blue arrow
Hjem > Julearrangement i UngEnergi: Genbrug frem for overforbrug!
blue arrow

Julearrangement i UngEnergi: Genbrug frem for overforbrug!

Den 4. december fejrede UngEnergi ”Bæredygtig Jul” ved et arrangement i Studenterhuset i Århus. På en hele vejen igennem hyggelig måde, blev der sat fokus på genbrug af materialer fremfor forbrug af nye.

UngEnergi arbejder til daglig med at give andre unge konkrete værktøjer til at leve mere bæredygtigt, og i forbindelse med julen,

ønsker vi at sætte fokus på alternativer til de traditionelle julegaver, og på denne måde hjælpe andre med at spare ressourcer og CO2.

Personlige gaver af genbrug

Til ”Bæredygtig Jul” kunne besøgende komme og lave deres egne personlige julegaver ud af genbrugsmaterialer i forskellige workshops.
Der blev eksempelvis lavet smykker og accessories ud af et gammelt traktordæk og brugte lynlåse, der blev bygget solcelle-mobilopladere, lavet lamper ud af gamle flasker og medbragte T-shirts fik nyt liv med stoftryk.

blue arrow Se hvordan du laver din egen flaske lampe

I løbet af eftermiddagen fik Studenterhuset besøg af mange interesserede gæster. Både studerende og almindelige borgere kom for at nørkle og hygge, og flere repræsentanter fra pressen, der havde interesse i arrangementet og i den gode sag.

Pressen kom forbi

Arrangementet blev omtalt i flere skrevne medier, TV2 Østjylland og kulturbloggen VINK Aarhus kom forbi på dagen, og P4 Østjylland var ligeledes med på en live-telefon.
Fra alle sider var der positiv respons på arrangementet, og vi havde en hyggelig eftermiddag, hvor der blev drukket gløgg, produceret fine julegaver, og hvor budskabet om bæredygtige alternativer blev spredt bredt.
blue arrowSe klip fra Tv2 Østjylland (13:40 inde i udsendelsen)

blue arrowSe klip fra DR P4 Østjylland (4:27 inde i udsendelsen)

Om forfatteren

Scroll to Top