VedvarendeEnergis kommentar til forslag til ændret EU elmarkedsdirektiv og tilhørende fororninger om elmarked, forsyningssikkerhed og koordinering

VedvarendeEnergi takker for muligheden for at kommentere disse fire forslag fra EU-Kommissionen, som en del af diskussionen af den danske holdning til dem.

Vi mener det er vigtigt at det indre elmarked sikrer en hurtigere omstilling til vedvarende energi, både ved at sikre rettigheder og muligheder for producenter af vedvarende energi, og ved at sikre at omstillingen og andre ændringer ikke bidrager til at øge energi-fattigdom, hvor forbrugere ikke har mulighed for at betale deres energiregninger. Øget energifattigdom kan bidrage til at skabe modstand mod både omstillingen til vedvarende energi og til EU-reguleringen af elmarkedet. Det er også vigtigt at reguleringen specielt inddrager mindre forbrugere og lokale energifællesskaber i omstillingen ved at give dem bedst mulige betingelser for at producere vedvarende energi og for at deltage i et energimarked som fleksible kunder, der reagere på signaler om elsystemets priser og miljøbelastning. Ved at inddrage disse aktive forbrugere støtter man omstillingen til vedvarende energi og understøtter lokale ambassadører for omstillingen.

Det er også vigtigt at der fremmes bæredygtigt anvendelse af vedvarende energi, med f.eks. kriterier for bæredygtighed af biomasse.

Det er vigtigt at markedet fremmer miljøvenlig elforsyning, primært vedvarende energi, hvilket bør fremgå af Art. 3 stk.2, så det er muligt at begrænse adgangen til EU’s elmarked af elforsyning, der ikke opfylder miljøkrav, f.eks. ved import.
Det er vigtigt at omstillingen ikke øger energifattigdommen eller profit baseret på en monopolstilling og derfor bør kravet om at elpriser ikke reguleres i Art.5 begrænses til områder, hvor der er en effektiv konkurrence mellem leverandører og hvor kunder har adgang til at købe fra en elbørs med rimelige transaktionsomkostninger.

Reguleringen bør støtte opførsel af vedvarende energi anlæg, der bidrager til opfyldelse af EU’s 2030 målsætning om mindst 27% vedvarende energi. Det bør fremgå af Art 8.2(i) på linje med referencen til 2020-målsætningen for vedvarende energi i denne artikel, hvor vi foreslår at der indføres en fortrinsret for vedvarende energi.

Det er vigtigt at rettigheder som forbrugere, der producerer el og for lokale energi fællesskaber (energy communities) sikres som foreslået med art.15 og art. 16; men hvis den lokale elproduktion er fra ikke-vedvarende energikilder, skal det samtidig sikres at den lokale, ikke-vedvarende elproduktion ikke kan kompromitere omstillingen til vedvarende energi, og at den lokale elproduktion belastes med de samme klima-og miljøkrav og afgifter som anden ikke-vedvarende elproduktion. Dette bør indføjes i art. 15 og art.16.
Størrelsen på lokale energifællesskaber bør defineres på samme måde som det er gjort i forslaget til vedvarende energi direktiv, f.eks. med en grænse på 18 MW for vindkraft. Det bør fremgå af art.16.
Muligheden for at melde sig ud af et energifællesskab bør kunne begrænses for nyetablerede fællesskaber. Det bør fremgå af art.16.

Eldistributionsselskaber bør ikke hindres i at opstille el-ladere til elbiler af konkurrencehensyn, som det foreslås i art. 33. Så længe der i lande som Danmark er så få elbiler, at der ikke kan skabes konkurrence, som svarer til hvad vi ser for benzinsalg, og hvor langt de fleste offentlige ladestandere til elbiler er opsat af selskaber ejet af elselskabet (Eon og Clever), bør elselskaber ikke hindres i at opsætte ladestandere. I stedet kan kræves at alle interesserede skal kunne opsætte offentlige ladestandere med samme tilslutningsbetingelser til eldistributionsnettet, uanset ejerforhold. Det bør ændres i art. 33. Det nuværende forslag til art.33 svarer nærmest til at forlange at olieselskaber ikke må drive benzinstationer.
Til gengæld foreslår vi at det kræves at offentlige elladestandere kan benyttes uden abonnement, f.eks. ved sms-betaling, som det i dag er praksis i Danmark.

