UngEnergi Roskilde
Hjem > Ansvar og engagement driver succesen i UngEnergi Roskilde
UngEnergi Roskilde

Ansvar og engagement driver succesen i UngEnergi Roskilde

 Af Charlotte Elisabeth Christiansen 

 

UngEnergis ambition er at engagere og aktivere flere unge i den grønne dagsorden. Men hvordan gør de egentligt det ude i lokalafdelingerne? Laurits Winther fra UngEnergi Roskilde fortæller om UngEnergis arbejde, og hvad der motiverer i arbejdet for det grønne. 

 

Der står april i kalenderen, og egentligt skulle UngEnergi Roskilde stå for en skraldeindsamling i Roskilde Fjord  men den er blevet aflyst. Lige nu står vi lidt stille på grund af den her krise med corona, men vi forsørger at bruge tiden på at få planlagt de arrangementer, der skal laves senere og snakke om, hvordan vi kan optimere vores arbejdsproces,” fortæller Laurits 

UngEnergi Roskilde er ellers en aktiv afdeling med 11 engagerede frivillige. De planlægger mange arrangementer og aktiviteter, og de stabler dem alle på benene uden en styregruppe – i modsætning til de øvrige lokalafdelinger rundt om i landet.   

I Roskilde-afdelingen er strukturen fladere – alle opgaver og alt ansvar fordeles mellem de frivillige. Sådan har det været siden i sommers, hvor afdelingen pludselig stod uden styregruppe. Det førte til beslutningen om at gøre tingene på en ny måde. 

 

Ansvar er lig med engagement

En stor del af styregruppens arbejde var at holde de frivillige til ilden. “Men vi er mange aktive frivillige i Roskilde, og vi havde ikke rigtigt behov for nogen til at engagere folk – det gik egentligt meget godt,” forklarer Laurits.  

Det blev især tydeligt, da UngEnergi Roskilde sidste år blev kontaktet af den lokale, tilbagevendende Rabalder Festival, som gerne ville have dem til at stå for aktiviteter omkring affaldssorteringen under festivalen. De engagerede fordelte ansvaret mellem sig og løste opgaverne uden en tovholder.  

Så tænkte vi, at vi godt kunne overføre den mentalitet til afdelingen generelt. Hvis vi fordeler mere ansvar ud på flere frivillige, kan man også opnå en større grad af engagement fra hver enkelt frivillig,” mener Laurits. 

 

Atomkraft og vegetarisme

Udover Rabalder Festival, som UngEnergi Roskilde igen i år skal arrangere aktiviteter for, har afdelingen også gang i en række andre projekterEn stor del af projekterne har de selv taget initiativ til – blandt andet konceptet ”Klimaklog. 

I starten var det nærmest en læsegruppe, hvor vi på forhånd satte os ind i et emne hver især, og så mødtes i fællesskab for at tale om det,” forklarer Laurits. Siden har konceptet udviklet sig til at være offentlige arrangementer, hvor afdelingen videreformidler deres viden om et klimaemne.  

”I januar havde vi et arrangement om atomkraft, hvor vi inviterede en ekspert fra DTU og en fra NOAH til at fortælle om og diskutere atomkraft,” fortæller Laurits. Til efteråret vender Klimaklog tilbage – her skal det handle om vegetarisme.  

Selvom Klimaklog lige nu kun foregår i Roskilde, kan publikum måske snart opleve det i andre dele af landet. UngEnergis bestyrelse ønsker nemlig mere sparring og udveksling af idéer på tværs af lokalafdelingerne. ”Nogle af de samme koncepter kan sagtens fungere flere steder,” afslutter Laurits. 

UngEnergi Roskilde til klimademonstration foran Christiansborg
Frivillige fra UngEnergi Roskilde demonstrerer til Klimamarch i København

Om forfatteren

Scroll to Top