globalt moz besoeg web
Hjem > Honningproduktion i Mozambique
globalt moz besoeg web

Honningproduktion i Mozambique

Honning har i flere afrikanske lande en plads på tallerkenen. Men i Mozambique er der ikke helt den samme tradition. Det skal et nyt projekt i Mozambiques Sofala-provins gøre noget ved.

Ikke kun på grund af næringsværdien ved honning, men især fordi honningproduktion sikrer bevarelse af skov, som ellers er truet af rydning. Et andet argument er, at honning kan skabe indtægter for den fattige befolkning.

globalt moz besoeg web

Besøg fra Mozambique

Indtil videre har VedvarendeEnergi i samarbejde med ADEL, vores samarbejdsorganisation i Mozambique, kommet igennem det første nåleøje hos EU. Nu venter den egentlige projektansøgning, og i den forbindelse har vi inviteret Hamid Taybo fra ADEL til Danmark for at udforme den endelige ansøgning.

Projektet skal både sikre, at mozambiquerne bruger en mere effektive teknologi inden for honningproduktion, men også at der skabes mediekampagner, der sætter fokus på honning. Og så skal der ikke mindst ske et samarbejde med den private sektor, og her er det en fordel, hvis honningproducenterne får organiseret sig i bilaug.

Vi regner med at få svar på ansøgningen, som skal afleveres senest 3. juli, en gang i august eller september.

Scroll til toppen