Nissum Bredning Vindmøllelaug
Hjem > VE til Klimaministeren: Vi når ikke klimamålene uden at ændre levevis
Nissum Bredning Vindmøllelaug

VE til Klimaministeren: Vi når ikke klimamålene uden at ændre levevis

Dan Jørgensen præsenterer med den ene hånd køkkentips som »del bøffen«, mens han med den anden overvejer at fortsætte oliejagten i Nordsøen.

Af Jonathan Ries, formand for miljøorganisationen VedvarendeEnergi 

Hockeystaven bruges til ishockey, floorball eller field hockey. Tre ret forskellige sportsgrene med højt tempo og mange skift. At klimaminister Dan Jørgensen nu bruger hockeystaven til at forklare regeringens utilstrækkelige handling på klimaområdet er en fornærmelse for de ovenstående sportsgrene.

Regeringen prøver at bilde os ind, at hurtige handlinger eller adfærdsændringer i hverdag og forbrug ikke er nødvendige. Teknologiske fiks skal nok redde os, bare vi venter lidt. Dansk Industri har behov for nye forretningsmodeller, når man ikke længere gratis må udlede CO2 i atmosfæren. Men i stedet for at omlægge forretningen, vil regeringen og Dansk Industri hellere satse på, at de på et tidspunkt kan pumpe CO2 i undergrunden. På engelsk hedder det carbon capture & storage (CCS). Engang i fremtiden kan CSS hjælpe med at fjerne noget CO2.
Men det triste ved strategien er, at der ikke bliver taget højde for, at vores for høje ressourceforbrug og det nuværende kollaps af biodiversiteten udelukker en fortsættelse af business as usual. Hvis alle lande forbruger som os i Danmark, vil vi have brug for næsten 4 jordkloder. Som eksempel for biodiversitetskollapset er 40% af alle insektarter i tilbagegang. Det er en uholdbar situation og udvikling.

Et andet problem er, at mens vi venter på teknologien, bliver der sendt en masse CO2 ud i atmosfæren.
Alligevel prøver regeringen og mange af de store erhvervsspillere at bilde os ind, at vi kan fortsætte som vi plejer.

Dan Jørgensen mener, at vi skal "lære af vindmølleeventyret". I hans verden er det at "investere i teknologier som findes - men som skal skaleres op og modnes". Men at begrænse vindmølleeventyret til en opskalering af eksisterende teknologier er en hån mod civilsamfundet. At vi i dag er et af de førende lande indenfor vindmølleteknologien skyldes især en blanding af iværksættergejst, ingeniørkunst og et tæt samspil mellem civilsamfund og politik. Uden miljøorganisationernes pres på at producere vedvarende energi og mange lokale indsatser for at få lokalsamfundene med til fællesejede vindmøller, ville vi ikke stå her, hvor vi står nu.

Især oliekrisen var en grund til fra politisk hold at investere i vedvarende energiløsninger og engagere befolkningen i energibesparelser. I dag burde klima-, ressource- og biodiversitetskriserne være anledning til at investere i adfærdsændringer og nye forretningsmodeller, der inddrager borgerne som aktive og kompetente medspillere.

Men det modsatte er tilfældet. Dan Jørgensen præsenterer med den ene hånd køkkentips som "del bøffen", mens han med den anden overvejer at fortsætte oliejagten i Nordsøen. Mere end 80% af de fossile energireserver skal forblive i undergrunden, hvis vi vil nå Parisaftalen og holde den globale opvarmning under 1,5 grader.  Et rigt land som Danmark burde gå forrest - både fordi vi har et historisk ansvar for den globale opvarmning og ud fra et moralsk standpunkt. Mette Frederiksen sagde det selv i sidste år: Vi skal ændre levevis for at nå klimamålene. Det betyder, at vi skal isolere vores huse bedre, køre mindre i diesel- og benzinbiler, spise mindre kød og mere grønt, købe mindre nyt tøj og mere genbrug, reparere vores hvidevarer og møbler mere, flyve mindre, holde mere ferie i Skandinavien - jeg kunne blive ved. Vi kommer ikke udenom at ændre vores vaner og vores forbrug. Samtidig har opbakningen i befolkningen til den grønne omstilling aldrig været større. Det er uforståeligt, at regeringen og Dansk Industri ikke er mere nytænkende. Begge prøver at holde fast i gamle forretningsmodeller og arbejdspladser. I stedet for burde man støtte de mange gode lokale løsninger, så de kan opskaleres og fremtidens arbejdspladser skabes. Uden målrettede politiske rammer, går det for langsomt med adfærdsændringer. Hvorfor ikke invitere civilsamfundet til et samarbejde for at forankre adfærdsændringer i befolkningen og arbejde sammen om at "vende hockeystaven"?

Man burde investere i efter- og videreuddannelse for at gøre os som borgere klar til fremtidens arbejdsmarked. Demokratiser den grønne omstilling, så flere engageres og involveres. Også for at komme den stigende økonomiske ulighed til livs skal borgerne i højere grad være med til både at beslutte og medeje fremtidens grønne løsninger.

Jeg har spillet lidt floorball og field hockey gennem årene. Jeg inviterer gerne til en runde. For regeringens hockeystavs-klimapolitik ligner mere et meget langsomt trav med Dansk Industri end en god hockeykamp.

Denne artikel blev første gang bragt i Berlingske Tidende den 26. november 2020.

Den originale artikel kan findes her.

 

 

 

Scroll til toppen