blue arrow
blue arrow

Minimalkonsensus

Minimalkonsensus

Fredag d. 22/11 kl. 17, hvor COP19 skulle være sluttet, var der intense forhandlinger i gang i små lukkede grupper af udvalgte lande, der repræsenterede forskellige hovedinteresser. 2½ timer senere åbnede COP'ens polske formand konferencen for lande, der er med i Kyotoprokollen

og bagefter selve COP'en, der er den formelle samling for alle lande, der er med i Klimakonventionen.

Reduktion af afskovning fik bifald

Her blev i hurtig rækkefølge taget en lang række formelle beslutninger, der kræves for at videreføre arbejdet. Kun et par gange blev der klappet. Størst bifald fik ved vedtagelsen af nye rammer for reduktion af afskovning, de såkaldte REDD+ regler.

Lidt mindre bifald fik meddelelsen om, at en række lande, bl.a. Sverige og Norge (men ikke Danmark) bidrog med i alt 100 mill. $ til en klimatilpasningsfond for de fattigste lande. Også retningslinjer for det nye Klimateknologicenter og -netværk blev vedtaget – men uden det store bifald.

Her skyldes det manglede bifald nok, at der ikke var så meget nyt i den beslutning: Reglerne var udarbejdet af centrets ”advisory board” i september. COP 19 gav bare det blå stempel, men ændrede ikke et komma.

Det hele ender i et minimalt kompromis

Fredag kl. 21 manglede stadig de store spørgsmål om bl.a. klimafinansiering og rammer for en global aftale i 2015. Formanden meddelte, at forhandlingerne i mindre grupper stadig var i gang, og at han ville indkalde et plenum senere på aftenen.

Først klokken 7 næste morgen indkaldte han til plenum. Her gav han en oversigt over situationen, som var, at der stadig ikke var enighed i forhandlingsgrupperne, men han mente det gik fremad, og at man kunne færdiggøre forhandlingerne i et nyt plenum kl. 9. Plenum startede så med lidt forsinkelse og kun for at afsløre, at der ikke var enighed. Ved et nyt plenum midt på eftermiddagen afviste ulandene i G-77 gruppen et nyt forslag fra formanden, og man gik igen tilbage til de små forhandlingsgrupper.

Da solen var gået ned over Warszawa sent lørdag eftermiddag, blev landene endelig enige om et minimalt kompromis, der ikke rigtig forpligtiger nogen, men som vil være basis for de videre forhandlinger.

Kompromisset betyder i hovedtræk:

  • I 2014 skal der udarbejdes elementer i en klimaaftale, der skal vedtages i 2015. Desværre mangler her bl.a. en mere detaljeret køreplan og væsentlig diskussion om, hvad er en rimelig og retfærdig global fordeling af klimaindsatsen.
  • Der oprettes en international Warszawa-mekanisme for kompensation af klima-skader (loss & damage), som skal støtte udviklingslande, der er særlig udsatte. I første omgang oprettes en bestyrelse (executive committee), som skal lave et arbejdsprogram. Der er ikke oprettet en fond til formålet, men eksisterende fonde og organisationer kan give teknisk og økonomisk hjælp.
  • Der blev vedtaget et arbejdsprogram for klimafinansiering, hvis væsentligste indhold er, at alle industrilande hvert andet år skal rapportere deres planer for at nå en samlet international klimafinansiering på 100 milliarder $ i 2020. Derudover at der skal fortsætte forhandlinger, og at der hvert halve år frem til 2020 skal være ministermøder om klimafinansiering. Manglen på mere konkrete aftaler om klimafinansiering er nok den største skuffelse for udviklingslandene ved COP19.
  • Den nye grønne klimafond, Klimakonventionens planlagte store fond, kom et lille skridt fremad, men vil først kunne uddele midler efter næste COP i december 2014.

I øvrigt opfordrer landene uforbindende hinanden til at øge indsatsen for at reducere udslip, og industrilande opfordres til øget støtte til ulandenes indsats.

Fra Warsawa, 24/11-2013, Gunnar Boye Olesen

 

Scroll to Top