Togkonference d. 11. april 16:00-19:00 i København

Rådet for Bæredygtig Trafik og den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet inviterer til togkonference.

Kødbyen – København

Halmtorvet 15 | Grå Kødby | 1700 København V

 

Vil du også rejse mere bæredygtigt? Så kom til fyraftens-møde om bæredygtig turisme og fremtidens grønne rejseformer. Vi serverer kolde øl og varme anbefalinger til fede togrejser ud i Europa. For selvfølgelig skal vi kunne rejse ud og opleve verden omkring os – det skal bare ikke være på bekostning af klimaet.

Vi får besøg bl.a. af Europas førende forsker inden for bæredygtig turisme og transport, Den Grønne Studenterbevægelse, Bevar Nattoget, Vedvarende Energi, Togrejse.dk, Die Grünen fra Tyskland og det svenske miljøparti.

Så tag en ven under armen, kom til fyraftens-møde og hør mere om, hvordan vi kan få klimaet til at køre på skinner.

 

PROGRAM

16:00-16:05     Velkomst

 

16:05-16:35      11 organisationer om klimaafgift på fly – hvorfor skal vi ikke flyve?          

Gunnar Boye Olesen – Vedvarende Energi, m.fl.

I 2018 gik 11 organisationer sammen om et forslag til en klimaafgift på fly. Gunnar Boye Olesen fra Vedvarende Energi og (? – TBC) fra Den Grønne Studenterbevægelse vil fremlægge hovedpunkterne i forslaget, forklare hvilke muligheder der findes for at skabe bedre betingelser for andre transportformer, samt hvorfor vi i det hele taget bør flyve mindre.

16:35-16:45     PAUSE

 

16:45-17:30     Rejsemønstre, turisme og bæredygtig transport                      

Prof. Paul Peeters – Breda Universitet, Holland

Den hollandske anerkendte forsker i bæredygtige transport og turisme, professor Paul Peeters fra Breda Universitet, fremlægger den nyeste forskning på transport og turisme-området. Paul Peeters forsker blandt andet i, hvordan man kan gøre turismen fri for CO2-udledninger, samt give et generelt indblik i, hvordan teknologi, politik og fremtidens bæredygtige løsninger spiller sammen.

17:30-17:45      PAUSE

 

17:45-18:15     Togrejser som bæredygtig transportform – Den Grønne løsning                 

Margrete Auken – MEP, Socialistisk Folkeparti, Greens/EFA

Jakop Dalunde – MEP, Miljöpartiet de gröna, Greens/EFA

                             Rasmus Andresen – Bündnis 90/Die Grünen

Repræsentanter fra den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet fremlægger det politiske perspektiv på togrejser som et bæredygtigt alternativ til flyrejser. Parlamentarikerne fortæller om EU’s plan for en styrkelse af den europæiske jernbane-infrastruktur, samt hvordan den Grønne Gruppe arbejder for, at skabe endnu mere fokus på og flere investeringer i toget som fremtidens grønne, effektive transportform.

 

18:15-18:45      Togaktivisme og togrejser – hvad kan du allerede gøre nu?

Poul Kattler – Bevar Nattoget

                             Ulrich Albrechtsen – Togrejse.dk

Kampen for at gøre transport- og turisme-sektoren bæredygtig kræver en langsigtet indsats. Men hvad kan vi, som forbrugere, allerede gøre nu? Paul Kattler, som er initiativtager til Bevar Nattoget, vil fortælle om, hvordan vi skal kæmpe for at bevare nattogsforbindelser på tværs af Europa. Derudover vil Ulrich Albrechtsen, som er ansvarlig for hjemmesiden Togrejse.dk, fortælle om, hvilke muligheder der allerede findes for at tilvælge toget når rejsen skal planlægges.

 

18:45-19:00      Hils på hinanden og fortæl tog-anekdoter

VedvarendeEnergi