Skip to content
blue arrow

Projekt Bæredygtig Ung er i fuld gang

Print Friendly, PDF & Email

Bæredygtig Ung er UngEnergi’s store projekt målrettet gymnasieelever, et projekt der går ud på at give elever på Danmarks gymnasier mulighed for at leve mere bæredygtigt og spare på energi, og CO2’en.

I august 2014 blev et hold på 15 frivillige forandringsagenter uddannet, og de er i fuld gang med at besøge landets gymnasier. På besøgene præsenterer agenterne eleverne for de ”Fem Fede råd” – fem konkrete råd til hvordan eleverne selv kan spare på CO2’en i deres hverdag.

blue arrowLæs mere om de fem fede råd

Derudover hjælper de eleverne med at lave events på skolen der sætter fokus på energi og CO2 besparelser, bl.a. med et gratis energitjek fra EnergiTjenesten.

Forandringsagenterne fra Bæredygtig Ung er i fuld gang

Her knap tre måneder senere har forandringsagenterne allerede sat gang i nogle bæredygtige forandringer. Som f.eks. på Odder gymnasium. Her har forandringsagenterne holdt oplæg til gymnasiets Science dag, hvor de fortalte om de Fem Fede råd og lavede kålsmoothies for at gøre opmærksom på at vælge ”Kål frem for Kød”.

ung baredygtig forandringsagenter

Efterfølgende har forandringsagenterne holdt møde med en gruppe elever, der var interesseret i at gøre mere på deres egen skole. Det har ført til, at de er i gang med planlægge en bæredygtig fredagsbar med fredagsbarsudvalget, og har engageret elevrådet, der er ivrige efter at komme i gang med både energitjek, tøjbytteevent og vegetarmad – så meget at de vil starte et specifikt grønt råd op, som kan sørge for at gennemføre alle de bæredygtige tiltag!

blue arrowLæs mere om Bæredygtig Ung projektet

 

Hvis du kender til gymnasier eller gymnasieelever som også vil være en del af Bæredygtig Ung, så send et tip til Mette (projektkoordinator) på [email protected]

VedvarendeEnergi
Scroll To Top