ung baredygtig skoleevent
ung baredygtig skoleevent

På dit gymnasium

ung baredygtig skoleevent

På dit gymnasium

Hvis du går på gymnasium kan du være aktiv som frivillig i UngEnergi, ved at starte en aktionsgruppe på din egen skole. Aktionsgrupper er frivilliggrupper der arbejder for at gøre skolen mere bæredygtig. Det kan enten være gennem afholdelse af events målrettet de andre elever, projekter på skolen som f.eks. affaldssortering eller kampagner og et energitjek der kan nedsætte skolens energiforbrug.

Sådan foregår det

Som aktionsgruppe arrangerer I selv jeres events og projekter, men I får støtte fra en af UngEnergis forandringsagenter, som støtter jer hele vejen fra start til slut.

Det starter med, at I får besøg af en af vores forandringsagenter, der holder oplæg på skolen, og derefter holder et møde med jer og fortæller om mulighederne. Forandringsagenterne har en række forslag til aktiviteter, men uanset om I arbejder med vores færdige koncepter eller egne vilde ideer – så hjælper de jer fra idé til event.

Sammen finder I ud af, hvad I har lyst til at fokusere på i jeres event, og forandringsagenten hjælper jer med at planlægge og udføre den i praksis. Ud over at få erfaring med at lave events, så får I et frivillighedsbevis der beskriver hvilke opgaver i har lavet. Frivilligbeviset kan vedlægges jeres eksamenspapirer, når I senere skal søge uddannelse og job.

Fra tøj-bytte-dag til gratis energitjek

Jeres events kan spænde fra tøj-bytte-dag og bæredygtig fredagsbar til et gratis energitjek af skolens bygninger – fælles er, at de skal sætte fokus på, hvordan skolen og resten af skolens elever kan blive pænt bæredygtige. Som en del af en aktionsgruppe har I mulighed for at søge op til 5000 kr. hos UngEnergi til støtte til jeres event.

Vi har færdige koncepter på en række events, som andre elever har haft stor succes med at arrangere:

  • Tøj-bytte-dag
  • Test din egen CO2-udledning med et CO2 meter.
  • Bæredygtig fredagsbar
  • Gratis energitjek, hvor vores energivejleder fra EnergiTjenesten gennemgår din skole og viser jeres pedel og rektor hvordan de kan spare på energien – og CO2. Dette kan føre til store energibesparelser og måske større ændringer som fx solceller på skolens tag.

Synes I, at det lyder fedt? Vores forandringsagenter kommer meget gerne på besøg, så I kan snakke om mulighederne for at koordinere bæredygtige events på jeres skole. Skriv til projektkoordinatoren Mette på mr@ve.dk.

Scroll to Top