Ved forslaget om at eldistributionsselskaber ikke må eje energilagre, art.36, bør det som minimum sikres at dette forbud ikke omfatter lokale energifællesskaber. Samtidig støtter vi at forbuddet generelt ændres til et krav om at investorer i energilagre skal behandles lige af eldistributionsselskaber uanset ejerforhold.

Vi foreslår at der udover en komite til at følge implementeringen, som foreslået i art. 68, også etableres et interessentforum (a consultation forum), hvor alle interessenter, incl. repræsentanter for forskellige forbrugergrupper, lokale energifællesskaber og vedvarende energiproducenter deltager. Interessentforummet skal høres om de samme spørgsmål som komiteen arbejder med, incl. reguleringer (delegated acts), som EU Kommissionen planlægger.

Endelig foreslår vi at det med direktivet sikres at tariffer for eldistribution gerne fastlægges dynamisk (tidsvarierende) efter belastning el-nettet lokalt, samt at transmissionsbetaling såvidt muligt sker dynamisk (tidsvarierende) efter andelen af vedvarende energi, så elforbrug fremmes, når der er størst produktion af varierende vedvarende energi (vind-og solkraft).

Forordning om markedsregulering
For den foreslåede markedsregulering mener vi at mindre producenter af vedvarende energi, anlæg med elproduktion under 500 kW altid bør undtages fra balanceansvar. Det bør ændres i den foreslåede art 5 i forordningen. Urimelige krav til små vedvarende energiproducenter bruges at visse EU-lande til at sinke udbygningen med vedvarende energi.

Vi mener det er uheldigt at der ikke må være maksimums-og minimumspriser på elmarkedet. Det giver en uheldig ”lotto-effekt” af markedet, som kan hindre mindre aktører i at deltage og som vil være et incitament til at aktører med markedsmagt bruger denne magt. Dette bør ændres i art 9.
Vi mener det er vigtigt for omstillingen til vedvarende energi at der fortsat er prioritet i lastfordelingen (priority dispatch) til vedvarende energianlæg op til grænsen for lokale energifællesskaber, dvs. op til 18 MW, ikke kun op til de foreslåede 500 kW. Det bør ændres i art. 12.

Tariffer for adgang til elnet skal kunne reflektere at elproduktion tæt på forbrug giver lavere krav til elnet, lavere nettab og mindre behov for udbygning af elnet. Dette bør klargøres i art. 16, da der eller kan ske en uhensigtsmæssigt favorisering af centrale anlæg tilsluttet til transmissionsnettet.
Det bør fremgå at indtægter ved flaskehalse (congestion) bør gå til at nedsætte transmissionstariffer og vedligehold af infrastruktur, samt til at reducere forekomsten af flaskehalse, hvilket både skal kunne ske ved at styrke fleksibelt elforbrug og ved at udbygge infrastruktur. Dette bør fremgå af art. 17. Det er ikke optimalt at flaskehalsindtægter kun skal kunne bruges til udbygning af eltransmissions-infrastruktur, som aktuelt foreslået.

Vi støtter at kraftværker, der deltager i kapacitetsmekanismer har begrænsede CO2-udledninge; men mener at forslaget om de foreslåede grænse på 550 g/kWh, er for høj som foreslået i art. 23. Vi foreslår at grænsen nedsættes til fx 400 g/kWh, og at kapacitetsmekanismer på længere sigt kun skal betale til vedvarende energi anlæg.

De regionale centre for transmissionsoperationer, foreslået i art 33 skal respektere forskellige krav til forsyningssikkerhed i de lande, de omfatter. Det bør fremgå at art. 33 og 34.

De regionale centres beslutninger skal kunne omgøres af de nationale TSO’er, hvis der er risiko for f.eks. elforsyningssikkerheden i landet, eller hvis de kompromitterer omstillingen til vedvarende energi. Det bør fremgå at art.33 og 34.

Forsyningssikkerhed
Det er vigtigt at den foreslåede forordning om forsyningssikkerhed ikke giver urimelige byrder til mindre elproducenter eller bremser omstillingen til vedvarende energi. Derfor bør det sikres at repræsentanter for mindre producenter af vedvarende energi, mindre forbrugere, der også er egenproducenter og energifællesskaber også tages med på råd ved omstillingen omkring forordningen.
Det bør også sikres at erfaringer med at sikre elforsyningen lokalt i større elsystemer, som f.eks. Energinets celleprojekt, inddrages i arbejdet med at sikre elforsyningssikkerheden.

Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen 

VedvarendeEnergi