Påbegynder man udvinding af uran, bliver Kvanefjeld den største åbne uranmine placeret på toppen af et bjerg. Det betyder, at spildevand og restaffald fra minen kan forsvinde ned ad bjergsiderne og dermed influere de beboede områder i løbet af ganske kort tid. Ydermere kan støv fra minearbejdet blæse ned over bebyggelserne i løbet af ganske få minutter.

Og, understreger Jan Willem Storm van Leeuwen i sin rapport, det vil være stort set umuligt at undgå spildfare fra de to opbevaringsfaciliteter, der skal rumme det dybt forurenede spildevand fra minen. 875 millioner tons koncentreret tailing – som indeholder en lang række giftige kemikalier – placeres i den nærliggende sø Taseq.

Ydermere placeres millioner kubikmeter tailings fra raffinaderiet i et naturligt bassin. Det skyldes, at der er langt mere thorium end uranium i Kvanefjeld og alt thorium skal fjernes for at gøre uranium brugbart. Tailingerne fra raffinaderierne er ti gange mere radioaktive end de rå uransten og indeholder bl.a. radionuclider og forskellige non-radioaktive giftige bestanddele, som er letopløselige og dermed ret så mobile i deres form.

Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, er enig: ”Vi skal lære af erfaringerne fra uranudvinding andre steder på kloden. Miljøproblemerne er langt større, end det er forudsat i de planer, vi hidtil har set i Grønland.”

Vi skal anerkende Grønlands behov for erhvervsudvikling

Miljøorganisationerne anerkender Grønlands behov for erhvervsudvikling. De peger på, at de sjældne jordarter, man gerne vil have fat på, kan udvindes andre steder i Grønland, hvor de ikke forekommer sammen med den farlige uran. ”Det giver god mening at udvinde sjældne jordarter i Grønland. Men det kan gøres ved Kringlerne, hvor disse ikke er blandet med uran, som de er ved Kvanefjeld,” siger Palle Bendsen, talsmand for NOAH.

Grønlands og Københavns universiteter nedsatte i 2013 et udvalg, der havde til opgave at belyse den samfundsgavnlige og økonomiske virkning af udvinding af Grønlands råstoffer. Vurderingen er skarp: »Grønlands økonomi er stærkt udfordret. Og selvom råstofudvinding i fremtiden vil være vigtig for Grønland, så kommer den ikke til at kunne stå alene. Grønlands økonomi og demografi kommer til at kræve en vifte af forskellige tiltag – og behovet for bloktilskuddet vil ikke forsvinde, så langt øjet rækker,« fastslår geologiprofessor Minik Rosing, der også er bestyrelsesformand for udvalget.

Konklusionen i det geologiske baggrundspapir er, at det er helt usandsynligt, at mineraler vil kunne understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi med samfundets nuværende offentlige serviceniveau.
”Flere uranmineselskaber har økonomiske problemer og nye uranmineprojekter, som det foreslåede i Kvanefjeld i Grønland, bliver urentable, ” tilføjer Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator for VedvarendeEnergi.

 

Eksterne links med mere info om det Grønlandske urandrama:

blue arrowOVERBLIK: Forstå det grønlandske urandrama på et minut

blue arrowGEUS informerer om uran i Grønland

blue arrowIngen kontrol med grønlandsk uran

 

NOTE:

Konferencerne om uranudvinding i Grønland blev afholdt i Katuaq – Grønlands Kulturhus i Nuuk, lørdag 22. marts 2014 kl. 13-17 og på Christiansborg, tirsdag 25. marts 2014 kl. 13-17.15.

Konferencerne var organiseret af: Avataq, Det Økologiske Råd,
NOAH Friends of the Earth Denmark og
VedvarendeEnergi

avataq logo det okologiske rad logo noah logo ve logoname col web

 

 

VedvarendeEnergi