ung letland
Hjem > UngEnergi i Letland
ung letland

UngEnergi i Letland

I en uge var fem frivillige, Stine Kronsted, Charnette Pedersen, Iluuna Skinneback, Hannah Ibsen og Liv Sletten, fra UngEnergi Aalborg på Low-Carbon Youth Training i Letland. Turen var en fantastisk berigende oplevelse, som de næppe vil glemme nogensinde.

ung letland

Intentionen med deltagelsen var, at de frivillige fra UngEnergi sammen med andre unge i Europa skulle være en slags “forsøgs-gruppe” for en bog, som bliver skrevet af en gruppe medlemmer i en NGO som hedder: “Homo Ecos” i Letland. Bogen går under titlen: “Guidelines”, og adresserer en masse måder, hvorpå unge kan organisere deres egne CO2 neutrale events.

Da der allerede er meget information ude i cyperspace om måder, hvorpå man kan leve en mere grøn tilværelse, så prøver de her “guidelines” at reducere alt den her information ned til en bog, som er langt mere kompakt og en nem størrelse at læse og forstå. Miljø- og klimaorganisationer i både Letland, Hvide Rusland og Danmark har bidraget til en del af indholdet i bogen. Derudover har hoved-forfatteren til bogen, været meget interesseret i at høre eksempler fra organisationer som os, og om hvordan vi har arrangeret events der promoverer CO2 reduktion.

Igennem hele ugen diskuterede de “Guidelines” og kom med inputs til hvordan bogen kunne blive endnu bedre. Træningen omhandlede derudover også øvelser i hvordan man promoverer en bærdygtig levevis, og de frivillige fik fantastiske pep-talks af meget dygtige, faglige, kreative og nytænkende camp-ledere og koordinatorer.

Samarbejde på tværs af grænser

Sammen med 25 andre unge fra både Letland og Hvide Rusland nød de frivillige fra UngEnergi oplevelsen på Low-Carbon Youth Training camp’en, hvor de mødte ligesindede unge, som delte den samme passion for miljøet, men med vidt forskellige udfordringer i de forskellige lande. Træningen bekræftede de frivillige i, at vi kun kan reducere vores belastning på miljøet ved en fælles indsats på tværs af landegrænser.

Igennem hele ugen boede de frivillige i et lille gæstehus midt i den dejlige lettiske natur, tæt ved kysten i byen Salacgriva. Hver dag blev der serveret lækker vegansk og vegetarisk mad. Turen var en stor success, og de frivillige ser frem til flere samarbejder i internationalt regi.

Scroll til toppen