Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal civilsamfundet mobiliseres, så borgerne inddrages endnu mere i omstillingen. Det har VedvarendeEnergi arbejdet for gennem flere år – senest i samarbejde med en række NGO’er for at sætte fokus på problemstillingen. Nu har et politisk flertal bag finansloven for 2022 blandet andet afsat penge til at støtte lokale, grønne fællesskaber, hvor borgerne får mulighed for at præge omstillingen. Jonathan Ries, bestyrelsesformand i VedvarendeEnergi, fortæller om VEs arbejde og ønsker til hvordan pengene bruges bedst, så alle kan være en del af den grønne omstilling.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
”Aftalepartierne er enige om at afsætte en pulje til støtte af lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. Puljen udmøntes efter en ansøgningsrunde. Der afsættes 5,0 mio. kr. årligt i 2022-2025.”
Sådan står der i delaftalen om grønne initiativer til finansloven, som regeringen præsenterede sammen med en række politiske støtter i starten af december 2021. Med et politisk fokus på hvordan man lokalt skaber grøn omstilling er vejen banet for at endnu flere kan tage del i omstillingen – noget, som VedvarendeEnergi har advokeret for længe.
”De seneste par år har vi arbejdet for at få politisk opmærksomhed på at omstillingen ikke kun skal ske oppefra med store planer, men at den også skal ske nedefra, så borgerne kan engagere sig i omstillingen. Det kan enten være i lokale energifællesskaber eller gennem andre klimaprojekter, som vi blandt andet også viser i vores arbejde,” forklarer Jonathan Ries. Han fortsætter:
”Med vores seneste projekter, hvor et af dem blandt andet handler om reparationsværksteder, har vi vist at vi kan engagere mange i et emne som reparationer – i vores fire reparationsværksteder har vi haft 900 besøg og 500 reparationer over to år. Det er mange gange, hvor folk har tænkt og handlet anderledes i forhold til deres forbrug. På den måde har det været med til at sætte nogle ting i gang.”
Grønne bølger kan skabe højere hastighed
Med det nye initiativ på finansloven håber Jonathan Ries på, at der bliver skabt en bølge af den slags grønne, lokale initiativer. Han understreger at det er en sejr for både VedvarendeEnergi og de mange andre NGO’er, som VE har samarbejdet med, i arbejdet for at skabe politisk opmærksomhed omkring borgerinddragelse og lokale løsninger i den grønne omstilling.
”Det er stort i den forstand, at det er en politisk anerkendelse af at vi skal støtte lokale, mindre projekter, fordi de har betydning. Det er vi glade for, for det er en anerkendelse af at den grønne omstilling også skal ske nedefra. Så det ser vi som en stor succes for vores arbejde,” fortæller Jonathan Ries, og fortsætter:
”Det er et centralt punkt for vores arbejde for at sikre bred og langsigtet opbakning i befolkningen til den grønne omstilling. For lokale klimatiltag og fællesskaber sikrer ikke kun at omstillingen forankres bredt og lokalt – de skaber også en bredere forståelse for den grønne omstilling. Og dermed kan vi sætte ekstra skub under omstillingen – det er en form for motor, der sætter hastigheden op.”
Understøttelse af lokale fællesskaber ligger i VedvarendeEnergis DNA
At støtten til de grønne, lokale fællesskaber er kommet på finansloven, betragter Jonathan Ries som et første skridt på vejen til at inddrage flere borgere i omstillingen. Det er håbet i VedvarendeEnergi at de projekter og aktiviteter, som kommer i gang via puljen, kan vise deres værdi, så der senere bliver afsat endnu flere penge – på den måde kan forståelsen for nødvendigheden af den grønne omstilling også nå endnu længere ud:
”Vi mener, at der skal afsættes flere millioner til det, og vi har tidligere talt om 60 millioner kroner over et par år. Så i forhold til det er det ikke mange penge, der er blevet afsat. Men så må vi tage arbejdshandskerne på, og vise at de få midler, der er blevet givet, også er et positivt bidrag, der har en betydning – og at vi dermed med flere penge kan sætte endnu flere ting i gang,” fortæller Jonathan Ries.
Samtidigt håber han at VedvarendeEnergi kan være med til at sætte nye aktiviteter i gang gennem de midler, der for nuværende er i puljen.
”Hvordan tingene udmøntes og hvordan pengene kan bruges, skal vi finde ud af nu – også i forhold til hvilken rolle, vi kan spille i det. Vi vil selvfølgelig gerne spille en central rolle, fordi det ligger i vores DNA at skabe og understøtte lokale fællesskaber, som sætter ting i gang. Men vi skal også arbejde for at få del i midlerne. Uanset håber vi at pengene bliver brugt klogt og på en måde hvor mange flere bliver en del af omstillingen, og hvor de selv er med til at sætte konkrete aktiviteter i gang,” afslutter han.
